Kære Mille
Tak for dit spørgsmål til Adamogeva. Og tak fordi du bekymrer dig om din veninde. Jeg tror, at du er en rigtig god veninde for hende, fordi du bekymrer dig om hende, og hun er tryg ved dig. Jeg kan i denne mail desværre ikke hjælpe din veninde, men jeg kan give nogle anvisninger til dig i forhold til, hvordan du kan forholde dig til den vanskelige situation.
Cutting – selvskadende adfærd
Cutting er dybest set en selvskadende adfærd. Egentlig er det jo lidt mærkeligt, at mennesker kan finde på at påføre sig selv skade/smerte.
Der kan være forskellige grunde til cutter-adfærd. For nogle er det et modefænomen, en sej måde at vise sig frem på. For andre er det bare en måde at reagere på, når der er noget, som er lidt svært. For andre igen er det et desperat forsøg på at tiltrække sig andres opmærksomhed. Og endelig er der en gruppe, som bruger cutting, fordi de har en dyb indre diffus psykisk smerte, som de oplever sig magtesløs overfor og derfor forsøger at gøre den mere konkret ved at gøre smerten fysisk. Det er nemlig lettere at forholde sig til en fysisk smerte end en psykisk smerte. De første 3 grupper vil ofte fortælle mere åbent om deres cutteradfærd, mens den sidste gruppe ofte vil skjule den, og de fortæller sjældent om det.
Problemet ved cutting er bare, at den ALDRIG er en effektiv problemløsningsstrategi. Tværtimod. Ofte skaber cutting flere problemer.
Hun har brug for hjælp
Jeg tror, at din veninde bruger cutting til at tiltrække sig opmærksomhed. Det betyder ikke, at der ikke er en smerte inde bag ved. Jeg synes, der er en del, som kunne tyde på, at hun faktisk har mange smertefulde ting i sit liv, fx familieproblemer. Men hun bruger cutting som en måde at påkalde sig opmærksomhed på og ikke som en måde at bede om hjælp på. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hun har brug for hjælp. Men det er helt afgørende, at man selv er indstillet på at modtage hjælp, hvis man skal kunne få noget ud af hjælpen. Og i øjeblikket ser det ud til, at hun hverken vil modtage hjælpen af psykologen eller fra dig. Og sikkert heller ikke fra andre.
Din omsorg er vigtig
Selvom din veninde ikke er i stand til at gøre brug af hjælp lige nu, så har hun helt sikkert brug for din omsorg. For inde bagved er der en smerte, som hun ikke selv er i stand til at håndtere. Derfor er det rigtig fint, hvis du er i stand til fortsat at være der med dit venskab og din omsorg.
Du skriver, at du har sagt til hende, at hun skal stoppe. Det anser jeg for at være en omsorgshandling fra din side. Hun vil bare ikke tage imod i øjeblikket. Alligevel vil jeg foreslå, at du fortsætter med at tydeliggøre det for hende. Måske kunne du bruge en nuance, hvor du fortæller hende, at du ser det som en selvdestruktiv adfærd og dermed som et udtryk for en indre smerte. Hvis din veninde benægter, at der er tale om en indre smerte, så kunne du jo udfordre hende med følgende spørgsmål: Hvis der ikke ligger en smerte inde bag ved, hvorfor stopper du så ikke? Veninden vil hertil måske bare sige, at hun gør det for sjov, hvortil du så kan sige, at for dig er det ikke sjovt. Det er for dig selvskadende adfærd og det er nedbrydende. Og du ønsker ikke, at din veninde skal nedbrydes.
Vær opmærksom på dig selv
Jeg har dog også lyst til at påpege, at det er rigtig vigtigt, at du er opmærksom på dig selv. I og med at din veninde i øjeblikket ikke kan/vil tage sig selv og sin smerte alvorligt, så risikerer du at komme til at bære hendes problemer. Du risikerer, at det er så svært for dig at se på hendes smerte, at du får mere travlt med at bære hendes problemer, end hun selv har. Og dermed risikerer du at blive nedslidt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dine egne grænser.
Du skriver, at din veninde ikke er tryg ved andre. Sådan tror jeg også, hun oplever det ; men i sidste ende handler det jo om et valg for hende. Hun kan vælge at gøre brug af fx en psykolog. Derfor er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at det i sidste ende er hende, som er ansvarlig for hendes liv og ikke dig.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt i den svære situation, du står i. Du ønskes alt godt i din omsorgsopgave og i din passen på dig selv.
Kærlig hilsen
Ole Rabjerg, psykolog