Betyder 8 års aldersforskel noget?

Vis spørgsmål

Jeg er en pige på 17 år, som kommer i en kristen ungdomsforening, hvor jeg har det super godt. Jeg er den eneste, der sådan rigtig er begyndt at snakke med de lidt ældre – altså dem over 20 og sådan ;)

Der er en dreng/mand på 25, som jeg er begyndt at snakke meget med. Der er jo 8 års forskel, men jeg tror, at jeg er gået hen og blevet lidt forelsket og jeg har på fornemmelsen, at det er gengældt. Jeg ved ikke, om min forelskelse er ægte, og derfor vil jeg heller ikke snakke med ham om det. Jeg vil ikke såre ham, hvis jeg finder ud af, det ikke er ægte. Har nemlig før såret drenge, og har det virkelig dårligt med det.

Hvordan kan jeg finde ud af om det er ægte? Hvad kan jeg gøre for ikke at blive så trist og for ikke at føle mig dum, når jeg skriver til ham?

M, 17 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære M

Allerførst vil jeg sige tak for dit spørgsmål, din ærlighed og åbenhed! Det, du beskriver, tror jeg, der er rigtig mange, der kender til, og jeg vil gerne forsøge at svare på dine spørgsmål.

Dejligt at du har det supergodt med at komme i ungdomsforeningen, og at du har mange venner. Ud fra det du skriver, ser det ud til, at du trives godt med at snakke med unge, der er lidt ældre end dig. Jeg tror, det er tegn på, at du er en moden pige og gerne vil have det modspil, du kan få hos dem, der er lidt ældre end dig.

Dejligt at du er optaget af at snakke med andre om Gud og det, der står i Bibelen. – Det vil jeg bare opfordre dig til at blive ved med.

Fantastiske følelser

Så skriver du, at du vist er blevet lidt forelsket. Det synes jeg bestemt også, der er meget, der tyder på. Jeg vil opfordre dig til at glædes over, at du er skabt med følelser, og at du oplever at have varme følelser for et andet menneske. Fantastisk at Gud har skabt os sådan, at vi kan blive forelskede og tiltrækkes af det modsatte køn.

I det, du skriver, får jeg en oplevelse af, at du er en hensynsfuld og samvittighedsfuld pige. Det er rigtig dejligt. – Godt du er opmærksom på ikke at såre ham. – Ikke vil snakke med ham om dine følelser, før du er lidt mere sikker i din sag. Det, tror jeg, er en rigtig god og moden indstilling, du har og det vil jeg bare opfordre dig til at holde fast i.

Her kan du læse mere om forelskelse: Jeg er forelsket! – Eller er jeg?

Sats på venskabet

Du skriver, at I ikke kender hinanden så godt endnu. Jeg vil opfordre til, at I lærer hinanden bedre at kende. og at du ser ham som en ven og forsøger at bygge et venskab op med ham. Her kan der måske være en god mulighed i den forening, hvor I i forvejen har et fællesskab. Det er jo rigtig dejligt, at I begge er en del af et kristent fællesskab, og at I begge er engagerede i det kristne frivillige arbejde. Det er aldrig spild af tid at bygge et godt venskab op, og skulle det med tiden udvikle sig til mere end et venskab, så er venskabet jo også en rigtig vigtig del af parforholdet.

Aldersforskel

Du spørger, om man kan indlede et forhold, når der er en aldersforskel på 8 år. Her tænker jeg, at alder ikke behøver at være nogen hindring i et sundt parforhold, hvor man er gode til at lytte til og respektere hinandens forskelligheder. Du kan søge på ordet aldersforskel og læse, hvad der er skrevet til andre i samme situation. 

Er det ægte forelskelse?

Du skriver, at du ikke ved, om din forelskelse er ægte og vil gerne vide, hvordan du finder ud af det. Her er der bare ikke noget nemt svar, som jeg lige kan hive ud af ærmet. Det tager tid og kræver tålmodighed.

Så jeg tror, du må prøve at se, hvordan jeres forhold udvikler sig. – Hvis det skal være jer to, så er jeg overbevist om, at jeres venskab lige så stille vil vokse og blive til ægte kærlighed. Læs også artiklerne Kærlighed og forelskelse og Den eneste ene.

Jeg vil opfordre dig til at tænke igennem, om de ”skridt”, du tager, er skridt du evt. vil komme til at fortryde, hvis det ikke bliver til mere end venskab. Her tænker jeg også på, at I gerne skulle kunne have det godt med at være i foreningens bestyrelse sammen, uanset hvordan jeres forhold udvikler sig.

Tristhed – angst for afvisning?

Du spørger, hvad du kan gøre for ikke at blive så trist og for ikke at føle dig så dum, når du skriver til ham. Ud fra det, du skriver, tænker jeg, at din tristhed måske kan have at gøre med, at du inderst inde er bange for at blive afvist og frygter, at han ikke svarer dig og gengælder din forelskelse. Det ikke rart at føle tristheden og slet ikke, når det er i forbindelse med forelskelse. De to følelser kommer til at stå i skærende kontrast til hinanden. Jeg tror, det er helt naturligt, at der ikke er langt fra forelskelsens stormende følelser til at blive trist og usikker, fordi man er bange for, at det ikke bliver gengældt. Så mit råd til dig er, at du bliver ved med at være ærlig over for dig selv, når du er trist og ser det som en sorg over, at du er bange for at dine følelser ikke bliver gengældt.

Jeg tror, det hører med til at være et menneske, som er skabt med følelser – både dem, der er fantastiske og dem, der kan være lidt svære at håndtere, og som gør ondt. Jeg tror, du må acceptere, at det er sådan, det er for dig lige nu, og så vil jeg opfordre dig til at finde en, du kan dele din tristhed med, så du ikke er helt alene med den. Tal evt. med en veninde, måske en der er lidt ældre end dig. Bed sammen med hende om, at det må vise sig, om det skal være jer to eller ej.

Jeg håber, at disse tanker kan være en hjælp for dig. Du er meget velkommen til at vende tilbage!

De bedste hilsner
Annette Bech Vad

Annoncer