Kan vi ha et godt og lykkeligt ægteskab med forskellig tro?

Vis spørgsmål

Hei. Jeg skal gifte meg med min forlovede i mars (jeg er 27 og han 33) og gleder meg til å starte livet vårt sammen. Vi har vært sammen i 6 år (mye av tiden har vi hatt avstandsforhold) og har det bra sammen. Men jeg merker også, at jeg er nervøs og litt bekymret for fremtiden, fordi jeg vil kun gifte meg en gang og er redd for at vi vil ende opp blant skilsmissestatistikken. Jeg har troen på, at vi kan klare det, men det er det også mange som har hatt før oss.

Det som gjør meg litt "ekstra" nervøs er, at han kommer fra Albania og ikke er kristen. Jeg er norsk og kristen. Vi har snakket veldig mye om disse forskjellene opp gjennom årene. Selv om vi har ulik bakgrunn, så har vi mange like tanker om, hvordan vi vil, at familielivet vårt skal være. Han ønsker å bosette seg her og jeg tror, vi kan få det bra! Han er en gutt, som er opptatt av å ta vare på familie, jobbe og er flink med økonomien. Han er god å snakke med (stort sett) og er opptatt av at jeg/vi skal ha det bra. Han er reflektert og vi (særlig jeg) lærer mye av, at vi har forskjellig bakgrunn og erfaringer, som vi kan bruke til det beste for begge.

Med andre ord så er han drømmegutten. Han respekterer også min kristne tro (selv om vi har hatt vår del av diskusjoner) - han sier, at han synes, det er fint, at jeg tror og at en del av han skulle ønske, at han også gjorde det, men siden han ikke klarer å forstå det, så klarer han heller ikke å tro, sier han. Vi har snakket mye om barneoppdragelse og bruk av familietid. Jeg har sagt, at jeg vil døpe barna og ta dem med på møter innimellom. Jeg vil også, at det skal være åpent for å kunne snakke med barna om Gud hjemme, be aftenbønn og høre på en kristen CD. Dette er greit for han så lenge han ikke blir påtvunget noe. Han har også i den senere tid sagt, at han kanskje kan bli med på noen møter av og til. Jeg er forberedt på (tror jeg), at jeg må regne med å gå en del alene og at det i perioder kan bli ensomt, at han ikke tror. Men jeg har en kristen familie og kristne venner, som jeg snakker med nå om noe tynger spesielt.

Det, som gjør meg bekymret for fremtiden, er, om vi vil klare å få til et lykkelig ekteskap på tross av våre forskjeller? Jeg vil virkelig, at dette skal gå bra, men en hører om kristne, som lever med en ikke-kristen ektefelle og da er det alltid om, hvor vanskelig og hardt de har det. Er det slik, at det er sånn for alle? Finnes det ekteskap, der en er kristen og den andre ikke, som ærlig kan si, at de har det bra og ikke angrer på at de giftet seg?

Jeg ønsker også å forberede meg til ekteskapet, men nesten alt materiellet, jeg finner, er bygget på at begge er kristne.

Dette er en gutt, jeg ønsker å dele livet med - men ekteskapet er den viktigste investeringen, jeg gjør i livet mitt og det er veldig viktig for meg å lykkes. Kan vi ha gode muligheter for det, selv om vi ikke deler troen?

Jeg har bedt mye over det og vært veldig i tvil, på om vi skal fortsette eller ikke. Nå da vi endelig har bestemt oss for å satse, siden vi elsker hverandre og har lyst til å dele livet sammen, har jeg ro for, at det er riktig. Jeg håper, at Gud kan bruke meg til å være et vitne for Han for min fremtidige mann og hans familie.

Jeg håper, jeg kan få et svar fra dere, da dette er veldig viktig for meg!

Marie, 27 år

SVAR:

Tak for din henvendelse!

En naturlig bekymring

Til en begyndelse har jeg lyst til at sige, at du så langt fra er den første kvinde, som - midt i glæden og forventningen - også nu og da kan blive nervøs og lidt bekymret ved udsigten til at knytte dit liv tæt sammen med et andet menneske. Det hører med, og er ganske naturligt.

