Hvordan finder jeg ud af, hvad der er mig?

Vis spørgsmål

Hej adam og eva. Jeg er en pige på 13 år, der har et virkelig stort problem. Jeg er meget genert og føler tit, at jeg ikke er som nogen, som helst andre. Jeg har det problem, at jeg ikke aner, hvem jeg er. Jeg aner ikke hvad der er mig, og jeg har prøvet at læse andres historier "Hvem er jeg?", men det hjalp mig bare ikke.

Det eneste sted, jeg rigtig kan være mig selv, er hjemme hos mig selv sammen med min familie eller mine veninder. Når jeg er i klassen, vil jeg helst bare gerne hjem. For jeg hader at ende i en gruppe med en dreng, jeg er den DÅRLIGSTE til at snakke med en dreng. Jeg kan hverken grine eller noget uden lige at se, om han smiler eller ser sur ud. For, for mig er det meget vigtigt, at en dreng er glad i mit selskab ellers kan jeg ingenting sige uden at være bange for, hvad han synes.

Nogle gange kan jeg begynde at græde, og være så ked af det over at være mig og mit lorte liv. For der er faktisk den her dreng i min klasse, som har kunnet lide mig i 4 år. Jeg har også kunnet lide ham lige siden den dag, jeg fik at vide, han kunne lide mig. Men efter det var jeg altid bange for at snakke med ham på grund af, at jeg var bange for, at han ikke ville kunne lide mig mere. Så jeg begyndte at støtte mig op af min bedste veninde og holde mig i baggrunden af det hele. Det gør jeg faktisk stadigvæk. For jeg vil bare ikke havne i en situation med en dreng (jeg IKKE! plejer at snakke med).

Jeg har en drengeven, jeg har det sjovt med og sådan, men jeg vil bare godt kunne gøre alle drenge og alle piger glade, og kunne få dem til at grine, men jeg kan ik!. Når jeg går oppe i byen, er jeg heller ikke så vild med at grine og fjolle som derhjemme. For mine venner siger, at jeg er rigtig sød og total fjollet. Men i skolen tror alle de andre, at jeg er en stille pige, der ingen mennesker gider. Bortset fra mine egne venner self. Til sidst vil jeg lige sige, at jeg heller ik kan være mig selv, hvis jeg snakker med en ven/veninde i en gruppe af mennesker, og jeg bare er seriøs.

K.H mig

Mille, 13 år

SVAR:

Kære Mille, 13 år

Rigtig mange tak for dit åbne og ærlige brev.

Din generte side

Det første jeg lægger mærke til i dit brev er, at du skriver, at du er meget genert. Ud fra at du ser dig selv som meget genert, har jeg lyst til at skrive, at selvom du er genert, har du skrevet til adamogeva.dk. Så det lyder til, at det ikke er hele dig, der er genert. Det lyder til, at du har en genert side.

Hvem er jeg?

Du skriver videre, at du ikke aner: Hvem er jeg? Alligevel skriver du, at der er flere steder, du godt kan være dig selv. Du nævner 3 steder:

- Hjemme hos mig selv.

- Sammen med min familie.

- Sammen med mine veninder.

Jeg kom til at tænke på, om du kan forestille dig et ståsted, hvor du står på disse 3 punkter. At det giver dig fodfæste, at noget fungerer. Måske du kunne læse sætningerne, hvor du laver dem til noget positivt at sige om dig selv. F.eks.

-Jeg kan være mig selv hjemme hos mig selv.

-Jeg kan være mig selv sammen med min familie.

-Jeg kan være mig selv sammen med mine veninder.

Ved at sige noget positivt til dig selv, giver det måske lidt mere mod til at undersøge på noget af det, der driller dig.

Måske er det også en mulighed, at du tænker: Jeg er 13 år, og det er rigtigt godt for mig at undersøge på, hvem er jeg.

Vi har mange forskellige sider

Du har sagt flere ting om dig selv, end dem jeg har nævnt. Du fortæller, at dine veninder kender dig som sød og fjollet. Du har også en stille side, som du lyder til at bruge i skolen. Du har også en side, der kan være ked af det og græde. Du har sikkert mange flere sider end de nævnte.

Det at have mange forskellige sider kan være en hjælp. Det første kan være det at opdage, at jeg har mange forskellige sider.

I klassen

Der er noget, der driller dig i skolen. Det lyder til, at du kræver meget af dig selv: Du skal sørge for, at alle er glade.

Jeg kom til at tænke på, at når du fortæller mig det, lyder til at være en meget stor opgave at give sig selv. Måske kunne du prøve at sige til dig selv: Det er OK, at det ikke er mig, der skal sørge for, at alle er glade. Ved at sige det, hjælper det dig måske til at være mere fri.

Hvad tænker andre?

Det lyder også til, at du lægger meget mærke til, hvad andre mener om dig og det, du siger.

Her kom jeg til at tænke på muligheden af, at du kan sige:

Det er OK at være mig selv hjemme, sammen med min familie og også i skolen. Ved at sige det, laver du mere plads til at være dig.

Dig og drenge

En dreng fra klassen har kunnet lide dig i 4 år. Og du har kunnet lide ham.

Du lyder til, at du mener om dig selv, at du er den dårligste til at snakke.

Måske du her kan tænke noget positivt om dig selv i stedet for den negative om at være den dårligste: En dreng har kunnet lide mig i 4 år. Jeg er god nok, som jeg er.

Ved at begynde at tale mere positivt om dig selv, bliver der igen mere plads til at være lige præcis dig.

Fremtiden

Jeg har lagt mærke til, at du fortæller, at du lader dig støtte af veninder. Det kan være en rigtig god ting at følges med veninder. Veninder kan være en gave. Måske du kan vælge en at tale med om det, der driller. Måske hun kan opmuntre dig til at bruge din fjollede side lidt i skolen eller måske hjælpe dig til, at du bare får sagt lidt højt i gruppen eller på klassen.

Du er allerede i gang med at folde dig mere ud, ved at du har skrevet dette brev.

Jeg ønsker for dig, at du vil opleve og opdage, at det er OK, at være dig selv.

Det fortjener du.

Rigtig mange hilsner Hanne Esmarch

Annoncer