Kære J
Tak for dit spørgsmål – vi kan virkelig godt forstå, at du er forvirret og i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er stærke følelser, der er på spil og det er svært at kontrollere og sætte grænser for seksualiteten. Men vi vil gerne opmuntre og tilskynde dig til at holde fast ved din beslutning om at vente med sex til ægteskabet, for det er den ramme, Gud har givet os til denne store gave.
Vi synes ikke, at det er nødvendigt, at du slår op med din kæreste alene af den grund. Der findes mange eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at være kærester, selvom man har forskellig tro og værdier. Men du skal gøre dig klart, at der er en del områder, hvor det vil kræve noget ekstra af jer begge. Især hvis I en dag vil giftes. Det kan du læse mere om i vores tema At finde den rigtige.
Der finder du bl.a. denne artikel, der rammer ind i de overvejelser, du gør dig.
Skal - skal ikke? Vigtigt før det store JA.
Gensidig respekt og fælles ansvar er nødvendig
I dit brev skriver du om et af de områder, som kræver noget af jer begge. Her vil vi gerne give dig noget konkret vejledning. Du har gjort det klart for din kæreste, at du ikke ønsker at have sex før ægteskabet. Vi mener, det er helt nødvendigt at have aftalt grænser for, hvor langt man kan gå, for at kunne overholde det. Skal det lykkes, så er det ikke nok, at det kun er dit ansvar at overholde disse grænser. Hvis jeres forhold skal have en fremtid, så skal din kæreste beslutte sig for at respektere dit ønske og selv være med til at overholde grænserne. Han skal altså træffe et valg, om han vil blive sammen med dig, selvom I ikke har sex før ægteskabet.
For at vi kan glæde os over det seksuelle i et forhold, så er nærhed og tillid helt afgørende. Det kan man kun give og få, når man har gensidig respekt og er tryg ved, at de aftaler, man har med hinanden, bliver overholdt. Den tomhed, du oplever, nedbryder tilliden og nærheden. Så det er godt, du reagerer, når du oplever den.
Vi mener altså, at I skal tage en god, lang samtale om, hvor grænserne skal gå. Og at I må have en fælles beslutning om at vente med sex, til I er blevet gift.
Måske kan I læse dette som udgangspunkt for jeres samtale: Værd at vente på
Gud hører din bøn, men tvinger ingen
Det er rigtig godt at læse, at du beder for, at din kæreste kommer til personlig tro på Jesus. Bliv ved med det. Dog skriver du: Jeg har haft en følelse af, at det var mit kald, at jeg skulle omvende ham og har derfor bedt snart i et år.
Det er ikke et sundt udgangspunkt for bønnen. Det er aldrig et menneskes ansvar at omvende et andet menneske. Det er naturligt, at du håber på, din kæreste får tro på og kærlighed til Gud.
Der er ingen tvivl om, at Gud ønsker det samme som dig, for han vil, at alle mennesker skal komme til tro på ham. Men der er desværre ikke nogen garanti for, at det kommer til at ske, for Gud tvinger ingen til at tro på ham, heller ikke din kæreste. Det er godt at stole på Gud, og Gud har givet store løfter til den, som beder, så bliv frimodigt ved med det. Hvornår og hvordan Gud besvarer din bøn, ved vi ikke, men vi ved, at han hører den og vil dig det bedste.
Kh Kirsten og Brian Christensen