Forelsket i en ikke-kristen – hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva, jeg er opvokset i en kristen familie og har to søstre, der er godt gift med hver sin mand, som også er kristne. Jeg har aldrig haft held i kærlighed, og det er ikke, fordi det piner mig særlig meget, men jeg har endelig fundet en rigtig sød dreng. Men han er ikke opvokset i en kristen familie, men er meget oprigtigt nysgerrig på det, og vi er begyndt at være meget sammen.

Mine forældre bryder sig ikke om det, altså de vil ikke have, jeg bliver kærester med ham her, fordi han ikke er opvokset i en kristen familie og derfor aldrig vil kunne have de samme koncepter, jeg har fået med gennem livet. Selvom jeg er 18 år og bestemmer selv, siger mine forældre dog kun dette for at passe på mig, og jeg beholder min kristne tro.

Men jeg står i den her krise om, hvad jeg gør, og hvad jeg kan sige til mine forældre for at lade mig give det en chance og vise, jeg har styr på, hvad jeg gør. Eller om jeg skal droppe ham, hvilket jo bliver helt vildt svært, når jeg har fået følelser for ham. Og hvad skal jeg sige? Han kan jo ikke selv gøre for det. Synes det svært … har heller ikke lyst til at ødelægge forholdet mellem mig og mine forældre.

Mvh E, 18 år

SVAR:

Kære E

Jeg har stor forståelse for både dine overvejelser og dine forældres bekymringer.

Jeg tænker, at det at være kristen har indflydelse på rigtig mange områder i livet – ikke mindst på den store beslutning om kæreste og kommende ægtefælle. Hvad tænker du om det? Det er måske det vigtigste spørgsmål for dig at finde svar på lige nu.

Kristne forældre

Jeg er både mor og kristen, og min mands og mit største ønske er, at vores børn kommer til tro på Jesus – og at de bliver bevaret i troen. Sådan forestiller jeg mig også, at dine forældre har det – og at det er baggrunden for, at de fraråder dig at blive kæreste med en, som ikke har samme overbevisning.

Et parforhold/ægteskab kræver gang på gang, at begge tager stilling til en masse valg, hvor det at have samme grundværdier kan spare et par for en masse uenigheder. Jeg tænker, det også er noget af det, dine forældre har i tankerne, når de ikke bryder sig så meget om, at du bliver kæreste med den fyr. Det er flot, at du ser og anerkender dine forældres baggrund for at sige, at du ikke skal blive kæreste med ham.

Kan gå begge veje

Når det er sagt, så kender jeg til flere eksempler, hvor et parforhold mellem en troende og en ikke-troende er “endt lykkeligt” med, at den ikke-troende også er blevet kristen. Men i langt de fleste tilfælde ender det med, at den troende efterhånden opgiver – i det mindste at være sammen med andre kristne.

Det betyder ikke, at man ikke kan være en kristen i et parforhold med en ikke-troende, men det kan opleves ensomt og svært samtidig med, at man ikke oplever den dybe glæde ved at dele troen med sin ægtefælle – i medgang og modgang.

Naturligt at være forelsket

Du er 18 år, og du har ansvaret for dit eget liv og de valg, du træffer både her og nu og fremover. Og der er ikke noget mærkeligt eller forkert i, at du er blevet forelsket i en rigtig sød dreng.

Du skriver ikke, om han også er forelsket i dig, men at han er nysgerrig på, hvad det vil sige at være kristen. Det kan både betyde, at han er interesseret i dig og derfor gerne vil vide, hvad der betyder noget for dig, men det kan også betyde, at han er åben for at høre og lære noget om den kristne tro.

Hvad du kan gøre

Hvis der er et godt kristent fællesskab i nærheden og/eller en god kirke, som du kommer i, vil jeg opfordre dig til at invitere ham med. Det vil også være fint, hvis dine forældre (og søskende) vil invitere ham hjem til dem, selvom I måske endnu “kun” er venner. Du kan måske også spørge, om han har lyst til at være med i en åben bibelstudiegruppe.

På disse måder vil han få lejlighed til at møde andre troende – og få mulighed for at stille spørgsmål til andre end dig. Du får samtidig mulighed for at opleve, hvordan han reagerer, og det kan give dig en bedre baggrund for at vurdere, om han på længere sigt vil kunne acceptere og respektere, at kristentroen er en vigtig del i dit liv.

Lær hinanden godt at kende

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at I lærer hinanden bedre at kende for at vurdere, om forelskelsen kan blive til mere end en kort fascination. Alt for mange unge engagerer sig hurtigt (og ofte via sex) i et forhold uden at finde ud af, hvem den anden egentlig er, så det er godt, hvis I kan være venner i en kortere eller længere periode, inden I går et skridt videre.

Det vil også gøre det nemmere for jer at slå op med hinanden, hvis I oplever, at der ikke er nok at bygge videre på. Eller bare fortsætte med at være venner. Måske kan I sammen læse den her artikel og snakke om, hvad I hver især tænker om det.

Du har god tid

Du skriver, at det ikke har pint dig særlig meget, at du endnu ikke har haft held i kærlighed, så derfor vil jeg også opfordre dig til at tage den med ro. Koncentrer dig om at finde ud af, hvad du drømmer om i livet, og hvad du har lyst til at lave. Hvis du er i gang med en god uddannelse, så fokuser på at bruge din tid og dine evner på det.

Og undersøg evt. om der er nogle gode kristne fællesskaber for unge, hvor du har mulighed for at finde en kæreste, som har det samme udgangspunkt fra begyndelsen. Det kan i hvert fald spare både dine forældre og dig selv for en del bekymringer, forestiller jeg mig.

Du kan få flere input til dine overvejelser ved at læse nogle artikler og svar til andre i vores tema Hvordan finder jeg den rigtige?

Jeg ønsker dig alt godt i den spændende og svære proces at være ung og skulle træffe valg, som kan få betydning langt ind i fremtiden.

Mange venlige hilsner
Inge

Annoncer