Hendes lyst til andre er ved at æde mig op, hvad gør jeg?

Kære AdamogEva.

Jeg er en fyr på 22 år, der har en skøn kæreste, der er noget yngre end mig. Jeg er vild med hende, men jeg savner lidt at mærke den samme begejstring fra hendes side. Men hun siger, hun elsker mig, så det tror jeg på. På en mærkelig måde er det sådan, at hun virker til at være glad for at gøre en række bestemte ting sammen med andre, men ikke med mig, f.eks at synge, danse, drikke.

Det sårer mig, og hun fortæller om hvor sjovt hun har haft det med den og den.

Hun har også fortalt, at hun gerne vil være sammen seksuelt med andre end mig, og ønsker at jeg skal give hende lov. Jeg kan slet ikke leve med det. Hendes lyst er ved at æde mig op. Hvad gør jeg?

- spørgsmålet er stærkt forkortet af redaktionen

- læs hele spørgsmålet her eller scroll videre ned til svaret.

Kære AdamogEva

Kan ikke finde noget der minder om min situation nogen steder, hverken her på siden eller andre steder, så håber virkelig, jeg får et svar.

Og undskyld længden, men har virkelig brug for hjælp, så jeg har mange detaljer med, så i forhåbentlig forstår min situation bedre :/

Kort baggrundshistorie:

Jeg er en dreng på 22, og har en lidt yngre vidunderlig kæreste, og har været sammen med hende i lidt over halvandet år. Det første halve år boede vi ret langt fra hinanden. Jeg valgte så at tage min uddannelse i en større by i nærhedens af hendes by. Efter jeg havde taget det valg, valgte hun så, at hun ville på efterskole. Det var meget hårdt, men vi klarede os igennem det. Og nu er hun startet på gymnasiet i samme by, som jeg studerer. Så det er først de sidste få måneder, vi har kunnet ses mere end kun i weekenderne.

Følelserne:

Jeg har haft to længere forhold før det her, men har aldrig følt noget lignende det jeg gør med min kæreste, det er mere end bare en vidunderlig følelse. For første gang har jeg ikke det mindste problem, eller tøven med at forestille mig, os to leve sammen, stifte familie, blive gamle sammen. Hun er uden den mindste tvivl prinsessen for mig. Jeg elsker hende mere, end jeg har elsket nogen, og vil gøre alt for at vores forhold skal fungere så godt det kan. Det er ikke tit, jeg kan føle, at det er gengældt, men hun siger det er, når jeg spørger hende. Og jeg tror på hende, når hun siger det, så det er ikke problemet.

Vi snakker rigtig godt sammen, og kan snakke om alt, hvad vi føler. Det er godt, men kan også i nogen tilfælde være meget hårdt.

Fra start til efterskole slut:

Jeg har et problem med min jalousi. Det er forfærdeligt, jeg hader det mere end noget andet, og jeg hader mig selv ubeskriveligt meget for det, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Det var ikke et ret stort problem det første halve år, men da vi kun sås nogen gange i weekenderne, vil jeg nok også kalde det første halve år for den tid vi lærte hinanden at kende, og der hvor følelserne for hinanden blev opbygget. Så skulle hun på efterskole, ville ikke forsøge at tale hende fra det, da jeg selv har været på efterskole, og mener det er en god ting. Men det er en svær ting for et forhold, jeg selv slog op med min daværende kæreste, da jeg havde fået følelser for en anden på efterskolen, og det endte også med vi blev kærester.

Og en anden ting jeg havde i baghovedet, at jeg aldrig har hørt om et forhold der har ”overlevet” at den ene var på efterskole, ikke ét. Så i det år havde min jalousi det ikke godt, og jeg følte, at hun gad mig mindre og mindre jo længere tid hun var der, og hun fortalte om hvor vildt sjovt hun havde det med nogen af drengene fra efterskolen (og især én, omtalt som hám), og mange af de ting hun fortalte hun lavede med dem, var ting hun ikke gjorde/havde gjort med mig. Ved godt det er småting, men nogen få eksempler. Fx havde hun nægtet at sætte sig på mine skuldre når man var ude at bade, fordi hun virkelig ikke brød sig om det, det er jo fair nok. Der blev jeg meget ked af det (og jaloux) da hun så fortalte, at hun havde siddet på skuldrene af hám og leget, da de var i svømmehallen.

Hun har også nægtet at synge med på musikken, når jeg var der, hun brød sig ikke om at synge foran andre, også fair nok, selvom jeg prøvede at lokke lidt, fordi jeg ved hun er glad for at synge med, når hun er alene. Men på efterskolen sang hun en del sammen med en masse andre, og også bare sammen med hám. Og selv efter hun begyndte at synge på skolen, ville hun stadig ikke, når hun var sammen med mig.

Hun har også nægtet at danse med mig, eller bare danse til fester sammen med mig. Men første (og de næste) fester hvor jeg ikke var med, brokkede hun sig i flere dage over sine fødder, fordi hun havde danset hele aftenen/natten. Og også en lidt fræk dans op af en eller anden fyr. Jeg har danset med hende en enkelt gang siden, men hun er stadig ikke meget for det, når det er en fest med mig.

