Homoseksuel eller bare anderledes?

Følelsen af at være anderledes og forkert gør ondt og fører nemt til ensomhed. Man bliver lidt bange for at være sammen med andre, fordi man ikke rigtig passer ind. Måske kender du de følelser og har opgivet at finde ind i fællesskabet med dine jævnaldrende. Det gør ondt at føle sig anderledes. Måske går du også og tumler med spørgsmålet om, hvorfor det er sådan, og om du er homoseksuel. Det er godt at lære at forstå dine følelser og finde ud af, hvad du vil gøre med dem.

Opdateret 13.10.2020

Robert følte sig anderledes og forklarede: “De kaldte mig alle mulige ting; sagde at jeg var tøset, feminin eller homo. Ja, de havde bestemt, at jeg var homoseksuel længe før, jeg selv blev klar over det. Jeg gjorde alt muligt for at blive som de andre drenge: jeg spillede fodbold, kørte motorcykel m.m., men det hjalp ikke; jeg følte stadig, at jeg var anderledes.”

Robert følte sig anderledes og forklarede: “De kaldte mig alle mulige ting; sagde at jeg var tøset, feminin eller homo. Ja, de havde bestemt, at jeg var homoseksuel længe før, jeg selv blev klar over det. Jeg gjorde alt muligt for at blive som de andre drenge: jeg spillede fodbold, kørte motorcykel m.m., men det hjalp ikke; jeg følte stadig, at jeg var anderledes.”

Gode venner

Hvis du er mellem ni og 15 år og føler dig meget tiltrukket af kammerater af dit eget køn, betyder det ikke nødvendigvis, at du er homoseksuel. Det er nemlig meget almindeligt netop i den periode at knytte dybe eller eksperimenterende venskaber med jævnaldrende kammerater af samme køn. 

Forelsket

Måske er du simpelthen blevet forelsket i en af samme køn som dig selv. Du ser med beundring på ham eller hende og kan slet ikke undvære at være i nærheden, når du har chancen. Når du tænker på ham eller hende, føles det helt ok at være homoseksuel. Det er, som om han eller hun er svaret på dine spekulationer. Du tænker, at dit liv ville være perfekt, og alle sorger ville være væk, hvis du bare kunne få ham eller hende.

Din forelskelse er helt ok, ja, den er smuk og god og viser, at du har evne til at sætte pris på andre mennesker. Den viser også, at der er noget vigtigt hos den anden, som du har brug for. Det menneske, du bliver forelsket i eller tiltrukket af, kan lære dig mange ting. Det er nemlig tit sådan, at du bliver forelsket i det, du ikke finder ved dig selv.

Din forelskelse kan blive en mulighed for at lære nye sider af dig selv at kende. Hvis du er blevet forelsket, kan du selvfølgelig vælge at søge en homoseksuel kontakt, men du kan også vælge at lære dig selv bedre at kende og finde ud af, hvorfor du føler dig så godt tilpas sammen med ham eller hende. For din homoseksuelle forelskelse betyder ikke nødvendigvis, at du er homoseksuel. Alle tiltrækkes af mennesker af deres eget køn i forskellige perioder af livet. 

Få hjælp

Der er meget hjælp at hente til dine overvejelser her på AdamogEva.dk. Du kan fx søge på leksikonordet homoseksuel. Så får du en masse henvisninger til artikler og svar, som forhåbentlig kan give dig gode input.

Du kan måske også bruge KNUS - Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet.

Annoncer