Kære N
Du har mistet din kæreste ved, at hun har slået op med dig. Det gør ondt, og det er smertefuldt at blive forladt. Så naturligvis vil du gerne have hjælp hurtigt; sådan afslutter du dit brev, og lige inden spørger du om, hvordan du kan få din eks. tilbage uden tvang.
Kærlighed kan ikke tvinges frem
Kærlighed er en gave som ikke kan tages, kun gives, så tvinge hende tilbage kan du ikke, og det vil du heller ikke. Du har forsøgt at overtale hende, men hun vil være fri, ung og ikke bundet, og hun holder fast i sin beslutning /valg. Det lyder, som om du er nødt til at acceptere det, selvom det er svært.
Hun har besluttet sig og du må give slip
I er også ved at aftale, hvordan I afleverer hinandens ting tilbage. Så jeg tænker, hun har truffet sit valg og holder ved det. Du har forsøgt at overtale hende til at blive – uden held – så jeg tænker, du må acceptere hendes valg. Hvordan kommer du så videre?
Gem på de gode erfaringer og minder
Du oplever at svinge mellem tanken om, at du nok skal komme over hende, og at du ikke kan leve uden hende. Det er helt naturligt. Du er ved at bearbejde og forlige dig med, at hun er gået fra dig.
I har givet hinanden konstruktiv kritik efter diskussioner/skænderier – det er godt gået.
Det er en god erfaring, du har gjort dig, at uvenskab/uenighed/skænderier kan vendes ved samtale, så der bliver en positiv stemning – det må du tage med dig videre i dit liv.
I har haft en god tid sammen – glæd dig ved de minder og oplevelser, I har haft sammen i de 16 måneder, I var kærester. Kærestetid er en prøvetid på, om forholdet er levedygtigt; om det er den eneste ene, som du skal leve resten af dit liv sammen med.
Lær af egne og andres erfaringer
Mange andre oplever, at et forhold ophører. Det er ingen trøst, men jeg vil opfordre dig til at læse disse artikler. Jeg tror, du vil kunne finde meget hjælp i dem:
Den eneste ene
Konflikter i parforholdet
At flytte sammen
Kærlighed i praksis
Den nødvendige tilgivelse
Jo tættere jo bedre – med omtanke
Jalousi og kærestesorg
Jeg ønsker dig et godt liv.
Kærlig hilsen
Birgit Rahbek