Tak for din henvendelse.
Dit dilemma
Som jeg forstår dit brev, så er dit dilemma følgende: Du er forelsket i drengen og har lyst til at blive kæreste med ham (for senere at blive gift og stifte familie sammen med ham).
Samtidig er du usikker på, om det er godt for dig at følge din forelskelse. Det er du blandt andet fordi, du ved, at dine forældre ønsker for dig, at du engang får en kristen kæreste – og din far mener ikke, at din ven er kristen.
Jeg forstår godt dit dilemma. Skal du gøre det, du har lyst til i forhold til drengen, eller skal du følge dine forældres / din fars råd?
Hvad skal jeg gøre?
Du spørger mig, hvad jeg synes, du skal gøre. Det kan jeg (desværre) ikke gi´ dig et klart svar på. Men jeg vil dele de tanker med dig, som jeg får, når jeg læser dit brev. Måske kan de være med til at hjælpe dig til at beslutte dig for, hvad du vil.
Din far
Som jeg læser dit brev, har du et godt og tillidsfuldt forhold til din far, og du er ikke i tvivl om, at han elsker dig. Derfor – tænker jeg – er du heller ikke i tvivl om, at når han og din mor ønsker for dig, at du på et tidspunkt skal få en kristen kæreste, så er det fordi, de vil dig det allerbedste.
Din ven
Du skriver ikke noget om, hvad du selv tænker om din ven. Tror du, han er kristen? Jeg véd naturligvis ikke, om han er kristen eller ikke. Men jeg véd, at det kan være en meget stor udfordring for et parforhold, hvis de to kommer fra vidt forskellige baggrunde og derfor har meget forskellige værdier, prioriteringer og livssyn.
Du skriver, at din ven kommer fra en familie, som ikke er kristen. Det behøver ikke at betyde, at I ikke vil kunne leve et godt liv sammen. Men det indebærer, at I – som følge af jeres forskellige baggrunde – vil bringe vidt forskellige forventninger, værdier, prioriteringer m.v. med ind i et eventuelt kæresteforhold. Jeg kan forestille mig, at det er lignende tanker, som ligger bag dine forældres ønsker for dig med hensyn til valg af kæreste / ægtefælle.
Hvis du og drengen bliver kærester (og senere bliver gift og stifter familie), vil det naturligvis betyde en stor forskel, om han er kristen eller ikke. Kun hvis han er kristen, tjener I den samme Herre og har den samme ånd i jeres hjerter.
Et råd
Som tidligere nævnt kan jeg ikke gi' dig et svar på dit spørgsmål. Men jeg vil gerne gi' dig et råd. Du er (kun) 17 år, og din ven er endnu yngre. Samtidig er der nogle forhold (- dem, som du skriver om i dit brev), som gør, at du er i tvivl om, hvad der er det bedste for dig at gøre.
På den baggrund vil jeg opfordre dig til at se tiden an og ikke bytte jeres venneforhold ud med et kæresteforhold.
Det, at I begge bliver ældre og lærer hinanden bedre at kende (som venner), kan vise sig at være med til at give dig (jer) en afklaring. Jeg kan godt forstå årsagerne til den usikkerhed, du har i forhold til, om det vil være godt for dig at blive kæreste med drengen. Og som du har det nu, tror jeg, du vil tage denne usikkerhed med dig ind i et kæresteforhold til ham.
Måske kan du også have glæde af at læse nogle af artiklerne i temaerne:
At finde den rigtige og Fra venner til kærester.
Flemming H. Møller