Hej LillePigen
Tak for dit spørgsmål til A og E.
Hvor er det dejligt, at du altid har din mor at spørge, som også kan give dig støtte og opbakning, når der er noget, der ikke er så let.
Jeg tror nu ikke, jeg har så meget andet at sige, end det din mor sikkert allerede har opmuntret dig med, men jeg vil forsøge.
Du skriver, at dine veninder er 1 år yngre end dig og at de ikke rigtig tænker på dig og dine følelser.
Stor forskel
Det lyder til, at der lige nu er stor forskel på dig og dem, 1 års forskel i den alder, I har nu, er meget. Det kan være forskellen på, om man er gået i pubertet eller ej, og dermed er man følelses-og udviklingsmæssigt et helt andet sted.
Det lyder på det, du skriver, som om du er et andet sted end dem lige nu.
Noget positivt og opmuntrende
Alt andet lige er det jo rigtig vigtigt, at det man siger til andre også er noget, man selv kunne tåle at få at vide.
Det er rigtig vigtigt at sige positive og opmuntrende ting til hinanden. Hvis man får positive ting at vide, bliver man gladere og gør tingene bedre.
Sig hvordan du oplevede det
Hvis du stadig spekulerer på, hvad din veninde sagde, synes jeg, at du skal sige til din veninde, hvordan du oplevede det.. Ellers skal du beslutte med dig selv, at du næste gang siger, hvad det gør ved dig, når nogen siger noget, der ikke er særlig positivt og opmuntrende.
Det er generelt altid godt at ”blive på egen banehalvdel”, så man kun taler om, hvordan man selv føler og oplever ting, så virker det ikke bebrejdende på andre.
Læs mere om pubetet og venskaber her:
Pubertet - en ekstrem forvandling
Hvordan takler vi på 11-12 år de store følelser?
Jeg håber, mit svar giver mening for dig.
Kærlig hilsen Marianne
