Seksualitet og tro

Vis spørgsmål

Jeg er en ung voksen, der er aktiv i en kirke, hvor jeg også er frivillig leder for børn – noget jeg holder utroligt meget af. Jeg er kristen og har en stærk tro, men jeg er også panseksuel. Det er der kun få i mit liv, der ved, og ingen i kirken kender til det.

For nylig deltog jeg i et menighedsmøde om kirkens fremtid, hvor der blev talt en del om homoseksualitet. Jeg blev overrasket og ked af det over, hvor mange – også nogle jeg ellers har stor respekt for – som udtrykte, at homoseksuelle ikke burde kunne være præster, ungdomsledere, medlemmer af menighedsråd eller blive viet i kirken. Det gjorde rigtig ondt at høre, især fordi nogle af disse personer også har rost mig for det arbejde, jeg gør hos børnene.

Nu står jeg med en masse spørgsmål: Skal jeg fortælle min nærmeste leder (en ansat i kirken), at jeg er panseksuel – så han kan tage stilling til, om jeg bør fortsætte med at arbejde med børn? Og hvis jeg gør det, er jeg så indirekte nødt til at springe ud foran hele menigheden? Og hvad nu hvis han ikke synes, jeg kan fortsætte?

Jeg ønsker ikke at leve i skjul, men jeg er heller ikke ude på at skabe konflikt eller miste noget, som betyder meget for mig. Jeg føler, at jeg står midt mellem min tro og min identitet, og jeg savner nogen, der kan forstå begge dele.

Den 18-årige kvinde

SVAR:

Hej 18-årige kvinde

Tak for din henvendelse. Det glæder mig at du oplever velsignelse i at arbejde med børn, og at det også bliver anerkendt i din menighed. 

Mere fordomme en reel viden

I det kristne fællesskab møder vi mange holdninger. Nogle er mere gennemtænkte end andre. En del synspunkter skyldes mere fordomme end reel viden. I dit eksempel kunne det måske tyde på, at nogen har været lidt for hurtige til at udtale sig om noget, de ikke ved nok om. Selvom det er godt at prøve, er det umuligt at gøre alle tilfreds. Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når mennesker udtaler sig skråsikkert om homoseksualitet. 

Hvem kan bakke dig op i samtalen med ledelsen i kirken?

På baggrund af det menighedsmøde, du omtaler, synes jeg det kunne være en god idé at vende sagen med kirkens ledelse. Du har brug for kirkens opbakning og beskyttelse, så du har frimodighed i dit arbejde. Det ville også være en hjælp for ledelsen til at manøvrere klogt og godt i forhold til problemstillingen. Jeg synes ikke det burde føre til, at du skal springe ud foran hele menigheden. Du bør kunne forvente at ledelsen respekterer at seksualitet er en privatsag. Hvis du er nervøs for at vende det med din nærmeste leder, kunne du måske finde en anden fra ledelsen, som du har tillid til. En anden mulighed ville være at finde en kristen leder udenfor menigheden, som måske kunne tage dialogen med ledelsen på dine vegne.  

Medvandring

Når det så er sagt, vil jeg opmuntre dig til at finde nogen, som respekterer dig, og som du kan dele dine udfordringer med. Du nævner selv at du savner nogen, som forstår din spænding mellem seksualitet og identitet. Der findes et netværk for kristne med regnbueseksualitet (KNUS), som du er meget velkommen til at kontakte. Vi tager også gerne samtaler med menigheder med henblik på at skabe større forståelse i kirker for mennesker med regnbueseksualitet. 

Se også følgende svar på hjemmesiden:
Er der nogen jeg kan tale med om mine homoseksuelle følelser og Kristen bøsse, hvad gør jeg?

Bedste hilsner,
Peter


 

Annoncer