Tak for din henvendelse!
Som jeg læser dit brev, er de to ting, du gerne vil have svar på, dels hvordan du kommer til en afklaring angående, om du skal blive i dit forhold til din kæreste, og dels hvilke årsager, der kan være til din tvivl om din kærlighed til ham.
Ud fra de ting, du skriver, om dig selv og din situation, kan jeg ikke give dig endegyldige svar på dine spørgsmål (det kender jeg dig ikke godt nok til). Derfor vil jeg give dig mine overvejelser. Så er det op til dig at vurdere, hvad af det, jeg skriver, du kan bruge til noget.
Din tvivl kom ”ud af det blå”!
Du skriver, at du – efter at I havde været kærester i 1 ½ måned – begyndte at tvivle på, om du elskede ham, og at tvivlen kom ”ud af det blå”. Din tvivl skyldes altså ikke konkrete ting, som skete i jeres forhold eller noget, han sagde eller gjorde. Tværtimod. Din tvivl skyldes slet ikke ham. Årsagen til din tvivl skal du derfor finde hos dig selv, - hvilket det, du skriver, også giver mig indtrykket af, at du er klar over.
Din tvivl resulterede i en til to ugers gråd! Jeg vil opfordre dig til - for dig selv - at sætte ord på, hvad det mere præcist var, du græd over. Hvilke tanker havde du i denne periode? Hvad var det, du var ulykkelig over? Har du oplevet noget lignende før i forbindelse med, at du har haft en kæreste?
Skyldes din tvivl, at livet har lært dig, at du er nød til at passe på dig selv?
Du er vokset op med en alkoholiseret far og din vurdering er, at din mors skiftende kærester ikke har været ”så heldige” for hende. Med de erfaringer i din rygsæk vil det være forståeligt og naturligt, hvis du – ubevidst – er bange for, at knytte dig til en mand i et kæresteforhold. Din mors erfaringer har vist dig, hvad det kan indebære, at knytte sig til en mand.
Derfor kan det sagtens være, at din læge har ret i, at din tvivl hænger sammen med, at du forsøger at beskytte dig selv mod, at noget tilsvarende sker for dig.
Selv om du godt ved, at der ikke er nogen grund til at antage, at din kæreste vil påføre dig de samme svigt og den smerte, som en alkoholiseret far sandsynligvis har påført din mor og dig, så kan det være vanskeligt i dit sind, at adskille tingene.
Måske vil det kunne være en god hjælp for dig, at samtale med en terapeut herom. Et af temaerne, som I kunne tale om, kunne være det at være klar til at knytte sig følelsesmæssigt tæt til et andet menneske. At turde gøre det.
Hav tålmodighed!
Du skriver, at du har haft samtaler med en psykolog om manglende selvværd og negative tanker, og at samtalerne hjalp dig. At få god og brugbar hjælp til dine problemstillinger vil kræve tid og en del samtaler. Jeg ved ikke, hvor langt et forløb du havde med psykologen, før du kom til det punkt, hvor du følte, at samtalerne ikke mere hjalp dig, men jeg tror, du vil kunne have gavn af et længere samtaleforløb. Som du skriver, har du endnu ikke fået tilstrækkelig hjælp til de ting, du gerne vil finde ud af.
Det er manges erfaring, at oplevelsen af, at samtaler giver brugbar hjælp, kommer i ”spring”, forstået på den måde, at man kan have flere samtaler med en terapeut, hvor man ikke har oplevelsen af, at det hjælper en. Det betyder imidlertid langtfra, at samtalerne er spildte. De er ofte med til at ”forberede” oplevelsen af, at samtalerne hjælper. Altså kan det sagtens være, at de enkelte samtaler med en terapeut er gavnlige og til hjælp, men at oplevelsen heraf kommer i ”spring”.
Derfor: hav tålmodighed!
Måske vil din kæreste vente på dig!
Jeg kan godt forstå, at du oplever jeres forhold som udmattende og deprimerende. Din kæreste oplever det sikkert på lignende måde, for de ting som forårsager din tvivl på, om du elsker ham, er forhold, som han ikke umiddelbart kan gøre noget ved.
Jeg vil opfordre dig til, at tale med din kæreste om, at din tvivl ikke har noget med ham at gøre, og at du gennem et samtaleforløb med en terapeut, vil arbejde med de ting, som ligger til grund for din tvivl. Måske vil han vente på dig, til du er tryg ved og klar til at kunne knytte dig følelsesmæssig tæt til et andet menneske.
Der er, i det du skriver, ikke noget, som tyder på, at din kærlighed til din kæreste ikke er oprigtig eller at der er ting i jeres forhold, som kan begrunde din tvivl. Hvis tvivlen skyldtes noget ved ham, eller jeres forhold, var din situation på en måde enklere. Det, som gør din situation mere kompliceret, er de ting, som du p.g.a. dine erfaringer i din fortid bærer med dig ind i dit forhold til din kæreste.
Derfor ville det ikke i sig selv være en løsning på dine problematikker, at du vælger at gå ud af forholdet. For sandsynligvis vil en lignende tvivl melde sig i et nyt forhold.
Sæt dig for, at du vil blive fri til at kunne knytte dig til et andet menneske!
Du har set og erfaret, hvad det indebar for din mor, at hun knyttede sig til din far og senere hendes skiftende ”ikke så heldige” kærester. Det ville være naturligt, hvis du har behov for at få bearbejdet disse oplevelser, før du er klar til at knytte dig tæt til et en kæreste. Det kan du ikke gøre alene eller ved at tale med din kæreste herom.
Jeg vil opfordre dig til at prioritere et samtaleforløb med en terapeut. Det er jeg overbevist om, vil kunne fjerne årsagerne til, at du ikke tør knytte dig følelsesmæssigt tæt til en kæreste, - det som du oplever som tvivl.
Du kan også læse artiklen: Når fortiden gør ondt
Flemming Harpøth Møller, præst og psykoterapeut