Prævention – hvordan beskytter vi os mod graviditet?

Mekaniske barrierer

• Kondom består af et tyndt hylster, som rulles ned over en rejst penis og holdes fast af en ring omkring roden af penis. På den måde holdes sædcellerne tilbage, når der er udløsning. Metoden er 97% sikker, hvis kondomet er på under hele samlejet. En vandbaseret glidecreme kan øge sikkerheden. Samtidig beskytter kondomet som den eneste præventionsmetode mod seksuelt overførte sygdomme.
  Kondomer kan købes i alle supermarkeder eller på apoteket.
• Femidom ligner et kondom men sættes op i kvindens skede inden samleje. Det kan fjernes lige efter samlejet.
  Man kan købe det på apoteket eller online.
• Pessar er lavet af silikone og ligner en lille omvendt skål, som kvinden sætter op i skeden inden samleje. Må først tages ud seks timer efter samlejet. Sikkerheden øges ved at anvende sæddræbende creme på pessaret.
  Det kan købes online, i Matas eller på apoteket.
• Sterilisation. Hos manden bliver sædlederen afbrudt, og hos kvinden bliver æggelederne afbrudt. Du skal gå til din egen læge, som kan henvise dig til hospitalet, hvor operationen vil foregå i lokal bedøvelse af manden og i fuld bedøvelse af kvinden. Fordi det ikke bare lige kan laves om, skal man i Danmark være 18 år for at blive steriliseret.

Hormonpræparater

Alle hormonpræparater er receptpligtig medicin, det vil sige, at du skal til din læge for at få en recept, før du kan købe det på apoteket. Hvis du er under 18 år, kan du få udskrevet hormonbaseret prævention hos din læge, uden dine forældre får det at vide.

• P-piller forhindrer ægløsning, gør slimhinden i livmoderen uegnet til at tage imod et eventuelt befrugtet æg og gør slimet i livmodermunden tykt, så sædceller har sværere ved at trænge igennem. En type p-piller tages hver dag i tre uger, hvorefter man holder en uges pause og begynder forfra. Andre slags p-piller skal tages hver dag uden pause. Det er en meget sikker (omkring 99,9%) metode til at forhindre graviditet, hvis pillerne tages korrekt.
• Minipiller deles op i lavdosis og højdosis. Lavdosis gør slimhinden i livmoderen uegnet til et befrugtet æg samt gør slimhinden i livmodermunden tyk. Højdosis sørger desuden for at forhindre ægløsning. Minipiller skal tages hver dag på samme tidspunkt for at opnå fuld sikkerhed. Metoden er ligesom p-piller meget sikker.
• P-ring er en lille plasticring med hormoner, som sættes op af kvinden selv omkring livmodermunden i begyndelsen af cyklussen. Her sidder den tre uger, hvorefter hun tager den ud og holder en uges pause, før den næste sættes op. Den har samme virkning som p-piller og dermed samme sikkerhed.
• P-staven er af plastic og på størrelse med en tændstik. Din læge lægger den ind under huden i overarmen, mens du er lokalbedøvet. Virkningen er som p-piller, da den udskiller lidt hormon hver dag. Sikkerheden er op til tre år. I modsætning til p-piller øger p-staven ikke risikoen for blodpropper.
• P-plaster sættes på huden den første dag af menstruationscyklussen og skal sidde der tre uger, hvorefter man holder en uges pause, før et nyt plaster sættes på. Det indeholder samme hormoner som p-piller og virker derfor på samme måde.
• P-sprøjte indeholder samme hormon som minipiller og virker på samme måde. Man køber p-sprøjten på apoteket og skal have sin læge til at foretage indsprøjtningen hver tredje måned. Det kan være lidt omstændeligt og gøre lidt ondt, og måske derfor er der ikke så mange i Danmark, der bruger p-sprøjten. Den anvendes mere i lande, hvor kvinder ikke har adgang til et apotek og derfor køber den hos lægen.
• Hormonspiral sættes op i livmoderen af din læge og udskiller en lille mængde hormon, som minipiller også gør. Da der kun er en lille dosis hormon, vil de fleste fortsat have ægløsning. Spiralen vil desuden irritere livmoderens slimhinde og dermed gøre den mindre modtagelig for et befrugtet æg. Den kan sidde tre til fem år afhængig af typen, og det er en meget sikker præventionsform.

Middel til at ændre og udstøde slimhinden

• Kobberspiralen fungerer ligesom hormonspiralen bortset fra, at den indeholder kobber i stedet for hormon. Den udskiller små mængder kobber i livmoderen, som irriterer slimhinden og gør den uegnet til at tage imod et befrugtet æg. Samtidig gør den sædcellerne mindre levedygtige. Den forhindrer ikke ægløsning. Spiralen kan sidde i livmoderen fem til otte år og er en meget sikker præventionsform.

Nødprævention

• Fortrydelsespillen findes i to former, som skal tages inden for tre eller fem døgn, efter man har haft ubeskyttet samleje. Begge kan købes uden recept på apoteket. Muligheden for graviditet stiger, hvis man har ubeskyttet sex flere gange om måneden. Metoden anbefales ikke som præventionsmetode, da den er usikker på den lange bane og tilfører kroppen store mængder hormoner.

Gratis og usikre metoder

• Afbrudt samleje er en udbredt måde at forsøge at forhindre graviditet. Det er en meget usikker metode, da der kommer væske med sædceller ud af penis inden udløsning.
• Sikre perioder betyder, at man ikke har samleje 4-5 dage inden ægløsning og 2-3 dage efter. Det er en meget usikker metode, da man skal have helt styr på, hvornår man har ægløsning, og da sædceller kan leve i livmoderen helt op til en uge.
  Især hos teenagepiger kan menstruationscyklussen ændre sig en del fra gang til gang, og derfor er det meget svært at vide, hvornår man har ægløsning.

Etiske overvejelser

Et vigtigt aspekt er etikken bag præventionsmetoderne. På AdamogEva.dk har vi det menneskesyn, at et menneske bliver til ved befrugtningen. Hvis du har samme menneskesyn, synes vi, du skal overveje, at der er metoder, som tillader befrugtning, men bagefter afstøder eller irriterer slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg dør. Det er altså en meget tidlig provokeret abort. Det gælder for lavdosis minipiller, spiraler samt nødprævention.

Ved brug af p-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og højdosis minipiller vil ægløsningen blive hindret, og dermed vil en befrugtning ikke ske. Det er i hvert fald teorien bag. Vi ser dog, at nogle kvinder alligevel bliver gravide, selvom de bruger disse hormonpræparater. Så vidt vi kan finde ud af, findes der ingen studier, som undersøger, hvor mange æg der bliver befrugtet og derefter udstødt ved brug af p-piller. Interessen for at forske i området er der simpelthen ikke. Derfor kan der ikke gives et endeligt svar på, om man risikerer en meget tidlig abort.

Til gengæld ved vi, at de kvinder, som bliver gravide, mens de bruger p-piller, oftest ikke har taget dem, som man skal. Det er også bevist, at p-piller ikke øger dødeligheden af fostre, hvis pillerne tages før eller under graviditeten.

Tal sammen om, hvad der er vigtigt for jer, og hvad I etisk kan være med til. Det er også en god idé at tale med nogle, som er ældre end jer og har været igennem overvejelserne.

Skrevet af:

Amalie Bach Dybdal

Læge