Forelsket - hvordan takle de "stopklodser" der holder mig tilbage?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg kunne godt bruge nogle redskaber til at tackle den situation, som jeg står i nu. Det er en lidt lang og kompliceret historie. For 1½ år siden flyttede en ven fra gymnasiet ind på mit kollegium og startede på samme uddannelsesinstitution, som jeg går på. Jeg blev hurtigt klar over, at han nok var blevet lidt mere end en ven, og fandt også ud af, at følelserne var gengældt.

Problemet er bare, at jeg på den ene side gerne vil være kæreste med ham og er rigtig forelsket i ham, men på den anden side, er der en ”stop klods” inde i mig.

Der er flere forskellige ting i det:

1) Jeg er lidt genert, og jeg er ikke så glad for at være ”offentligt kæreste” med ham i begyndelsen. Jeg kan simpelthen ikke klare folks kommentar og sladder. Og jeg ved godt, jeg bare skal være lige glad med det, men jeg synes det er enormt svært og jeg ved godt, at det er en begrænsning for mig selv, men det er virkelig svært at se ud over, især når vi færdes i de samme miljøer.

2) Personligt så har jeg også flere undskyldning for ikke at kunne være kæreste med ham. Jeg kan godt selv se, at jeg er helt galt på den, og at det virkelig er latterligt. Men sidste år var vi sammen efter en julefrokost, hvilken var meget hyggeligt, men jeg ville ikke være kæreste med ham efterfølgende, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue, hvad jeg skulle give ham i julegave, fordi jeg havde så store forventninger til mig selv, at han skulle kunne synes om godt om den. Eller f.eks. havde jeg meldt mig til en udenlandstur med kollegiet, og pludselig synes jeg, det blev det ret akavet, hvis jeg tog med og han ikke gjorde. Han kender jo også alle de folk, der skulle med. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle situationen og så laver jeg en undvigelsesmanøvre, som siger, at jeg ikke skal være kæreste med ham. – og sådan er det gået hele året rundt.

Vi har været sammen enkelte aftner i løbet af første halvdel af det sidste års tid. Ved at jeg har haft disse ”stopklodser” har jeg kommet til at afvise ham nogle gange og forholdet mellem os har været lidt ”jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige” og akavet, når jeg har mødt ham, eller været i samme selskab med ham og vi har aldrig fået snakket om det, der er sket og jeg føler også, at jeg skylder ham en forklaring. Jeg vil rigtig gerne give en ham en forklaring, men der har min stopklods også kommet i vejen for mig. Jeg har også forsøgt flere gange, men det har aldrig fået sagt det, jeg gerne ville af den ene eller anden grund.

Jeg er nået frem til nu, at jeg vil prøve at overvinde min generthed og være ligeglad med, om hvad mine venner synes om det. (det kan umuligt være værre, end alle de andres forskellige kæresteforhold, som der snakkes om). Men hvordan i al verden får jeg lige gjort det? Jeg snakker med ham til sammenkomster og fester som ven. Jeg kan ikke mærke ”noget særligt” ved ham, da jeg ved, at der skal meget til, før at han viser ”kærlighed” også netop fordi han godt ved, at jeg ikke er så glad for at være kærester offentligt. Så jeg tænker, at det er noget med ,at jeg skal ringe til ham og spørge, om vi kan mødes og snakke. Men jeg synes bare, det er lidt akavet at ringe og sige ”Hej, kommer du ikke lige ned, jeg synes, vi skal snakke sammen, for jeg er ret vild med dig”.

Han har aldrig direkte sagt, at han ikke ”vil have mig”, og har sagt, at mine følelser var gengældt. Det fylder rigtig meget i hovedet på mig, så jeg vil på en eller anden måde gerne have det afklaret. Det kunne jeg godt bruge nogle råd til – og i tilfælde af at han gerne vil lære mig bedre at kende, hvordan kan jeg så lære at håndtere mine stopklodser og min generthed? For jeg føler virkelig, at jeg skylder ham, ikke at blive ved med at afvise og svigte ham, når jeg inderst inde gerne vil være kæreste med ham.

Håber I kan hjælpe. ps. Ingen af os har været i et fast forhold før.

Kaya, 21 år

SVAR:

Kære Kaya.

