Kære K
Nej, det lyder på ingen måde til, at du er kommet dig over det, du var helt uforberedt på: At miste din kæreste, fordi han pludselig gjorde forholdet forbi.
Aldrig rigtig glad igen!!
Og det lyder rigtigt svært og hårdt at være dig, selv om du fortæller, at det er længe siden, jeres forhold blev afbrudt.
Du skriver, at det føles, som om du aldrig kan blive rigtig glad igen. Det forstår jeg som en meget indgribende oplevelse i dit unge liv, og at du ser bruddet mellem jer som grunden til din tilstand her og nu.
Hvad har gjort dig så trist?
Jeg læser flere ting i det, du beskriver, som mulige årsager til din tristhed, og vil gerne korrigeres, hvis det ikke vækker genklang hos dig:
- At blive fravalgt og din egen følelse af at blive kasseret.
- Pludseligt uden forvarsel – manglende kommunikation i forholdet om følelser og tanker og vigtige ting i livet.
- Tilliden til et andet menneske rokkes!
- Det er ”hans skyld”, du har det sådan.
- Tilgivelsens svære kunst
- Dobbeltheden: glad for ham – forelsket – følte I havde det fint sammen/ikke have med ham at gøre – ikke være ven med ham – aldrig tilgive ham – aldrig have ham tilbage – såret dig – mistro.
Sorg forbundet med at miste
Selv om du skriver, at du aldrig vil have din tidligere kæreste tilbage, er der noget i dig, som ikke kan slippe – så tankerne kører i ring. Jeg vil gerne hjælpe dig til at få nogle flere vinkler på din sorg. For det er en sorg, du beskriver. Man kan ikke gøre krav på kærligheden, men når den mistes, kræver den opmærksomhed og det gør ondt.
Deler du sorgen med andre?
Jeg kan ikke, ud af det du skriver, vide, om du har andre personer tæt på dig i dit liv. Har du veninder eller andre venner, familie eller søskende, du kan dele din smerte med? Måske er de for længst trætte af at høre om det? Måske synes de, at du for længst skulle være kommet dig over det brud? Måske holder du tankerne hemmeligt for alle andre end dig selv? Så er det godt, du har skrevet til AdamogEva.dk.
En måde, du kunne arbejde med dit tab på, er ved at skrive et brev til ham. Det er ikke et brev, du skal sende, men skriv det alligevel – som om. Skriv hvad du husker, var godt, hvad satte du pris på? Og hvad savner du, fra dengang I var kærester? Anerkend det gode, der var i jeres forhold – tænk på konkrete oplevelser, I havde sammen og beskriv dem. Tænk også på, hvad der var dårligt – hvad du hadede ved ham?
Skriv derefter et andet brev om, hvad der sårede dig mest. Var det, at han ingenting fortalte om sig selv og sine egne tanker, eller var det, at du blev kasseret, det at blive valgt fra – eller at han fandt en anden så hurtigt? Hvis der kommer følelser eller tanker frem, som du kender andre steder fra, så skriv også dem ned:
- ”Det minder mig om dengang …”
- ”Det, jeg frygter mest lige nu, er …”
- ”Det, jeg er rigtig misundelig over, er …”
- ”Det, jeg ville ønske, jeg selv kunne/turde/gjorde, er …”
- ”Det, jeg er rigtig vred over, er …”
- ”Jeg er rasende fordi …”
Jeg tror, det vil hjælpe dig at se på din egen del og dine egne følelser og tanker på en måde, så du ikke drukner i selvmedlidenhed, men anerkender sorgen og smerten, også den du har med i rygsækken fra tidligere oplevelser i dit liv, og som ubevist påvirker dit liv i dag.
Jeg ønsker dig god arbejdslyst, og jeg er sikker på, du kommer ud på den anden side, og at sorgen vil slippe sit tag i dig, så glæden kan vende tilbage.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen