Tak for din henvendelse!
En naturlig bekymring
Til en begyndelse har jeg lyst til at sige, at du så langt fra er den første kvinde, som - midt i glæden og forventningen - også nu og da kan blive nervøs og lidt bekymret ved udsigten til at knytte dit liv tæt sammen med et andet menneske. Det hører med, og er ganske naturligt.
Som jeg læser dit brev, så har I taget jeres beslutning, og I planlægger bryllup til marts. På den baggrund vil jeg forsøge, at give dig svar på de konkrete spørgsmål, du stiller.
I er godt forberedt
Jeg forstår på det, du skriver, at I har forberedt jer godt på at indgå ægteskab. I har været kærester i 6 år, og I har sammen gjort jer mange gode tanker om familieliv, og om det at leve sammen som mand og kone. Du ser på ægteskabet, som ”den vigtigste investering” du gør i dit liv, og du anser ægteskabet for at være livslangt. Jeg antager, at din kommende mand tænker på lignende måde om ægteskabet.
En sund realisme
Du har troen på, at I kan få et godt liv sammen. Man samtidig kan du nu og da blive bange for, at I skal ”ende opp blant skilsmissestatistikken”.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvordan det vil gå jer i jeres ægteskab (ud over, at I – som jeg skriver om ovenfor - på mange måder, har givet jer selv en god start). Men jeg tror, jeg kan skrive noget til dig om, hvad der er vigtigt, for at få et godt liv sammen i ægteskabet.
Selv om det kan virke lidt dystert, at operere med risikoen for at jeres kommende ægteskab skal ”ende opp blant skilsmissestatistikken”, så kan jeg godt lide din realisme. Jeg er sikker på, at de ægtepar, som fuldstændig udelukker, at deres ægteskab kan ende i en skilsmisse, har øget risiko for, at det sker.
Din bekymring
Det, som din bekymring først og fremmest drejer sig om er, at din kommende mand kommer fra et andet land (og dermed fra en hel anden kulturbaggrund) og så særligt det, at han ikke er kristen.
Alle mennesker har en tro!
Ud fra det, du skriver, får jeg et godt indtryk af din kommende mand – ”drømmegutten”.
Først og fremmest hæfter jeg mig ved, at han respekterer din kristne tro. Det er afgørende vigtigt. Og på samme måde må du vise ham respekt med den tro, som er hans. For selv om et menneske ikke er kristen eller f.eks. muslim, har vi alle en tro (en overbevisning, værdier) som vi orienterer os ud fra i vort liv.
Måske ville det være gavnligt for jer, at I samtalede om, hvad din kommende mand tror på og hvilke overbevisninger, han bygger sit liv og sine holdninger på.
Jeres udfordring er større end mange andres
Du har ret i, at jeres forskellige kulturelle baggrunde og jeres forskellige overbevisning/tro indebærer en større udfordring for jer, end den udfordring de fleste andre par har angående det, at få et parforhold og et familieliv til at blive godt.
For alle parforhold gælder der, at der skal arbejdes på at forholdet bliver – og forbliver – godt. Arbejdes målbevidst og vedvarende. Jeres forskellige baggrunde og tro udgør en særlig udfordring for jer, og forøger uden tvivl vigtigheden af dette arbejde for jeres del. Men det er langt fra sådan, at par, som er i jeres situation, har patent på problemer og store udfordringer i parforholdet.
Valg af land, hvor I vil stifte familie, er vigtigt
Jeg hæfter mig ved, at din kommende mand ønsker, at I skal bo i Norge. Jeg kender ikke hans motiver til dette ønske (og om det eventuelt er en imødekommelse af dit ønske), men der er ingen tvivl om, at det vil komme til at betyde meget for dig, at I skal leve jeres liv sammen i Norge, frem for i Albanien eller et helt tredje land.
Dåb og kristelig opdragelse
Du skriver, at du vil have dine (eventuelt kommende) børn døbt. Som jeg læser det, er din kommende mand indforstået med det – ligesom det er i orden for ham, at du giver dine børn en kristelig opdragelse på den måde, som du har beskrevet. Denne imødekommenhed fra ham i forhold til dine ønsker er vigtig, og øger – menneskeligt set – muligheden for, at jeres børn gør den kristne tro til deres.
En smerte i jeres ægteskab
Du skriver, at du er forberedt på, at du ofte vil komme til at gå alene til kirke og til kristelige møder, og at det i perioder vil opleves ensomt for dig, at du ikke deler tro med din kommende mand. Det er vigtigt, at du går ind i dit ægteskab med denne realisme. Det, ikke at kunne dele sin tro med den mand, du elsker, vil forblive at være en smerte og et savn i jeres ægteskab.
Hold samtalen om børneopdragelse og prioriteringer i gang
I har allerede talt en god del om børneopdragelse og ”brug af familietid”. Den samtale vil jeg opfordre jer til at fortsætte. Og også at tale om muligheden af, at jeres (eventuelt kommende) børn skal komme i kristne børneklubber og i det hele taget få en kristelig opdragelse. Din kommende mand ”risikerer” jo derved, at – ikke bare hans kone, men også hans børn i deres hjerter har troen på at Jesus Kristus er verdens Frelser!
Tal om jeres valg af omgangskreds og social netværk. Er din kommende mand indstillet på at kristne mennesker skal være en del af jeres fælles omgangskreds?
Søjler som vigtige og nære relationer bygger på
Jeg har lyst til – kort – at sige noget generelt om nogle af de søjler et parforhold (som alle andre betydelige menneskelige relationer) bygger på.
Den første søjle er: Tillid og troskab. At der er en stor grad af gensidig tillid og troskab mellem mand og kone. Det fornemmer jeg, der er mellem jer.
Den anden søjle er: Respekt. At der er gensidig respekt med hensyn til personlighed, holdninger, grænser, tro o.s.v. Og at der er gensidig vilje til at beskytte og værne om respekten for sin ægtefælle.
Den tredje søjle er: Vilje til nærhed. Viljen til at prioritere tid sammen. Viljen til at ville tilgive, når der er behov for det. Viljen til at ville lytte og forsøge at forstå den anden. Viljen til ærlighed og åbenhed.
Den fjerde søjle er: Fælles værdier. Fælles menneskesyn, livssyn, verdensbillede og overbevisning. Denne søjle vil blive jeres store udfordring, da I kommer fra forskellige kulturer og ikke har den samme tro.
Jeres forskellighed betyder ikke, at I ikke er fælles om ganske mange værdier. Det viser din beskrivelse til fulde. Men der er ingen tvivl om, at det er på dette område, at den store udfordring venter for jer.
Jeg vil opfordre jer til at give hinanden håndslag på at holde samtalen i gang angående jeres værdier. For jeres værdier vil forme jeres – og jeres børns - liv, og bestemme jeres prioriteringer i såvel små som store og vigtige sager.
Fire svar på fire konkrete spørgsmål
”Klarer vi å få et lykkeligt ekteskap på tross av vore forskjeller?”
Muligheden er til stede – for jer, som for andre. Og I skal gøre det samme som andre, nemlig: Arbejde på jeres fælles lykke. Et ægteskab kan godt være lykkeligt og godt, samtidig med at en eller begge parter – af den ene eller den anden grund - må leve med permanent afsavn og smerte.
Du skriver, at du nu og da hører om kristne, som lever med en ikke-kristen ægtefælle og at det da altid handler om ”hvor vanskelig og hardt de har det”, og du spørger:
”Er det slik, at det er sånn for alle?”
Alle, som gifter sig med en, som har en hel anden tro, vil komme til at kende til den smerte og det savn, det medfører. Det, at være alene med sin tro i livet sammen med den elskede, og længslen efter, at have troen og troslivet til fælles med den elskede. I den forstand er det vanskeligt og hårdt. Men det udelukker ikke, at mange andre væsentlige ting i et sådant ægteskab kan være godt og livgivende.
”Finnes det ekteskap der er en kristen og den andre ikke, som ærlig kan si at de har det bra og ikke angrer på at de giftet seg?”
Ja, bestemt!
”Kan vi ha gode muligheter for det selv om vi ikke deler troen?”
Ja, helt bestemt! Men udfordringen for jer er større end for så mange andre på grund af jeres store forskelligheder. I må leve med afsavnene og smerterne, som jeres forskelligheder indebærer, - afsavn og smerter, som i perioder vil opleves store og i andre perioder mindre.
Pas på din tro på Kristus!
Og så vil jeg sige til dig: Pas på din tro på Kristus. Den må du ikke miste! Brug dit netværk (familie og kristne venner) og bliv ved med regelmæssigt, at gå til kirke og til kristne møder og nyd godt af fællesskabet med andre kristne.
Venlig hilsen
Flemming H. Møller, præst og psykoterapeut