Hvorfor vender jeg det indad, når problemet lå hos ham?

Vis spørgsmål

Jeg sidder her nogle uger efter, at et kæresteforhold på lidt over et år er gået i stykker. Meget kort fortalt gik det i stykker, fordi han rendte ind i en personlig livskrise, og efter 3-4 måneders kamp frem og tilbage mellem os endte det med, at han måtte sige, at han ikke ønskede en 'rigtig' kæreste lige nu. Han kunne ikke overskue de forventninger, der følger med den slags forhold.

Han er en person, som ikke er helt psykisk stabil pga. tidligere svigt fra eks-kæreste samt en utryg opvækst og omsorgssvigt fra forældre. Altså render han rundt med skader på sjælen, som intet har med mig at gøre. Han sagde, at han elskede mig, men ikke var i stand til at have et 'rigtigt' forhold - lige nu. Og jeg ønskede intet mindre, fordi jeg har et klart billede af, hvilket slags forhold jeg ønsker for mig selv. Så derfor måtte jeg sige, at så kunne vi ikke fortsætte noget som helst.

Han ville så gerne fortsætte som venner, men det er jeg ikke i stand til. Det gør for ondt.

Når jeg så nu tænker objektivt på vores forhold og på hans person, så kan jeg godt se, at det nok havde været svært at få et forhold til at fungere på langt sigt. At han nok reelt ikke er, hvad jeg ønskede for mig selv. Og at jeg er mere værd og fortjener noget andet eller bedre. Det er selvfølgelig efterrationalisering og måske en måde at beskytte mig selv på.

Men jeg kom jo til at elske ham alligevel, og de følelser går jo ikke væk fra den ene dag til den anden. Lige inden hans krise slog ind, nåede jeg at overgive mig og tænke, at det var det, jeg ville med alle dets mangler ... Det skal nævnes, at jeg har været skilt i to år, og han er mit første rigtige forhold efter skilsmissen, som jeg er afklaret omkring.

Så jeg burde jo føle mig stærk og stolt af, at jeg tog konsekvensen af situationen og besluttede, hvad der var bedst for mig. At forlade noget, som var mindre end det bedste for mig og mine mål og drømme for mit liv. Men i stedet sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg er blevet vraget og valgt fra. At han ikke elskede mig nok til at ville være kæreste med mig, og derfor er jeg ikke 'god nok'. Og det kører rundt i hovedet på mig og nager.

Hvordan kommer jeg videre? Hvordan finder jeg selvværdet og stoltheden frem i stedet for at dunke mig selv oven i hovedet?

M

SVAR:

Hej M

Tak for din henvendelse til AdamogEva.

Jeg vender bruddet med min kæreste indad

Du fortæller om et parforhold, som du har haft over et års tid, der for nogle uger siden gik i stykker. Din kæreste havde nogle psykiske problemer og kom frem til, at han ikke var i stand til at være kærester med dig mere, og derfor slog han op.

Som jeg forstår det, kæmper du nu med negative tanker om dig selv og om, at det var på grund af dig, at forholdet gik i stykker. Du bebrejder dig selv og har tanker om, at du ikke var god nok, at du blev kasseret.

Nu spørger du så, hvordan du kan komme fri af disse tanker og komme videre. Din overskrift for din henvendelse er: Hvorfor vender jeg det indad?

De fleste af os har noget med i ‘rygsækken’

Du fortæller om din exkæreste, at han var ustabil pga. omsorgssvigt i barndommen og andre oplevelser, han har haft, inden han mødte dig. Jeg tænker, at langt de fleste af os bærer noget med os fra vores barndom, som i voksenlivet kommer til at spænde ben for os. Heldigvis er det de færreste af os, for hvem det kommer til at give store problemer, som det gjorde for din kæreste, men mindre kan også være generende nok.

Når du fortæller, at du bliver ved at bebrejde dig selv, kunne det godt skyldes noget, du har med i din ‘rygsæk’. Når vi i voksenlivet kommer i en situation, hvor vi kommer i berøring med svære følelser, som vi også blev udsat for som børn, så kan det ofte gøre lige så ondt, som da vi var børn. Vi vækker en ‘sovende’ følelse til live, kunne man sige. Måske der i din rygsæk ligger en ‘sovende’ følelse af ikke at være god nok, ikke at være elsket. I det daglige mærker du måske ikke noget særligt til denne følelse, men når der trykkes på nogle helt bestemte knapper, ‘vågner’ den og du kan mærke, den nager.

Måske du også har kunnet mærke det i forbindelse med det, der gik forud, da du blev skilt? Måske var selve det, at du blev skilt, og de svære følelser, der var forbundet med det, noget der kom i rygsækken og som måske nu vækkes til live igen? Det kan du bedst selv mærke.

Læs evt. artiklerne 
Når fortiden gør ondt
Hvad er jeg værd

Det er naturlig at have en svær tid ovenpå et brud

Umiddelbart tænker jeg ikke, at der er en nem måde lige at få det til at gå væk. Hvis man lever i et godt parforhold og det går i stykker, er det min erfaring, at det hos begge parter er forbundet med svære følelser. Det kan være følelser, som er svære, fordi man ikke kan tage sig sammen til at gøre forholdet forbi. Det kan være svære følelser, fordi det blev gjort forbi, og det kan være begge dele.

Din kæreste har det svært, og jeg tænker, det har været svært for ham slå op med dig. For dig har det også været svært. Både at være kærester, men også det ikke at være det længere.

Jeg har ikke umiddelbart et råd til dig, for jeg synes, at det, du oplever, er en helt naturlig proces, som skal have sin tid. Hvis det nu var et halvt år siden, jeres forhold var gået i stykker, ville jeg have sagt noget andet. Så ville jeg have rådet dig til at søge hjælp hos en terapeut eller en anden, som du kunne vende situationen med, for at komme videre. Der føler jeg ikke, du er lige nu.

Den reaktion, du beskriver, oplever jeg som helt naturlig og almindelig. Det er en smerte, og det gør ondt. Det har sin tid, men så toner smerten stille ud igen.

Giv dig selv den hjælp, som du har brug for

Hvis jeg vurderer din situation forkert, og du faktisk føler, at du sidder fuldstændig fast, og situationen lige nu er lige så svær, som ugen efter I gik fra hinanden, så synes jeg, du skal prøve at få hjælp, som nævnt ovenfor. Måske du så har brug for at få kikket i ‘rygsækken’. Hvad er det, som ligger der og som forstyrrer dig?

Du kan aktivt leve dit selvværd og din stolthed ud ved at beslutte dig for at gøre noget godt for dig selv. Hvis de svære følelser hænger ved, kan noget godt være, at du forærer dig selv nogle samtaler hos en terapeut. Lyt til, hvad du har brug for og giv dig selv det. Det er det kærligste, du kan gøre for dig selv.

Jeg håber, at disse tanker kan sætte gang i nogle nye tanker hos dig, så du snart vil opleve, at livet igen går videre.

De bedste hilsner fra
Benny 

Annoncer