Som jeg læser dit brev, så har I taget jeres beslutning, og I planlægger bryllup til marts. På den baggrund vil jeg forsøge, at give dig svar på de konkrete spørgsmål, du stiller.

I er godt forberedt

Jeg forstår på det, du skriver, at I har forberedt jer godt på at indgå ægteskab. I har været kærester i 6 år, og I har sammen gjort jer mange gode tanker om familieliv, og om det at leve sammen som mand og kone. Du ser på ægteskabet, som ”den vigtigste investering” du gør i dit liv, og du anser ægteskabet for at være livslangt. Jeg antager, at din kommende mand tænker på lignende måde om ægteskabet.

En sund realisme

Du har troen på, at I kan få et godt liv sammen. Man samtidig kan du nu og da blive bange for, at I skal ”ende opp blant skilsmissestatistikken”.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvordan det vil gå jer i jeres ægteskab (ud over, at I – som jeg skriver om ovenfor - på mange måder, har givet jer selv en god start). Men jeg tror, jeg kan skrive noget til dig om, hvad der er vigtigt, for at få et godt liv sammen i ægteskabet.

Selv om det kan virke lidt dystert, at operere med risikoen for at jeres kommende ægteskab skal ”ende opp blant skilsmissestatistikken”, så kan jeg godt lide din realisme. Jeg er sikker på, at de ægtepar, som fuldstændig udelukker, at deres ægteskab kan ende i en skilsmisse, har øget risiko for, at det sker.

Din bekymring

Det, som din bekymring først og fremmest drejer sig om er, at din kommende mand kommer fra et andet land (og dermed fra en hel anden kulturbaggrund) og så særligt det, at han ikke er kristen.

Alle mennesker har en tro!

Ud fra det, du skriver, får jeg et godt indtryk af din kommende mand – ”drømmegutten”.

Først og fremmest hæfter jeg mig ved, at han respekterer din kristne tro. Det er afgørende vigtigt. Og på samme måde må du vise ham respekt med den tro, som er hans. For selv om et menneske ikke er kristen eller f.eks. muslim, har vi alle en tro (en overbevisning, værdier) som vi orienterer os ud fra i vort liv.

Måske ville det være gavnligt for jer, at I samtalede om, hvad din kommende mand tror på og hvilke overbevisninger, han bygger sit liv og sine holdninger på.

Jeres udfordring er større end mange andres

Du har ret i, at jeres forskellige kulturelle baggrunde og jeres forskellige overbevisning/tro indebærer en større udfordring for jer, end den udfordring de fleste andre par har angående det, at få et parforhold og et familieliv til at blive godt.

For alle parforhold gælder der, at der skal arbejdes på at forholdet bliver – og forbliver – godt. Arbejdes målbevidst og vedvarende. Jeres forskellige baggrunde og tro udgør en særlig udfordring for jer, og forøger uden tvivl vigtigheden af dette arbejde for jeres del. Men det er langt fra sådan, at par, som er i jeres situation, har patent på problemer og store udfordringer i parforholdet.

Valg af land, hvor I vil stifte familie, er vigtigt

Jeg hæfter mig ved, at din kommende mand ønsker, at I skal bo i Norge. Jeg kender ikke hans motiver til dette ønske (og om det eventuelt er en imødekommelse af dit ønske), men der er ingen tvivl om, at det vil komme til at betyde meget for dig, at I skal leve jeres liv sammen i Norge, frem for i Albanien eller et helt tredje land.

Dåb og kristelig opdragelse

Du skriver, at du vil have dine (eventuelt kommende) børn døbt. Som jeg læser det, er din kommende mand indforstået med det – ligesom det er i orden for ham, at du giver dine børn en kristelig opdragelse på den måde, som du har beskrevet. Denne imødekommenhed fra ham i forhold til dine ønsker er vigtig, og øger – menneskeligt set – muligheden for, at jeres børn gør den kristne tro til deres.

En smerte i jeres ægteskab

Du skriver, at du er forberedt på, at du ofte vil komme til at gå alene til kirke og til kristelige møder, og at det i perioder vil opleves ensomt for dig, at du ikke deler tro med din kommende mand. Det er vigtigt, at du går ind i dit ægteskab med denne realisme. Det, ikke at kunne dele sin tro med den mand, du elsker, vil forblive at være en smerte og et savn i jeres ægteskab.

