Hej ”den triste”
Tak for din henvendelse til AdamogEva. Jeg skal prøve, om jeg kan hjælpe dig lidt på vej.
Du fortæller, at du får antidepressiv medicin og at du for nylig har oplevet nogle gange, at når du har været i byen og har drukket alkohol, så kan du ikke huske noget bagefter. Du beskriver, at du f.eks. ikke kunne finde din bil igen. Nu mener din kæreste og hendes familie, at du har taget stoffer og at det var derfor, du fik et blackout. Den påstand er du selvfølgelig rigtig ked af, da du jo ikke har taget noget. Nu spørger du så, hvordan du kan tilgive dem.
Lykkepiller og alkohol går ikke godt sammen
Først lidt om det at drikke alkohol og samtidig tage antidepressiver:
Jeg er ikke psykiater og har derfor ikke indgående kendskab til, hvad der sker, når man blander disse ting. Jeg kan læse på nettet, at nogen skriver om, at man skal passe på. Der skrives blandt andet, at virkningen af alkohol kan forstærkes voldsomt, når man tager lykkepiller.
Se f.eks. linket her lykkepiller.info og dette bedremedicin.dk.
Hvis det forholder sig, som de beskriver her, med den medicin, som du tager, så har du en rigtig god forklaring på, hvad der er sket.
Nu skal man jo ikke tro på alt, man læser på nettet, men jeg synes du skulle tale med din læge og bede ham finde ud af, om den type piller, som du får, kan have den virkning, som her beskrives. Eventuelt kunne du printe de websider ud, som jeg henviser til, og tage dem med til ham.
I har begge et ansvar for det, som er sket imellem jer
Du er tilsyneladende blevet uvenner med din kæreste og hendes familie. Nogen har ansvaret for, at det er sket. Noget af ansvaret ligger hos din kæreste og noget af ansvaret ligger hos dig selv, sådan som jeg ser det.
Hvis vi nu antager, at det var den antidepressive medicin, der gjorde, at du fik et blackout, så kan din kæreste på en måde have ret i, at du var på stoffer. Der var bare ingen af jer, der var klar over, at stofferne var dem, som din læge havde ordineret. Din kæreste havde altså set rigtigt. Du havde faktisk en reaktion, som en på stoffer.
Man kan så sige, at hun måske burde have lyttet mere til dig i stedet for at stemple dig og påstå, at du bevidst havde taget dem og at du ”var på stoffer”. Det kunne jo også være, at nogen havde puttet noget i dit glas, eller at der var en anden forklaring. Din kæreste har med andre ord ansvaret for, at hun valgte at hænge dig ud og stemple dig som stofmisbruger. Hun kunne have valgt at gøre noget andet. Hun kunne have valgt at hjælpe dig med at undersøge, hvad der var sket.
Som før nævnt, mener jeg også, at du har et ansvar. Hvis det er sådan, at alkohol og antidepressiver ikke må indtages sammen, så er det dit ansvar at passe på dig selv og undgå, at det sker. Nu vidste du ikke, at der kunne være denne sammenhæng, så derfor kunne du jo ikke så godt passe på. Efter min mening er det alligevel dit ansvar. Det er dit ansvar at undersøge, hvad medicin kan gøre ved dig og passe på dig selv. Det har du ikke gjort her og det var sandsynligvis årsagen til, at det gik galt. Lad os sige, at du tog en medicin, som kunne virke sløvende og du derefter kørte bil. Du faldt i søvn bag rattet og kom til at køre en person ned. Måske vidste du ikke, at medicinen kunne virke sløvende. Alligevel ville det være dit ansvar, at du havde kørt en ned. Det ville du blive straffet for, fordi du ikke havde sat dig godt nok ind i tingene. Sådan er det også her, efter min mening. Du har ikke haft nok viden om din medicin og derfor har du selv noget af ansvaret for, at du fik et blackout.
Kan du tilgive din kæreste?
Tilbage til dit spørgsmål: Kan du tilgive din kæreste og hendes familie?
Hvis du skal forliges med din kæreste og hendes familie, så skal I på en eller anden måde komme hinanden i møde. I skal hver især have et ønske om, at gøre tingene godt igen. Jeg vil råde dig til at tage en snak med din kæreste om det svar, som jeg skriver til dig her. Forsøg om I hver især kan påtage jer et ansvar for, hvad der er sket og forsøg at give hinanden rum til at have begået fejl. Ingen af jer vidste, at medicinen kunne være årsag, så derfor har I begge brug for hinandens forståelse for, at I kom til at handle, som I gjorde.
Din kæreste kom til at bebrejde dig, fordi hun ikke vidste, at det var medicinen, der var dine stoffer.
Du kom til at drikke for meget, fordi du ikke vidste, at du var på ”stoffer”, i form af din medicin.
I har begge begået fejl og har begge brug for overbærenhed fra den anden. Det synes, jeg I skulle tale med hinanden om. Hvis I får en god snak om det og I hver især erkender jeres fejl, så forestiller jeg mig, at I også begge vil kunne tilgive hinanden.
Jeg håber for dig, at I må finde en løsning på jeres konflikt og at I sammen kan få det hele talt igennem.
De bedste hilsner fra Benny