Det gælder også det at drikke. Hun siger det er dårligt eksempel, men de fleste fester med mig, har hun ikke lyst, og synes ikke noget smager godt, eller har det dårligt eller et eller andet andet, så hun ikke vil drikke ret meget. Men til de fester uden mig, fik hun vist drukket en del, og har vist været ret fuld, og haft det sjovt. Vi har dog drukket og hygget og sammen siden, men sådan var det da hun gik på efterskole. Jeg følte mig virkelig meget tilsidesat til fordel for alt andet, og alle andre, og følte mig generelt bare som en (undskyld) røv-irriterende del af hendes liv.

Og lidt over halvvejs i året, havde vi en MEGET slem periode, omkring hám. Hvilket endte i at vi snakkede i telefon en aften, begge i tårer, og hun ville slå op, fordi hun ville have mere frihed. Og jeg spurgte om hun havde noget med hám, det havde hun ikke, men hun fortalte, at hun var forelsket i ham, og jeg brød fuldstændig sammen, følte bare jeg havde ødelagt alt, og tiggede og bad hende om ikke at gøre det hun var i gang med. Ved ikke om hun mente det på det tidspunkt, eller hun kun gjorde det for min skyld, men i alt fald, så blev vi sammen. Tingende fortsatte dog med at være meget svære, da jeg ikke bare kunne ”glemme” at hun direkte havde fortalt, at hun var forelsket i hám, som hun var sammen med hver dag, og legede med, og (siger hun også selv, så ikke bare overdrivelse fra min side) var meget meget tæt sammen med (bryder rundt i sengen, kilder, bider, skubber, og også småkys på overarmen i sjov). Resten af året var også meget hårdt, men jeg kan dog alligevel kalde os

for det første forhold jeg har hørt om der har overlevet et efterskoleophold ^^

Fra efterskole slut til nu:

Siden hun stoppede, har vi været sammen det meste af tiden, og det var været dejligt og hyggeligt. Og hendes start på gymnasiet for 2 uger siden har været meget god, og har kun mærket lidt til min jalousi. Men ikke noget slemt. Men nu kommer vi så til det virkelig store problem, mig og min kæreste har to meget forskellige meninger om hvordan et forhold skal begrænse en. Har altid vidst at hun ikke kunne se noget problem i at kysse (også tunge) med andre, selvom man har kæreste, men hun har accepteret min grænse og sagt, hun ikke ville gøre det. Men her for et par dage siden kom vi ind på noget med utroskab, og det endte med at hun sagde, at hun meget gerne ville have lov til at være sammen med andre end mig, selvom vi er kærester. Skal lige siges at jeg er hendes første, så på et plan kan jeg godt forstå hende lidt. Den samtale endte så i noget med, at hun ville have lov til at være sammen med andre end mig, og blev sat op som om jeg skulle give hende lov ellers ville det være slut med os. Fordi hun ville hade sig selv, hvis hun når hun blev ældre kunne tænkte tilbage og ikke har haft mulighed for at slå sig løs til fester, og haft sex med andre end mig.

Vi har haft snakket om en trekant med en anden pige (100% på kærestens præmisser, hvis jeg kun må kigge på så er det sådan det er), så jeg sagde, at jeg ikke ville kunne se hende i øjnene igen, hvis jeg vidste, at hun havde været sammen med en anden til en fest, eller bare at vide, at hun var til en fest alene og ikke vide om hun var sammen med en anden. Men sagde at jeg måske kunne gå med til en trekant med en anden dreng. Og det var så lidt det samtalen endte med. Men problemet er at jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl om, om jeg ville kunne klare selv det. Bare tanken om at vide, at hun meget gerne vil være sammen med andre er virkelig ved at æde mig op indefra, hver gang jeg tænker på det (hvilket er 95% af tiden siden vi snakkede om det), føler jeg en klump på størrelse med et æble i halsen, og min mave spænder så meget, at jeg er sikker på, at hvis det her fortsætter har jeg vaskebræt om en uge :/

Hvad skal jeg gøre. Et sted er jeg jo meget glad for hun siger, at hun har det sådan, da jeg er virkelig glad for vores åbne forhold, set på den måde at vi kan snakke om alt, og gør det. Men bare tanken om at hun går og har lyst til andre (måske meget normalt, men) og beder mig om at give hende lov til det, æder mig op. Jeg håber en dag, at vi kan være åbne nok til, at jeg kunne gå med til det, men som jeg har det nu, ville det være umuligt for mig at kunne se hende i øjnene igen. Også selvom jeg sagde okay til en trekant med en anden fyr, så er jeg meget i tvivl om om, jeg ville kunne klare det.

Håber virkelig i har noget kloge ord, der kan få mit hjerte til at banke lidt normalt igen.

Ham i den håbløse situation, 22 år