Kære du
Tak for dit spørgsmål. Der ligger vist flere spørgsmål gemt i din mail, så jeg prøver at ramme lidt af det hele, og så må du skrive igen, hvis du mangler at få svar på noget!
Dine tanker og følelser er helt normale
Allerførst bliver jeg nød til at fortælle dig, at det, du oplever, er helt normalt for en 17-årig pige. Vi er alle forskellige, men der er rigtig mange piger, som bruger deres teenageår på at drømme om den rigtige fyr, og som ligesom dig går og "crusher" på forskellige drenge.
I puberteten vågner kroppen og sanserne til den (til tider irriterende og distraherende) tiltrækningskraft, som er mellem mænd og kvinder. Det er det, du oplever - på samme tid skønt og frustrerende!
Følelserne kan godt virke overvældende, og vi prøver at holde dem i ave med lidt fornufts-tænkning, men følelser lytter jo sjældent til fornuften, og derfor kan du på en og samme tid tænke ét og føle det komplet modsatte. Så tillykke med, at du er helt, som du skal være!
Vi opfører os forskelligt i forskellige relationer
Det andet, jeg vil kommentere på, er, at du skriver, at du er bange for at "være irriterende og/eller til balast og besvær" overfor dine omgivelser, og derfor holder du lidt på dig selv, og føler ikke du kan være 100% den entusiastiske, åbne pige, du ellers er.
De fleste mennesker plejer at være lidt tilbageholdende, når de lærer nye mennesker at kende, og så åbner man gradvist op, efterhånden som man får mere tillid til hinanden. Så det er normalt at være lidt mere selvbevidst, når man møder nye mennesker - det kan vi vist ikke undgå.
Men det er rigtig vigtigt, at du har nogle venner og veninder, hvor du kan få lov at være dig selv, med alt hvad du er. Hvor du ikke skal holde dig tilbage, men oplever at du er accepteret, for den du er. Det betyder også, at du i dine nye venskaber (for eksempel i KFS-gruppen) ligeså stille bliver nødt til at vise dem, mere af hvem du er. Du må passe på, at du ikke bliver hængende i den første tids tilbageholdenhed. Du kan tage små skridt, som at fortælle ting om dig selv efterhånden som muligheden byder sig og spørge ind til dine nye bekendte, så de får tillid til dig.
Du er en spændende kvinde, skabt præcis som Gud har tænkt dig - og du kan bruge denne tid af dit liv på at lære at stole på, at du er et menneske, som er værd at lære at kende, og som er dejlig at være sammen med. Eller sagt med andre ord: Du kan bruge denne tid af dit liv på at bygge din selvtillid op, og gøre dig det behageligt i den personlighed, som du nu engang har fået.
Det vil gøre det meget, meget nemmere, når du engang får en kæreste, at du allerede i forvejen har det godt med dig selv, så kæresten ikke bliver en selvtillids-krykke, men derimod en ligestillet partner, og I kan opbygge hinanden.
Du kan evt. læse mere her: Hvad er jeg værd?
Skal du handle på forelskelsen?
Jeg kan høre, at du står i et dilemma omkring, hvad du skal gøre ved din forelskelse og den fyr, du går og drømmer om. Hvis du søger lidt rundt her på siden, vil du se, at du langtfra er den eneste, som står i den situation. Skal man bare blive siddende i den trælse/fantastiske forelskelse, eller skal man gøre noget ved den? Jeg kan desværre ikke give dig et standard svar, for der er mange muligheder, og ingen af dem er uden frustrationer.
Du kan vælge at blive i forelskelsen og se, om den går i sig selv, hvis du ignorerer den længe nok. Du risikerer ikke afslag, men skal stå i en masse frustrerende følelser.
Du kan vælge at snakke med dit crush om dine følelser - så får du i hvert fald afklaring, men risikerer at han ikke har det på samme måde, og det kan gøre ondt. Vælger du denne vej, skal du bare huske, at det ikke er, fordi du er "kikset", at du får et nej. Det er fordi, fyren ikke har de samme følelser for dig, og I måske bare ikke passer sammen. Mind dig selv på at du tilhører Gud og er en stjerne i Hans verden, skabt præcis som du skal være - så kommer en enkelt fyrs mening lidt i perspektiv. Og husk at du også kan risikere et ja, så du skal være sikker på, at du faktisk er interesseret.
Men der er også en middel vej - hvor du lige så stille lærer fyren bedre at kende, og finder måder at være sammen med ham på, f.eks. sætter dig ved hans bord til KFS. Jo bedre I lærer hinanden at kende som venner, jo bedre har I mulighed for at vurdere, om I faktisk passer sammen som kærester, eller om det bare var et lille crush.
Du er på rette vej
Jeg synes, det er fedt at høre, at du ikke bare leder efter en hvem-som-helst, men en fyr som kender Gud, og som vil give dig særlig opmærksomhed og behandle dig som noget særligt. Du siger, det lyder som et ægteskab på fyrretyvende år, men selv den slags forhold starter ligeså stille med tvivl, forelskelse og frustrationer. Så du er på rette vej!
Ting ta'r tid - og du er i en fase, hvor du både må håndtere de mange forelskelses-følelser, du går rundt med, og de usikkerheder du har på dig selv. Så du må være god ved dig selv, og tålmodig med dig selv.
Dine bedste redskaber til sådan en fase er tid med Gud - fortæl Ham præcis hvad du går igennem og del stort og småt. Og læs Bibelen eller bøger om hvordan Han ser på dig, så du hele tiden husker, hvor fantastisk skabt og elsket du er. Et andet redskab er nære veninder, som du kan dele dine tanker med, så du bliver mindet om, at du ikke går igennem denne fase af dit liv alene.
Du kan sikkert få glæde af at læse i vores tema Fra venner til kærester, hvor du bl.a. kan finde disse artikler:
Slå koldt vand i blodet og Kærestepotentiale... eller en god ven?
Jeg ønsker dig Guds fred over din vandring!
Venlig hilsen
Maria
