Kæreste (27) ønsker at blive gift - jeg (22) er ikke parat - hvad gør vi?

Vis spørgsmål

Hej. Min kæreste og jeg har 5 år imellem os - hun er 27 og jeg er 22. Vi elsker hinanden meget. Vi har et parforhold med en masse problemer, ligesom så mange andre, som vi er kommet igennem.

Vi er dog stødt på det samme problem utallige gange efterhånden, og vi har været meget tæt på at gå fra hinanden pga. det flere gange.

Hun er kommet så langt i sit liv, at hun er parat til at blive gift og få børn, og værdsætter familielivet meget højt, og det at have god tid til hinanden hver dag.

Jeg har det ikke helt på samme måde, da jeg går på et meget tidskrævende studie, som leder til et endnu mere tidskrævende job bagefter. Det er et studie, jeg virkelig er glad for og gerne vil prioritere meget højt.

Det største problem p.t. er dog, at jeg ikke føler mig parat til at blive gift, mens at hun gør. Indtil videre har vi bare løst problemet ved at udskyde det i håb om, at en af os ændrer mening. Det er dog ikke sket, og det er begyndt at slide meget på os begge og vores forhold? Kan I give os nogle råd?

- Vi har været sammen i halvandet år. Er vi for forskellige?

Mvh en ung mand, 22 år

SVAR:

Kære unge mand

Allerførst vil jeg sige tak for dit spørgsmål og for din ærlighed omkring din situation. Jeg kan godt forstå den frustration, det må skabe i jer begge, når forskellige ønsker, behov og livsvilkår støder sammen, som det gør for jer. 

En ting som slog mig, da jeg læste dit brev var sætningen: Det største problem p.t. er dog, at jeg ikke føler mig parat til at blive gift, mens at hun gør.

Sætningen slog mig, fordi jeg tænkte: han ved egentlig godt, hvad han vil.

Vigtigt med tid og ro til at mærke efter

Meget ofte i livet, når vi står overfor problemer, er den overordnede fornemmelse, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre, og at vi føler os forvirrede og rådvilde. Hvis vi forsøger at slippe alle de fornemmelser og følelser lidt og i stedet mærker efter, viser det sig, at vi faktisk allerede har en stærk mavefornemmelse for, hvad der er det rigtige for os at gøre. Vi kommer bare så let til at overhøre den og overdøve den. Ofte gør vi det, fordi den kan være svær at følge, når den støder sammen med idealer og forventninger, som vi har til os selv. Du skriver, at I elsker hinanden, I har været sammen i et godt stykke tid, I kender hinanden og er trygge ved hinanden. Det er alt sammen elementer, som er virkelig vigtige i et forhold og derfor fylder de rigtig meget, når du nu er i gang med at finde frem til, om det så alligevel skal være.

Lad mig stille dig et spørgsmål, som måske kan være med til at hjælpe dig på vej i den beslutning:

Hvor ser du dig selv om 3 eller 5 år fra nu?

  • Hvad laver du på det tidspunkt?
  • Hvor bor du?
  • Hvilket arbejde har du?
  • Hvordan ser din hverdag ud?
  • Hvad vil du gerne have skal fylde i arbejde og fritid?

Her må du bare lade tankerne strømme frit og drømme. Når du så har gjort det og måske har skrevet noget af det ned, så spørg dig selv, hvordan det passer med den situation, du er i nu? Er du på vej derhen, hvor du gerne vil være? Eller er du på vej i en anden retning.

Vil I den samme vej?

Det kunne være rigtig fint, hvis din kæreste havde lyst til at svare på de samme spørgsmål for sig selv og se, i hvilken retning hendes drømme går. Hun ved nok meget om det allerede, kan jeg se ud fra dit brev, men nogle gange kan det være en rigtig god øvelse at sætte tid af til at fordybe sig i sine tanker og mærke rigtig godt efter. Måske kan det gennem disse spørgsmål blive tydeligt for jer begge, om I vil den samme vej. Hvis I ikke vil det, er det vigtigt at mærke efter, om I kan overkomme de kompromisser, der skal til, hvis I vil blive sammen. At mærke efter om jeres forskellighed i ønsker, behov og fremtidsdrømme er et problem, som vil følge jer eller om I tror, I vil være indstillede på at bøje jer så meget for hinanden, at begge kan trives og vokse i forholdet.

Måske brug for en pause?

Hvis det er svært for dig at komme i kontakt med din mavefornemmelse, vil jeg foreslå, at I simpelthen holder en pause fra hinanden, mens I overvejer disse ting. Nogle gange er det det, der skal til for at komme i kontakt med sig selv og undgå at bliver viklet ind i alt muligt andet.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.

De bedste hilsner

Eva

Annoncer