Jeg skammer mig over mig selv

En af de ældste beretninger i verdenshistorien er en skam-historie: Eva og Adam lever i paradiset. Hver aften kommer Gud og er sammen med dem. De har fået én regel: De må ikke spise af frugten fra kundskabens træ. Men en dag kommer slangen forbi og snakker med dem. Han siger, at hvis de spiser af træet, vil de kunne kende forskel på godt og ondt og blive ligesom Gud. Så ser Eva, at frugten er god at spise.

Ofte gør vi ting, fordi vi har lyst til at gøre dem. Senere kommer vi til at skamme os over dem. Det kan fx være at fortælle en joke, som ingen griner af. Eller bagtale en veninde, fordi vi er sure på hende. Eller se porno. Eller forsøge at være seje og gøre noget, vi slet ikke kan stå inde for, så andre vil lukke os ind i fællesskabet. Adam spiser også af frugten.

Og så sker der det, som ofte sker, når man føler skam: Eva og Adam ser på sig selv og ser, at de er nøgne. Efter at have gjort det, de fik lyst til, da slangen overtalte dem, så ser de pludselig sig selv udefra og kan ikke lide, det de ser. Kender du det med at ligge en aften i sengen og pludselig komme til at tænke på noget fra tidligere? Måske tidligere i dag, måske for flere år siden. Og pludselig kommer den forfærdelige følelse af skam. Vi føler os forkerte, når vi ser os selv udefra og dømmer os selv.

Skam får os til at gemme os

Da Eva og Adam ser, de er nøgne, gemmer de sig. Når vi oplever skam, har vi lyst til at gemme os, forsvinde, synke i jorden, og nogle gange faktisk bare slet ikke findes mere. Når vi hører historien om Eva og Adam, handler det tit om, at Gud smider dem ud af haven, efter de har spist af frugten. Men der sker noget vigtigt inden da: Eva og Adam gemmer sig for Gud. De vil ikke have, han skal se dem så nøgne og forkerte, som de føler sig.

Det er en af de skadelige ting, skammen får os til: At trække os fra relationer, fordi vi er bange for at blive valgt fra. For at beskytte os selv mod den ubehagelige situation vælger vi at gemme os, være uærlige og trække os fra dem, vi holder af. I stedet for at være ærlige og sårbare overfor vores nærmeste, dømmer vi os selv på forhånd og tør derfor ikke dele det med nogen. Det er hårdt at være ramt af skam.

Alle føler skam ind i mellem

Vi oplever skam, fordi vi har brug for sociale relationer. Skammen er frygten for at være så forkert, at vi ikke er værdige til at være sammen med andre. Stort set alle mennesker oplever skam en gang imellem. De eneste, der ikke kan opleve skam, er mennesker, der lider af sociopati og psykopati. Hvis du kender følelsen af skam, er det altså slet ikke så skidt. Skammen er en grundfølelse i menneskers liv på samme måde som blandt andet glæde, vrede, tristhed og sorg. Men som alle følelser kan den blive et problem, hvis den kommer til at fylde det hele. Faktisk kan den lede til både depression, angst, stress og i allerværste konsekvens selvmord.

Stor forskel på skyld og skam

Forskellen på skyld og skam er, at skyld handler om at have gjort noget forkert, skam handler om at være forkert. Hvis du føler skyld, kan du sige undskyld, gøre det godt igen og lade være med at gøre det en anden gang. Hvis du føler skam, føler du en slags håbløshed. For hvis du er forkert, er der jo ikke så meget at gøre. Der er derfor stor forskel på at opleve skyld og skam, men begge kan opstå af de samme situationer. Hvis du fx har kysset med din bedste vens kæreste, kan du enten tænke: “Hvor er det forfærdeligt, det jeg har GJORT!” eller “Hvor er JEG forfærdelig, fordi jeg har gjort det!” Det handler altså om, hvad vi tænker om det, og hvordan vi tolker os selv ind i det.

Det er ikke nogle bestemte ting, der får mennesker til at føle skam. Det afhænger helt af, hvem du gerne vil være, og hvad dine værdier er. Vi oplever skam, når der er stor forskel på, hvem vi gerne vil være, og hvem vi oplever, vi er. I vores samfund er der så mange ting at leve op til og ting vi gerne vil være, at det kan være svært ikke at komme til at skamme sig. Idealerne er tårnhøje, og vi skal helst kunne (nå) det hele.

Luk op for din uperfekthed

Hvis du føler skam en gang imellem, men den ikke fylder så meget, skal du bare tage det roligt, for så betyder det, at du er et helt normalt menneske. Hvis du derimod grundlæggende føler dig forkert, skal du have noget hjælp. For nogle vil det være godt at finde en god ven, som man kan dele tingene med. Det er vigtigt, at det er et modent menneske, som kan se på dig med kærlige og nådige øjne. Kærlighed og nåde er nemlig skammens ærkefjende.

Du har ikke brug for at få at vide, at det er noget pjat, det du føler, men i stedet blive set af en, der ser med kærlige og nådige øjne og kan lide en alligevel – på trods af alle fejl og uperfektheder. Det er ikke altid nemt at vide, hvem man kan tale med. Prøv i første omgang at åbne lidt op for en god ven. Et alternativ er at tale med en psykolog, terapeut eller sjælesørger. Det kan være rigtig godt at tale om det med en, som er vant til at tale om virkelig svære ting.

Gud elsker uperfekte mennesker

Når jeg taler om skam, taler jeg altid om nåden sammen med. For nåden rummer, at vi er elskede både fordi – og på trods. Da Eva og Adam blev skabt, så Gud, at det var godt. Han elsker mennesker. Vi er skabt til at være præcis dem, vi er. Samtidig lever vi i en brudt verden, hvor vi ikke kan være perfekte. Men Gud elsker uperfekte mennesker og har selv gjort det muligt, at vi trods vores uperfekthed kan have fællesskab med ham. Det kan du læse mere om i artiklen Du er meget værd.

Skrevet af:

Krista Korsholm Bojesen

psykolog