Hvordan får jeg gymnasielivet og min tro til at spille sammen?

Vis spørgsmål

Hej! Jeg er 17 år og jeg er lige startet i gymnasiet. Selve gymnasiet og min grundforløbsklasse er jeg rigtig glad for. Jeg er dog ret stresset og presset lige nu pga. mange indtryk og nye mennesker ...

En af tingene er, at der på gymnasiet bliver bagtalt til højre og venstre om vores lærere. Jeg har taget mig selv i at være med til det, selvom det slet ikke er min mening. Samtidig føler jeg også, at jeg ikke bør gøre det som kristen. Generelt synes jeg, det er RIGTIG svært at gå i gymnasiet og være kristen på samme tid, fordi jeg ikke før har prøvet, at mine grænser blev udfordret så meget.

Jeg ved fx ikke, om jeg må synge med på nogle af de sange, dem fra klassen hører, hvis teksten strider imod kristendommen. Jeg har et brændende ønske om at have den her fællesskabsfølelse, man får, når man er flere sammen om noget – fx at synge eller danse. Men på den anden side har jeg ikke lyst til at gøre noget, som er imod Gud.

For det andet er jeg kommet i klasse med en masse dejlige mennesker, men også en pige som er ret anderledes end os andre. Hun har ikke på samme måde en plads i fællesskabet, hvilket påvirker mig. Jeg har absolut intet imod hende, men jeg synes, at jeg skal have noget energi og overskud for at snakke med hende. Det lyder utroligt tarveligt, og jeg synes, det er virkelig svært at finde ud af, hvad jeg bør gøre her.

Den tredje ting er, at jeg synes, det er svært at være kristen og være sikker på, at jeg er mig selv. Jeg vil gerne vise mit rigtige jeg, men det kan være svært. Det er også ret svært for mig, når folk fra klassen snakker om kristendommen på en måde, hvor der bliver lavet lidt sjov med det. Det er sikkert ikke ondt ment, men bare noget de gør, fordi de ikke rigtig ved så meget om troen. Men ikke desto mindre kan jeg mærke, at det frustrerer mig.

Oveni det har jeg generelt ret svært ved at mærke Jesus i min hverdag. Jeg læser i Bibelen og en andagtsbog, går i KFS og LMU, men kan stadig ikke mærke ham. Det gør, at jeg bliver usikker og i tvivl om min tro, og det vil jeg helst ikke – jeg vil jo helst tro fuldt og fast på ham. Men jeg synes altså, det er svært ...

Ok, det her brev blev virkelig rodet, men jeg håber, I kan hjælpe mig, for det er godt nok udfordrende lige nu.

Gymnasiepige, 17 år

SVAR:

Kære gymnasiepige

Mange tak for dit brev.

Du er ikke alene

Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg er sikker på, en del af dine jævnaldrende lige nu har de samme tanker og følelser, som du beskriver. Så tak til dig, fordi du sætter ord på dem!

Det kræver en masse energi at begynde et nyt sted med mange fremmede mennesker. Det er helt naturligt, at du er godt brugt i både hoved og krop. Jeg tror, du vil opleve det anderledes om et par måneder, når du forhåbentlig er blevet mere vant til din nye hverdag på gymnasiet.

Jeg glæder mig over, at du er positiv i forhold til gymnasiet og dine klassekammerater. Det er et godt udgangspunkt for at komme godt videre!

Bagtalelse

Mange er usikre på sig selv, når de begynder et nyt sted. Alle prøver på hver sin måde at finde en plads i det nye fællesskab. En kultur med bagtalelse udspringer ofte af usikkerhed. Når man ikke kender hinanden så godt, kan det være et nemt samtaleemne at bagtale eller nedgøre andre. Det kan medvirke til en kunstig sammenhængskraft i et klassefællesskab, hvor det bliver svært at sige fra, hvis man er bange for at være den næste, som bliver bagtalt. Det er godt, du er bevidst om, at du ikke ønsker at være en del af den kultur.

