Hej med dig!
Tak for dit spørgsmål. Jeg tænker, vi hopper direkte ind i det.
Du skriver, du er 31 år og tiltrækker yngre kvinder – først i 20’erne eller yngre. Jeg forstår på dig, at du også ofte føler dig mere tiltrukket af denne aldersgruppe end af dine jævnaldrende. Desuden forstår jeg på dig, at du er bange for, om det er problematisk, og hvad du så skal gøre.
Helt normal overvejelse
Først vil jeg sige lidt om aldersforskellen. Du kan finde mange eksempler i vores arkiv på, at andre har skrevet ind med spørgsmål om aldersforskel. Det er altså et helt normalt spørgsmål at gå med! Her er nogle eksempler:
Er 15 års aldersforskel for meget?
Aldersforskel på 8½ år – er det urealistisk og dumt?
Hun er 25 - jeg er 19 - er det ok eller forkert?
Nogle er bekymret for en aldersforskel på få år, andre kan være bekymrede for større aldersforskelle. Jeg tror, der er flere grunde til, at man kan have denne bekymring. Dybest set tror jeg, det handler om, at man går med spørgsmål som “Er det normalt?” eller “Er det (eller ‘Er jeg’) okay?” Det meget korte svar på dit spørgsmål er altså helt enkelt: Der er ikke noget rigtigt facit på det med aldersforskel.
Som du måske kan mærke, er det bare et svar, som gør det mere kompliceret. Det havde da været let, hvis der bare var ét rigtigt svar. Tidligere har det været meget normalt, at manden i et forhold var væsentligt ældre end kvinden i forholdet. Det kan der være alle mulige forklaringer på: noget med den kultur, man levede i eller noget med, i hvilken alder hhv. mænd og kvinder kan få børn eller måske noget med hjernens udvikling. I senere tid er det blevet mere almindeligt, at man finder en partner, man er jævnaldrende med – eller sådan kan man i hvert fald tænke.
Noget om aldersforskel
Som du kan se i de svar, jeg henviser til ovenfor, er det vigtigste måske ikke mandens og kvindens alder, men hvor man står i livet. Fem års aldersforskel kan betyde meget, hvis man er 13 og 18, og den ene går i syvende klasse, mens den anden går i gymnasiet. Men fem år betyder måske mindre, hvis man er 30 og 35, og begge er færdiguddannede med fast arbejde og drømme om et liv i forstaden.
På samme måde kan aldersforskellen betyde meget, hvis den ene i forholdet er gået på pension, og den anden stadig er frisk og aktiv på arbejdsmarkedet. Det handler mere om konteksten – altså livets faser – end om selve alderen.
Derfor må du tage med i dine overvejelser, hvad du tænker, en aldersforskel på ti, tolv eller tretten år betyder. Måske betyder det ikke alverden, fordi I svinger godt sammen, og I er enige om, hvad I gerne vil med livet, og hvornår I gerne vil det.
Det kan også være, aldersforskellen bliver årsag til gnidninger senere, fx når du når pensionsalderen eller tidligere, hvis du får lyst til at stifte familie, og din kæreste føler sig for ung. Det er der ikke noget facit for andet end det, du – eller I – kommer frem til.
Noget om din egen alder
Jeg har lyst til at give dig en overvejelse mere med. Jeg er klar over, det kan være vildt frustrerende, at man skriver og håber på at få et svar og en løsning, men i stedet får man besked på selv at finde ud af det! Men det er nu engang dit liv, og derfor er det dig – måske i fællesskab med en kvinde – som må finde svaret. Så her kommer en overvejelse mere:
Du skriver, at du synes, dine jævnaldrende er for kedelige og har et for lavt aktivitetsniveau. Måske er det rigtigt, eller måske er det bare rigtigt i din omgangskreds. Uanset hvad tænker jeg, det er meget sandsynligt, at du er et andet sted i livet, hvor du harmonerer bedre med en yngre aldersgruppe. Det er helt okay. Men jeg har lyst til at prikke lidt til dig og spørge, om der er noget ved dine jævnaldrende, som du måske er bange for?
Måske ser du hos dine jævnaldrende, at de er blevet meget “voksne”, kedelige, eller måske ansvarlige. Det kan man godt blive bange for. Er det virkelig meningen, at jeg skal til at være voksen og ansvarlig? Måske er det ikke relevant i din situation, men måske er det en god overvejelse at have med: Er jeg bare bange for at blive voksen, for at have forpligtelser eller for at tage ansvar?
Hvis det er sådan, det forholder sig, så er jeg ked af at sige det, men så kan det også skabe problemer i et forhold, hvor kvinden er yngre end dig, eller i andre forhold af dit liv, fx på arbejdet. Hvis du bliver ramt af denne overvejelse, kan det måske give mening for dig at læse lidt om det, man kalder Peter Pan-syndrom – frygten for at blive voksen. Se fx de her artikler fra Berlingske Tidende og Udforsk Sindet.
Livet har stået på standby
Til sidst vil jeg lige hive fat i, at du skriver noget, som jeg er i tvivl, om jeg har forstået rigtigt. Jeg forstår det sådan, at du har haft nogle problemer, så det har føltes, som om dit liv har stået på standby i en periode. Jeg forstår det også sådan, at du er ude af problemerne, og dit liv har været i gang igen i et par år.
Der kan være mange grunde til, at ens liv kommer til at stå lidt på pause. For nogle kan det være på et rent psykologisk plan, hvis stoffer, stress eller andet har hæmmet hjernens udvikling. For andre kan det måske handle om, at man i en periode har arbejdet eller påbegyndt forskellige uddannelser, så man pludselig skal begynde på en uddannelse, selvom man er meget ældre end de andre i klassen. Der kan være mange andre forklaringer.
I tråd med det, jeg skrev ovenfor, kan det sagtens være, at du svinger og harmonerer bedre med nogle, som er yngre end dig, hvis dit liv på den ene eller den anden måde har været sat lidt på pause. Og det er helt okay. Der er ikke noget facit for, hvor tidligt eller hurtigt man skal udvikle sig.
Det må blive afslutningen på mit allerede lange svar. Jeg vil opfordre dig til at bruge mine input i dine overvejelser og tænke det hele grundigt igennem. Så når du forhåbentlig frem til et svar eller facit, som er rigtigt for dig og for den, du skal dele resten af livet med.
Mvh. Benny
