Kære Bella
Det er meget naturligt, det du oplever. Når man er ung, vågner seksualiteten på flere områder. Dels fordi man udvikler sig rent fysisk, men også fordi man begynder at mærke nogle andre følelser, når man er tæt på andre.
Jeg tænker, det er naturligt at opleve det, du oplever, når man leger SP eller K. SP eller K er jo en måde at komme til at være tæt på og tale om følelser, på en lidt uskyldig facon. Det, man bare skal vide i din alder, er, at lige pludselig er man inde i en leg, som vækker nogle følelser i én.
Jeg tror ikke umiddelbart, det har noget at gøre med, at du er til piger. Jeg tror som sagt mere, det er fordi det at kysse vækker seksuelle følelser, også selvom det er en pige, du kysser. Jeg tror, du vil mærke det samme, hvis det var en dreng, du kyssede.
Venlig Hilsen