Vi vælger ikke selv vores forældre eller svigerforældre, men vi kan vælge, hvor stor indflydelse de skal have på vores valg og handlemåder. Vi kan også sortere i, hvad der skal præge vores ægteskab – hvilke værdier, vi vil videreføre, og hvilke normer, vi vil tage afstand fra. Desuden har vi stor indflydelse på, hvordan forholdet bliver mellem dem og os.
Kender du til at stå i et valg og så pludselig tænke: Hvad vil mor sige til det? Eller hvad vil far vælge? Inde i dig kører der et bånd med de normer og livsregler, som dine forældre har lært dig. Hvis du vælger, som far ville have valgt, har du sikkert en god følelse bagefter, men hvis du vælger modsat ham, kan du pludselig føle skyld og have det dårligt med dit valg. Det går måske op for dig, at du er styret af dine forældre.
Den styring er dit ansvar og ikke dine forældres. De har givet dig nogle normer, men du må selv aktivt vælge, om du synes, de er OK, eller du vil vælge nogle andre. Oftest vil det være sådan, at en del af det, dine forældre har lært dig, synes du, er OK at bruge. Mens noget andet ønsker du ikke at bruge.
Går du imod deres normer, og de påtaler det, så må du venligt, men bestemt, fortælle dem, at det er dit eget valg, og at du tager ansvar for det. Hvis du begrunder dit valg, vil du sikkert finde forståelse hos dine forældre, og så lærer I noget godt om hinanden.
Når du skal dele dit liv med en ægtefælle, bliver der mange ting at tage stilling til og vælge. I kommer hver med en rygsæk, som er fyldt af gode og dårlige erfaringer, både fra jeres hjem og fra andre relationer. De erfaringer har formet jer og påvirker jer stadig.
Måske har du tænkt på, at der er ting og normer fra dit hjem, som du også meget gerne vil have i dit eget hjem, mens der er andet, som du absolut ikke ønsker. Din ægtefælle har det sikkert på samme måde. Det er vigtigt, at I er åbne og snakker om jeres ønsker, for ellers kan det let ende i gnidninger. Måske kunne I hver især skrive, hvad I ønsker og ikke ønsker, og så ud fra det finde frem til noget fælles, som I kan blive enige om.
Du kan også opleve, at din ægtefælle reagerer underligt på noget, du gør. Her er det vigtigt, at I ikke bliver vrede, men sammen prøver at finde ud af, hvorfor reaktionen blev sådan. Måske har din ægtefælle oplevet denne reaktion i sit hjem, ubevidst stoppet den i rygsækken og lige så ubevidst taget den frem igen. Når I sammen bliver klar over, hvad der sker, kan I hjælpe hinanden til at vælge til og fra.
På et tidspunkt forlod du dine forældre – og det samme gjorde din ægtefælle. Det kan være en god idé at overveje, om I kun gjorde det fysisk, eller om I også mentalt forlod dem. Har du behov for lige at vende tingene med dine forældre først, inden du sammen med din ægtefælle beslutter noget? Tør du ikke føre jeres beslutninger ud i livet, før dine forældre har godkendt det?
Det er vigtigt, at I frigør jer fra jeres forældre, så I to sammen tager beslutninger og handler på dem. Fællesskabet mellem jer og jeres forældre bliver ligeværdigt, fordi I hver især tager ansvar for egne liv – et godt udgangspunkt for et godt forhold.
Respekt er et andet nøgleord, der har indflydelse på, om du har det godt med dine forældre og svigerforældre. Du er sikkert ikke enig i alt, hvad de siger og gør, men du viser respekt ved at acceptere dem og vise interesse for deres liv og deres gøremål. Hvis du derimod forholder dig kritisk til dine svigerforældre, så skader det forholdet til dem, men du sårer også din ægtefælle.
Du og din ægtefælle skal være bevidst om, hvordan I gør overfor jeres forældre. Vis omsorg for hinanden, så I kan sige, når I har det svært med dem – og hjælp hinanden videre.