Kære “håbløse”
Tak for din tillid. Jeg håber virkelig, at mit svar kan give dig mod til at komme videre.
Du blev ikke taget alvorligt
Når jeg læser dit spørgsmål, kan jeg godt forstå, du er fortvivlet. Du har søgt terapi med et problem, nemlig ulykkelige kærlighedsfølelser, som ikke blev taget alvorligt af teraputen. Så det tab, du har haft af en dyrebar relation, fik slet ikke den plads, der er nødvendig for, at du kan komme godt videre.
Yderligere blev der sat spørgsmålstegn ved din oplevelse af, hvem du selv er, og om du er lesbisk, som du selv oplever, du er. Derfor ser det for mig ud til, at det problem du kom med, blev yderligere kompliceret af, at du skulle forholde dig til så afgørende en side af dig selv.
Håbløshed
Du underskriver dig med “den håbløse”. Jeg forstår godt, du oplever det håbløst. Jeg har en fornemmelse af, at du aldrig har fået bearbejdet de ulykkelige kærlighedsfølelser, du søgte hjælp for den gang. Noget, der var rigtig vigtigt for dig, blev hverken taget alvorligt eller hørt.
Når sådan noget sker, er det naturligt at føle håbløshed. Sker der så yderligere det, at den der skulle lytte, blander noget helt andet ind i samtalen, gør det situationen endnu mere håbløs.
Søg hjælp igen
Jeg kan ikke sige, om du er lesbisk ud fra det, du skriver. Jeg ser, at det er en kompliceret situation, du er kommet i, som du ikke har bedt om, og som der ikke er nogen let løsning på. I dit spørgsmål ser jeg også et ønske om at finde vej, og jeg ser en vigtig energi i din protest mod det, der er sket og det, du oplever nu.
Jeg tænker, det er vigtigt, at du vover at søge hjælp igen. Samtidig er det vigtigt, du får hjælp af en, du er tryg ved; en der lytter til det, du kommer med, så du selv kan finde ud af, hvad du synes er vigtigt, og hvad du vil med dit liv. Det er vigtigt, du genfinder glæden ved at være dig. Måske kan du finde en sådan person på vores liste på fanen Ressourcer.
Venlig hilsen
Gunhild Aaen Madsen
Opdateret 14.10.2020