Der vil altid være risiko for at blive holdt uden for fællesskabet, hvis du tydeligt tager afstand fra bagtalelsen. En mulighed for dig kunne være at dreje samtalen over på noget andet, hvis der bliver bagtalt.

Du skriver, at du går i KFS og LMU. Måske mødes du her med nogle jævnaldrende, som har oplevet noget lignende. Jeg vil opfordre dig til at tale med dine venner fra KFS eller LMU om dine udfordringer. Tag fx emnet om bagtalelse op under en kaffesnak eller måske som et bedeemne.

Grænser

Teenageårene er en tid, hvor det er naturligt at få afprøvet og udfordret sine grænser. Her kan opstarten og kulturen på en ungdomsuddannelse opleves mere udfordrende for nogle end for andre. Jeg tror, det hænger sammen med, hvad du tidligere har været vant til og er tryg ved.

Som jeg læser dit brev, føler du dig tiltrukket af stemningen og fællesskabet om sang og dans med dine klassekammerater. Det er der ikke noget forkert i. I forhold til din bekymring om, hvor din grænse skal gå, når du danser eller synger med på sange, som måske ikke stemmer overens med kristendommen, vil jeg anbefale dig, at du sætter dig ind i, hvad sangteksterne handler om. Måske kan du spørge dine klassekammerater, om de ved, hvad I synger om? Det kan åbne for en god snak, hvor du måske bliver nødt til at tage stilling til, hvad du kan være med til, og hvor dine grænser går.

At gøre det rigtige

Du har et ønske om at gøre tingene på den rigtige måde, og det er der rigtig meget godt i. Samtidig kan det også gøre dig usikker, hvis du bliver i tvivl, om du kan leve op til et ideal om at gøre det rigtige. Når man bliver sat i uvante situationer, som du oplever lige nu, så er det ikke altid lige til at finde ud af, hvad der er den rigtige vej. Det tager tid, og nogle gange vil du opleve, at du kom til at overtræde dine egne grænser. Det lærer du noget vigtigt af. 

Jeg tænker, du er en stærk medspiller i din gymnasieklasse. Du har omsorg for dine klassekammerater og føler et ansvar for fællesskabet. Det vil dine klassekammerater kunne mærke på dig, når de lærer dig bedre at kende. Stå ved den du er og udvis rummelighed i forhold til alle dine klassekammerater – både den, som har holdninger og opførsel, der er langt fra dine værdier, og hende, som måske er anderledes og ikke umiddelbart bliver accepteret i det store fællesskab.

Giv dig selv lov til at være usikker og prøve dig frem. Dem, der begår fejl, har brug for tilgivelse og en ny chance – og det er præcis, hvad Jesus står klar med til dig hver eneste dag!

Troen

Alle kristne oplever perioder, hvor man føler, at Jesus er helt tæt på. Det giver tryghed og glæde. På andre tidspunkter kan det føles fuldstændig modsat. Måske ved du det allerede, men jeg vil minde dig om, at Jesus altid er tæt på dig i din hverdag. Det afhænger ikke af, om du kan mærke ham eller ej, for han har selv lovet det.

Jeg tror, det er vigtigt, at du holder fast i dine gode vaner med andagt og bibellæsning – og ikke mindst at være sammen med andre kristne i fx KFS eller LMU. Hvis du har en god veninde, som også er kristen, så tror jeg, det kan hjælpe dig at tale med hende om, hvad du oplever i forhold til din tro. Det kan også være, du kan bruge dine forældre eller nogle erfarne kristne som sparringspartnere.

Måske kan du få noget ud af at læse svar til andre, som også lige er begyndt på gymnasiet:
Hvordan bliver jeg glad for mit liv på gymnasiet?
Hvordan kommer jeg gennem gymnasiet?

Jeg håber, du kan bruge mine svar, og jeg ønsker dig alt det bedste i din gymnasietid.

Kærlig hilsen
Mette

Annoncer