Kære M.
Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk!
Jeg skal forsøge at svare dig, så godt jeg kan. Jeg kender jo ikke så mange detaljer om din situation, men har som mange andre været et lignende sted som teenager. Der kan være stor ensomhed i at gå med store indre overvejelser og kampe, hvor man ikke føler, man kan lukke så mange andre ind.
Du nævner i dit spørgsmål to ting, som definerer dig: Det, at du er kristen og det, at du oplever dig selv som homoseksuel. Lad mig begynde med det kristne.
Det kristne
Det glæder mig, du har valgt at følges med Kristus i dit liv. Som kristen er vores første og dybeste identitet, at vi hører til hos Gud. Gud er vores far, og Jesus er vores frelser og ven. Det er en vigtigere definition på, hvem du er, end hvordan du definerer dig selv på andre områder.
Men hvor ser du Jesus henne i forholdet til din seksualitet? Oplever du ham som en ven, der vil dig det godt og står på din side? Eller ser du mest Gud som en fremmed og som en dommer overfor dine seksuelle kampe og følelser? Når du taler med Gud i bøn om din seksualitet, hvad handler bønnen da om?
Når jeg opfordrer dig til at tale med Gud om det seksuelle, så mener jeg ikke bønner i stil med: “Gud, tag det bort!” eller “Gud, fjern alle ydre forhindringer, så jeg kan leve min seksualitet ud!” Jeg tænker mere en bøn i stil med: “Gud, det er det her, jeg føler og oplever. Gå med mig i det. Jeg vil gerne overgive mit liv til dig og bede dig vise mig din vej.” Jeg tror ikke, Gud har givet os en svær livssituation, uden at han også har en vej for os gennem den. Det er ikke altid, vores lyst og Guds veje følges ad, og der ligger en tillidsøvelse i at vove at overgive sig til Gud.
Det homoseksuelle
Det store spændingsfelt for en fyr som dig er sandsynligvis, at du kender steder i Bibelen, som siger, at man ikke skal leve sine homoseksuelle følelser ud i en homoseksuel livsstil.
For nogle rejser det et stort indre spørgsmål: “Hvad så – hvor går min vej så?” Hvordan kan jeg både være kristen og leve med homoseksuelle følelser? Det er et stort spørgsmål, og jeg er ikke sikker på, du vil opdage hele svaret på én gang. Men jeg ved, der er et svar og en vej. Her er nogle tanker:
De fleste – både kristne og ikke-kristne – prøver i perioder af deres liv at leve med uopfyldte seksuelle følelser. Som 16-årig er følelserne stærke, fordi det seksuelle er vågnet i kroppen og sindet. Men de fleste kristne 16-årige skal leve med de seksuelle følelser, uden de kan blive opfyldt. Og når man tager et skridt ad gangen, kan det godt lade sig gøre.
Jeg kender ingen, som selv har valgt at have en homoseksuel identitet. Det er ikke noget, man vælger. Det er noget, man opdager, at man føler. Valget har altså ikke været dit, og det er ikke et spørgsmål om, at noget er din skyld. Mennesker med en homoseksuel orientering er ikke mindreværdige kristne. De bibelske steder handler langt mere om de aktive homoseksuelle handlinger. Du har altså ikke selv valgt at ville føle, som du gør. Men du har alligevel nogle valg.
“Bøsse” signalerer noget
For det første kan du vælge, hvor meget du vil lade ordet bøsse definere dig. Som jeg opfatter ordet, handler det om, at man lever det homoseksuelle ud. Hvis jeg var dig, ville jeg derfor være forsigtig med at sige det om dig selv lige nu. Fordi du dermed identificerer dig med en bestemt livsstil. Kan det være mere præcist at sige, at du er en kristen, som har homoseksuelle følelser, eller at du er en kristen, som oplever dig selv som homoseksuel?
For tiden er der en trend, som opfordrer teenagere til at definere sig selv seksuelt og sætte mærkater på, som fastlåser dem i en identitet. Men “bøsse” er ikke nødvendigvis den vigtigste og eneste sandhed, som er at sige om dig. De fleste andre mennesker vil aldrig – når de definerer sig selv overfor andre – som noget af det første definere sig med et navn for deres seksuelle identitet. Der er mange andre ting, som du kunne sige: At du er ung, kristen, mand m.m.
For det andet kan du vælge, hvor meget du vil lade homoseksuelle fantasier fylde dig, og hvor meget du i dine tanker leger med homoseksuelle drømme.
Find en at tale med
For det tredje kan du vælge, hvem du involverer, og på hvilket niveau du involverer dem. Jeg ville ønske, jeg kunne tage din kamp fra dig. Det kan jeg desværre ikke. Men jeg ved, det kan være en stor hjælp ikke at være alene med sin vandring og sine overvejelser. Har du andre end din ikke-kristne veninde, du kan tale med? Jeg tænker på en eller nogle, som som ved noget om mennesker, og som har kærlighed og visdom nok til at kunne høre på dig, uden du føler dig forkert og mærkelig. Og som du kan tale med på en måde, så du ikke føler dig alene i din vandring.
Prøv at overveje, om der er nogle – en kristen sjælesørger, en præst, en god ven? Du skylder ikke alle på din efterskole en forklaring, og du skylder heller ikke hele verden at “komme ud af skabet” – det er faktisk et noget dramatisk krav, som mange homoseksuelle ligger under for.
Din familie elsker dig
For det fjerde kan det være, at din familie elsker dig nok til, at de vil omfavne dig, hvis du fortalte dem, at du oplever dig som homoseksuel. Giv dem lov til at reagere, som de nu vil gøre. Deres største bekymring vil måske ikke være dine homoseksuelle følelser men mere, hvilken vej du vil gå med dem.
Måske kan du også få noget ud af at læse mere her på siden:
Hvad nu, hvis jeg ikke passer til mit køn?
Hvad er homoseksualitet?
Hvad mener I om homoseksualitet?
Kære M, jeg kender dig jo ikke. Men jeg ønsker alt godt for dig i din vej videre i livet. Må Guds gode fred være hos dig.
De bedste hilsner
Ole
Opdateret 14.10.2020
