Femidom er en pose af tynd gummi, som anbringes i kvindens skede før et samleje. Posen har en indre og en ydre ring, der er anbragt i hver sin ende. Den indre bruges til at sætte femidomet fast oppe i skeden, så bunden af posen kommer til at dække livmoderhalsen, og den ydre sidder uden for skedeåbningen. At sætte et femidom rigtigt op i skeden svarer til at sætte en tampon op.
Femidomet er en blanding af et pessar og et kondom, og det virker på samme måde: Forhindrer at mandens sædceller under et samleje kommer op i kvindens livmoder.
Hvis man bruger femidomet rigtigt, er der omkring 97% sikkerhed for, at man ikke bliver gravid. Femidomet beskytter mod sexsygdomme ligesom et kondom.
Femidomer kan købes på nettet.