Tusind tak for dit brev til adamogeva. Det er et meget flot brev, der viser en følsom og eftertænksom pige. Jeg vil forsøge at give dig nogle at mine umiddelbare refleksioner i håb om, at de kan hjælpe dig lidt videre.

Som jeg læser dit brev, er det du spørger om, hvordan du kan håndtere din forelskelse til en fyr, du har kendt gennem længere tid. Der er noget i dig, der rykker for at blive kærester med ham og samtidig er der noget, der holder dig tilbage, så du ikke byder ind til at blive kærester med ham. Dit ønske om at være kærester med ham bliver tilbageholdt af nogle ”stopklodser”, og det lyder til, at du er kommet frem til, at du er træt af, at de her stopklodser er der. Jeg forestiller mig, at du er kommet frem til, at de ikke skal have lov til at bestemme mere og at du ønsker at bryde med dem eller overvinde dem.

Det er både en rigtig vigtig og en rigtig svær problemstilling, du her tager fat i.

Usikkerhed, generthed – ”stopklodser”

At gå ind i et forhold kræver mod. Som jeg hører dig, kommer genertheden ofte til at overtage, så du ikke får snakket med ham og får sagt, hvordan du har det. Min umiddelbare forestilling er, at genertheden er forbundet med en frygt inden i dig – en usikkerhed. Det kan være en frygt for at blive afvist, hvis du viser dine reelle følelser. At have en usikkerhed, ift. om man bliver afvist, er helt normalt. Det er ikke rart at blive afvist og kan gøre dig ked af det. Samtidig, hvis man ikke går imod sin usikkerhed, kan situationen mellem jer forblive på samme måde længe endnu, hvilket også gør dig både forvirret og ked af det, plus det holder dig samme sted og gør det svært at komme videre.

Stopklodserne kan også være en frygt for, om det er det rigtige at blive kærester, om din forelskelse er rigtig. Eller det kan være en frygt for, om I bliver glade for hinanden, eller forholdet ender i en fiasko.

Forventninger

Usikkerhed kan hænge sammen med dine egne forventninger. Jeg forestiller mig, at du kan have høje forventninger til et forhold, nu du har været forelsket så længe. Det er også muligt, at du kan have høje forventninger til dig selv ift. hvordan man er en god kæreste, hvordan man viser, man er kærester offentligt eller det kan være forventninger til, hvad det indebærer at være offentlige kærester (kys, klem, holden i hånd mm.).

Disse forventninger kan være med til at afholde dig fra at tage snakken med ham, fordi du nærmest har forberedt dig på fiasko, inden du har vovet fjerene.

Hvor intet vover, intet vinder

Jeg vil opfordre dig til at undersøge, hvad det er usikkerheden handler om. Lær dine egne forventninger at kende både til dig selv og til et forhold. Hvad vil det sige at være i et forhold, hvad vil det sige at være dig i et forhold.

Vurder hernæst om de forventninger ,du har stillet op er rimelige og hensigtsmæssige. Er det rimeligt at forvente disse ting af dig selv og fyren. Er det hensigtsmæssigt at lade være med at snakke med ham?

Trappen

Jeg kunne tænke mig at dele et billede med dig, der kunne være med til at illustrere dette. Forestil dig en trappe. For enden af trappen er dit mål, der er et ønske om det gode forhold. Du står for foden af trappen og forsøger forgæves at finde måder hvorpå du kan springe op til målet med det samme. Du kan ikke hoppe derop med det samme, så det der sker hvis du prøver er, at du falder ned igen uden at nå dit mål.

En god tommelfingerregel er at forsøge at finde de trin, der passer til dig på trappen og tage dem et for et, hvilket i sidste ende kan lede til målet. Trin som den første kontakt, den første snak om følelser, det første kys, første gang du har modet til at fortælle om dine følelser, første gang du tør tro på, at det kan blive til noget mellem jer, første gang i kan holde i hånd foran andre. Skridtene skal tages i et tempo, der passer til dig og til ham.

I har begge aldrig været i et længerevarende forhold før, så det er nyt for jer. At blive et par kræver læring. Det er en læringsproces at tilpasse sig hinanden, så begge parter har det godt med forholdet. At blive et par kræver gode snakke, hvor I kan møde hinanden i jeres forskellige forventninger.

Jeg ønsker dig held og lykke

Venligst

Stine

Annoncer