Kære forvirrede
Tak for dit spørgsmål. Først vil jeg udtrykke min glæde, over at du har oplevet, hvor godt det er at lade sig fylde af Guds ord og lede af det i livet. At leve nær hos Ham og opleve fællesskabet med andre kristne giver en helt særlig kraft og styrke til at leve i hverdagen.
Svært ikke at kunne dele det bedste med den du elsker
Når man har mærket, hvor meget troen og livet med Gud betyder, så er det en smerte, ikke at kunne dele det med det menneske, som man holder allermest af. Og det er jo netop den situation, som du befinder dig i.
Hvordan komme videre
Jeg tror ikke, det er til ret meget hjælp for dig at finde ud af, om det var en fejl, at du giftede dig med din mand. Det kan man ikke afgøre, for selvom det kan opleves som en fejl nu, så vil du måske om to år sige, at det ikke var en fejl, men at det tværtimod har givet rigtig god mening. Jeg tror, du skal sige til dig selv, at da I blev gift, så var det et valg, som I traf i kærlighed til hinanden og som i jeres livssituation dengang var et rigtigt valg. Så i stedet for at slå dig selv i hovedet med, at det måske var forkert at gifte dig med din mand, så er det meget mere væsentligt at finde ud af, hvad du kan gøre nu og i fremtiden.
Gensidig respekt og anerkendelse nødvendig
Den forandring som er sket med dig er godt, for Gud ønsker at vi skal leve tæt på ham og have Jesus som vores frelser og Herre. Det ønsker Gud også for din mand. Men det er meget vigtigt, at han ikke oplever dit ønske, om at han skal få det som dig, som et pres. Du er nødt til at give ham frihed til at have sin egen tro og respektere, at der er noget, som I ikke kan dele med hinanden.
Det, du kan gøre, er at vise ham, at han altid er velkommen til at tage med i kirke/til møde og at du gerne vil tale med ham om det. Du kan også vise ham, at det smerter dig, at han ikke deler din tro, men lad det ikke fylde så meget, at det bliver et pres for ham. Han skal jo ikke blive troende for at glæde dig, men fordi han selv kommer til den erkendelse. Og så kan du bede for ham. Der er en fantastisk kraft i bønnen, men du må også prøve at være tålmodig, for vi ved ikke, hvornår og hvordan Gud hører vor bøn.
Elsk din mand, som han er
Hold derfor fast i din kærlighed til din mand og lad den vokse og udvikle sig. Den er ikke afhængig af, om I deler den samme tro.
Hvis det lykkes for jer at få børn sammen, så er det vigtigt at få afklaret, hvordan I skal oplære dem i den kristne tro. Som kultur-kristen vil din mand sikkert gerne have dem døbt, men det er helt rimeligt, at du stiller krav om, at de får en oplæring i den kristne tro, som du kan stå inde for.
Hilsen Brian Christensen