Krise efter graviditet og abort - er en fælles fremtid mulig?

Vis spørgsmål

Jeg skriver til jer her. Ved ikke, om det er det rigtige sted at skrive til jer på. Jeg har læst lidt på jeres side, og det har givet mig håb til at tro, I evt. også kan rådgive mig.

Jeg er en ung pige på 23 år. Jeg har en datter på 2 fra et tidligere forhold. I august 2010 fandt jeg sammen med en fantastisk fyr, der accepterede min datter og tog hende til sig, som om hun var hans egen. Forholdet har haft sine problemer, og vi har ikke været gode til at fortælle om hinandens problemer, tanker og planer for fremtiden.

Så skete det i dec. 2011, at jeg fandt ud af, jeg igen var gravid - uønsket. Min kæreste tog ikke så godt imod nyheden, og det endte i 1 mdr. fuld af skænderier og frustrationer.

Først ønskede han barnet fjernet, og da aborten var bestilt, ønskede han at beholde. På trods af at jeg er imod aborter, holdt jeg dog ved den første beslutning, da vi har haft store problemer med at kommunikere efter opdagelsen af den nye graviditet, og det endte m. abort og et brud af forholdet.

Efter aborten er der blevet sagt en masse ting fra både hans og min side - nok mest i frustration. Det har været nogle ting, der virkelig har såret os begge, der er blevet sagt. Trods alle omstændighederne og trusler om, at vi aldrig vil snakke sammen igen, snakker vi self. sammen. Jeg savner og elsker ham stadig utrolig meget, selv om aborten og hele forløbet virkelig har sat nogle dybe spor i mig.

Men M. vil også stadig mig. Han inviterer mig i byen og spise.. i biografen, sender mig blomster og ringer næsten hver dag, grædefærdig og fortryder aborten og ønsker mig tilbage, ønsker at flytte sammen og ønsker et liv med mig og min datter. Disse ønsker har jeg også stadig; men jeg er bange for, at hvis jeg tilgiver ham og tager ham tilbage, at han vil såre mig og min datter igen.

Hvad, hvis vi ender i samme situation eller værre: Hvad, hvis der kommer endnu et barn, der skal opleve brud og uenigheder. Har aldrig ønsket at være alene mor til 1 og ønsker slet ikke at være det til 2, og den frygt sidder nok stadig i mig fra det forhold, jeg havde med min datters far.

Bør jeg tilgive ham, når vi begge tilsyneladende har følelser - på trods af råd fra venner og familier. Bør han flytte ind, så vi kan arbejde på kommunikationen hver dag frem for kun i weekenderne, og lære hinanden bedre at kende på den måde.

Og hvordan slipper jeg for frygten for at få endnu et delebarn, endnu flere ture i statsforvaltningen og retten, til igen at blive såret. Og hvordan vil vi kunne arbejde med vores kommunikation, så alle de misforståelser, vi har haft, ikke kommer igen; men så vi evt. kunne blive et lykkeligt par og få os en hverdag og familie sammen.

Håber i er villige til at hjælpe mig og min datter og min kæreste/x-kæreste på rette spor igen.

Linda, 23 år

SVAR:

Kære Linda.

Hvor har du og din datter allerede været igennem meget, som i den grad byder tvivlen indenfor hos dig. Det lyder rigtigt forvirrende, med kærlige tanker og følelser blandet godt op med skuffelser, nederlag og frygt.

Frygten for gentagelse er forståelig

Du beskriver først glæden ved, at din ex. kæreste tog din datter til sig som sin egen – og at han var en fantastisk fyr. Dejligt! Og hvor er det forståeligt, at det betød rigtigt meget for dig. Det siger meget om, at du er en god og kærlig mor for det barn, du har, og du ønsker at være ansvarlig og frygter meget at gentage en barsk historie, du har med dig - Ikke underligt du vil gøre alt for at undgå en gentagelse. Samtidigt er der blevet tilføjet yderlige sår med den ufrivillige graviditet og afbrydelsen af denne.

En god kommunikation er nødvendig

På det, du fortæller, lyder det til, at mange af jeres frustrationer bunder i, at du og din ex. kæreste ikke har talt så meget om, hverken hvad I hver især drømmer om og håber på, eller om de vanskeligheder der opstår undervejs i et hvert parforhold. Og den uønskede graviditet blev måske den belastning, der fik forholdet til at bryde sammen.

Og hvordan kan I komme til at kommunikere bedre nu, så frustrationer og uoverlagte ord ikke splitter det hele ad endnu engang? Kræver det, at I flytter sammen, eller kan I begynde et andet sted? Jeg tænker, at det du har brug for, er nogle trygge rammer – altså et sted, hvor du har en person at tale med, hvor du kan få fortalt og bearbejdet alt det der er gået forud, og al din frygt for fremtiden.

Du skriver:” ..men jeg er bange for, at hvis jeg tilgiver ham og tager ham tilbage, at han vil såre mig og min datter igen”. Samtidigt forstår jeg, at der ikke er mangel på advarsler fra familie og venner om at genoptage samlivet med din ex. kæreste(?) Hvis du så alligevel gør det, og der opstår problemer, kan du komme til at føle, du står endnu mere alene og isoleret med problemerne end før.

Søg professionel hjælp

Problemer og besværligheder har det med at komme frem igen – meget ubelejligt - hvis de ikke er blevet grundigt set på, sørget over og sat ”på rette hylde”.

En psykolog eller en psykoterapeut vil kunne hjælpe dig med at få dine følelser og frygt i alt dette bearbejdet. En anden mulighed er, at I sammen kan opsøge en familieterapeut og få hjælp til at redde trådene ud og få set både på det, der var, og på drømme og håb, I begge har for en fælles fremtid.

Få ryddet helt op inden evt. ny start

Det lyder til, kærligheden fortsat er levende mellem jer, og det er fantastisk, og hvis I begge vil arbejde for det og få klarhed over, hvad det er, der er i spil, kan det ende med en ny god begyndelse. Jeg tror ”bare”, I begge har brug for at ”rydde op” efter alt, hvad der er sket, og at der er meget, der har brug for at blive sagt helt tydeligt for jer begge.

På hjemmesiden www.parvis.dk kan du fx finde en terapeut i det område, hvor du bor, som tilbyder hjælp til par/familie. (Det er desværre ikke gratis)

Jeg deler helt klart dit håb og ønske om, hvor dejligt det vil være for dig/jer at kunne blive ”et lykkeligt par og få os en hverdag og familie sammen” – må det lykkes for dig/jer at få den rette hjælp til det.

Kærlig hilsen

Else Ø. Andersen

Annoncer