Hold samtalen om børneopdragelse og prioriteringer i gang

I har allerede talt en god del om børneopdragelse og ”brug af familietid”. Den samtale vil jeg opfordre jer til at fortsætte. Og også at tale om muligheden af, at jeres (eventuelt kommende) børn skal komme i kristne børneklubber og i det hele taget få en kristelig opdragelse. Din kommende mand ”risikerer” jo derved, at – ikke bare hans kone, men også hans børn i deres hjerter har troen på at Jesus Kristus er verdens Frelser!

Tal om jeres valg af omgangskreds og social netværk. Er din kommende mand indstillet på at kristne mennesker skal være en del af jeres fælles omgangskreds?

Søjler som vigtige og nære relationer bygger på

Jeg har lyst til – kort – at sige noget generelt om nogle af de søjler et parforhold (som alle andre betydelige menneskelige relationer) bygger på.

Den første søjle er: Tillid og troskab. At der er en stor grad af gensidig tillid og troskab mellem mand og kone. Det fornemmer jeg, der er mellem jer.

Den anden søjle er: Respekt. At der er gensidig respekt med hensyn til personlighed, holdninger, grænser, tro o.s.v. Og at der er gensidig vilje til at beskytte og værne om respekten for sin ægtefælle.

Den tredje søjle er: Vilje til nærhed. Viljen til at prioritere tid sammen. Viljen til at ville tilgive, når der er behov for det. Viljen til at ville lytte og forsøge at forstå den anden. Viljen til ærlighed og åbenhed.

Den fjerde søjle er: Fælles værdier. Fælles menneskesyn, livssyn, verdensbillede og overbevisning. Denne søjle vil blive jeres store udfordring, da I kommer fra forskellige kulturer og ikke har den samme tro.

Jeres forskellighed betyder ikke, at I ikke er fælles om ganske mange værdier. Det viser din beskrivelse til fulde. Men der er ingen tvivl om, at det er på dette område, at den store udfordring venter for jer.

Jeg vil opfordre jer til at give hinanden håndslag på at holde samtalen i gang angående jeres værdier. For jeres værdier vil forme jeres – og jeres børns - liv, og bestemme jeres prioriteringer i såvel små som store og vigtige sager.

Fire svar på fire konkrete spørgsmål

”Klarer vi å få et lykkeligt ekteskap på tross av vore forskjeller?”

Muligheden er til stede – for jer, som for andre. Og I skal gøre det samme som andre, nemlig: Arbejde på jeres fælles lykke. Et ægteskab kan godt være lykkeligt og godt, samtidig med at en eller begge parter – af den ene eller den anden grund - må leve med permanent afsavn og smerte.

Du skriver, at du nu og da hører om kristne, som lever med en ikke-kristen ægtefælle og at det da altid handler om ”hvor vanskelig og hardt de har det”, og du spørger:

”Er det slik, at det er sånn for alle?”

Alle, som gifter sig med en, som har en hel anden tro, vil komme til at kende til den smerte og det savn, det medfører. Det, at være alene med sin tro i livet sammen med den elskede, og længslen efter, at have troen og troslivet til fælles med den elskede. I den forstand er det vanskeligt og hårdt. Men det udelukker ikke, at mange andre væsentlige ting i et sådant ægteskab kan være godt og livgivende.

”Finnes det ekteskap der er en kristen og den andre ikke, som ærlig kan si at de har det bra og ikke angrer på at de giftet seg?”

Ja, bestemt!

”Kan vi ha gode muligheter for det selv om vi ikke deler troen?”

Ja, helt bestemt! Men udfordringen for jer er større end for så mange andre på grund af jeres store forskelligheder. I må leve med afsavnene og smerterne, som jeres forskelligheder indebærer, - afsavn og smerter, som i perioder vil opleves store og i andre perioder mindre.

Pas på din tro på Kristus!

Og så vil jeg sige til dig: Pas på din tro på Kristus. Den må du ikke miste! Brug dit netværk (familie og kristne venner) og bliv ved med regelmæssigt, at gå til kirke og til kristne møder og nyd godt af fællesskabet med andre kristne.

Venlig hilsen

Flemming H. Møller, præst og psykoterapeut

Annoncer