P-piller er en præventionsform, som kan bruges for at forhindre graviditet. De fås på recept. Det er vigtigt, du læser og følger den vedlagte indlægsseddel i pakningen. Læs om, hvordan p-piller virker, hvordan du kommer i gang, og hvilke bivirkninger du skal være opmærksom på.
P-piller indeholder de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen. De erstatter kroppens egen produktion af hormoner, så ægløsningen stopper, og du derved ikke kan blive gravid. Livmoderslimhinden påvirkes, så der kommer mindre blod ved menstruationen.
Hormonet i p-pillerne gør slimet i livmoderhalsen sejt, så det bliver sværere for sædcellerne at komme igennem til livmoderen, hvis et æg alligevel skulle have løsnet sig fra æggestokken. Desuden påvirkes livmoderslimhinden, sådan at et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast i livmoderens slimhinde.
Lægen kan også give p-piller for at mindske dine menstruationssmerter eller kontrollere din menstruationscyklus, hvis du har meget uren hud, eller hvis du har en meget kraftig menstruation.
P-piller beskytter ikke mod kønssygdomme.
Før du kan begynde at bruge p-piller, skal du have en samtale med din læge eller en præventionsklinik. Lægen hjælper dig med at finde ud af, hvilken type prævention der vil passe bedst til dig. For at lægen bedst kan hjælpe dig, er det vigtigt, at du fortæller lægen om: Dit helbred, problemer med forhøjet blodtryk, sukkersyge, fast medicinforbrug, sygdomme i familien, eller hvis du har tendens til migræne. Lægen vil spørge ind til, om du selv har haft, eller om der i din familie er tendens til, blodpropper i hjertet, hjernen eller benene. Især om der er nogen, der har været ramt af blodprop i en ung alder. Du vil også blive spurgt til rygning og overvægt. Alt det spørger lægen om for at afklare, om du er i øget risiko for at få bivirkninger ved en p-pillebehandling.
Ved lægesamtalen får du tjekket dit blodtryk. Det er ikke nødvendigt med en underlivsundersøgelse for at begynde på p-piller. Hvis du forud har haft ubeskyttet sex, vil nogle læger tilbyde at lave en Klamydia-podning (som foregår ved en underlivsundersøgelse).
Omkring tre måneder efter opstart af p-piller skal du igen ses af din læge. Det er en kontrol af, om du har for mange bivirkninger af p-pillerne og for at tjekke dit blodtryk.
Efterfølgende skal du ca. en gang om året til kontrol hos din læge for at tjekke blodtrykket og finde ud af, om p-pillerne stadig er den rigtige prævention for dig.
Er du under 15 år, skal du have dine forældres eller værges tilladelse for at få p-piller. Du kan tale med din læge, som har tavshedspligt. Men hvis din læge skal give dig p-piller eller anden behandling, skal din læge informere dine forældre, hvis du er under 15 år. Er du i tvivl om dine rettigheder, så spørg din læge.
En p-pille-pakning indeholder 21 piller, som er mærket med ugedage. Alle pillerne er ens og indeholder det samme. P-pillen kan tages med vand. Du bestemmer selv, om du tager pillen om morgenen eller aftenen, dog skal den tages på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Du tager en pille hver dag og følger pilens retning på blisterpakningen, indtil alle 21 piller er taget.
Herefter holder du syv dages pause, hvor du ingen p-piller tager. I pausen vil de fleste få deres menstruation. Menstruationen begynder normalt på anden- eller tredjedagen efter, den sidste p-pille er taget.
Du starter på en ny blisterpakning på den ottende dag, også selvom din menstruation endnu ikke er stoppet. Det giver en rytme med en pille om dagen i 21 dage og derefter syv dages pause. Rytmen gentages så længe, du bruger p-piller.
Det er vigtigt, at du nøje følger indlægssedlen, som er i din p-pille-pakning. Her er nogle generelle oplysninger om p-pillers virkning. Har du ikke taget p-piller før, eller har du holdt pause med p-piller, tager du den første p-pille på menstruationens første dag – dvs. på din første blødningsdag.
Risikoen for at blive gravid stiger, hvis du:
Blodpropper er en sjælden men alvorlig risiko ved brug af p-piller. En anden bivirkning kan være forhøjet blodtryk. Derfor skal lægen mindst en gang om året måle dit blodtryk. Hvis du oplever usædvanlige smerter i arme, ben eller bryst, er det vigtigt, du fortæller din læge, at du tager p-piller.
Et alternativ til p-pillen er minipiller, også kaldet de østrogenfrie p-piller, der har et meget lavere indhold af hormoner. Minipillerne skal tages på en anden måde end de normale p-piller. Tal derfor med din læge om behandlingen, hvis du vil bruge minipiller.
Når du stopper med p-piller, starter din naturlige menstruationscyklus igen. Hos de fleste sker det inden for en til to måneder. P-pillerne nedsætter således ikke din mulighed for at blive gravid, når du ønsker det. Du har chance for at blive gravid fra den dag, du stopper med p-pillerne, men det kan være svært at vide præcist, hvornår du har ægløsning, indtil du har haft din første menstruation.
Hvis din menstruation ikke kommer som forventet, kan du være blevet gravid. Ingen prævention beskytter 100% mod graviditet. Du bør derfor tage en graviditetstest, hvis din menstruation udebliver.
De første tre måneder efter opstart med p-piller er det normalt at opleve uregelmæssig menstruation og pletblødninger. Hvis du oplever det efter de første tre måneder, bør du kontakte din læge. Nogle kan opleve, at de slet ikke får en rigtig menstruation i p-pillepausen.
Hvis du bliver gravid, mens du bruger p-piller, kan graviditeten fortsættes uden problemer. Du skal stoppe med p-pillerne, men der er ikke sket nogen skadelig virkning på barnet.