Hej Star 17
Tak for din henvendelse til AdamogEva.
Du fortæller, at du har en kæreste på 26 år, som du er kommet sammen med i et års tid. Det som volder dig problemer er, at du ”dummer dig”, som du skriver, ved at skrive sammen med andre fyre end din kæreste. Din kæreste har tilgivet dig flere gange, men alligevel kan du ikke stoppe med det. Du holder rigtig meget af din kæreste og det lyder til, at du snart har opbrugt al hans tålmodighed med dig. ”Hvad skal jeg gøre?” spørger du.
En aldersforskel på 9 år synes stor, når du kun er 17
Jeg kan se, at der er en del forskel på jeres alder. Hvis du var 20 og han var 29, var det ikke noget, som nødvendigvis behøvede at vække bekymringer. Nu er du faktisk kun 17 og han 26. Hvis det skal gå godt med så stor en aldersforskel, så skal du enten være usædvanlig moden af din alder, eller din kæreste være ret umoden, tænker jeg. Sådan generelt betragtet er en 17-årig en stor teenager, som snart bliver voksen mens en 26-årig faktisk er en voksen. Igen, sådan på det generelle plan, kunne det betyde, at I mentalt set er to forskellige steder i livet. Han kunne være et sted, hvor han måske om få år er parat til at stifte familie og måske få børn og i det hele taget leve et voksenliv.
Som teenager, er det måske ikke lige det, du drømmer om lige nu.
Voksen og teenager på én gang er svært
Når jeg ser på dine handlinger (at skrive sammen med fyre, mens du allerede har en kæreste) virker du ikke umiddelbar ”usædvanlig moden af din alder”. Du virker mere som en almindelig teenager, som stadig er usikker på sig selv og ikke rigtig ved, hvad du vil med dig selv, kærester og måske med livet i det hele taget. Det er naturligt at have det sådan som teenager. Der hvor problemet opstår, som jeg ser det, er, at du både vil være teenager og handler som en usikker teenager og samtidig binde dig til en voksen kæreste, som er et helt andet sted i livet. Det er simpelthen for meget at forlange på én gang. Det kan ikke lykkes for dig og din kæreste kan også se, at det ikke fungerer, så vidt jeg kan forstå på dig.
Måske har du i virkeligheden brug for en voksen at tale med
Jeg har lyst til at sige noget til dig, som ikke handler om kærester. Ud fra din korte beretning om dig selv, har jeg et indtryk af en lidt usikker pige, som har brug for en rigtig ven eller i hvert fald en voksen, som du kan tale med. Når jeg skriver ven her, tænker jeg ikke på en kæreste-ven men mere på en far-ven eller en søster-ven. En som du kan snakke med alt om og dele dine besværligheder med. En som du er tryg ved. I mine øjne ser det ud som om, at du slet ikke er færdig med at være teenager og at du slet ikke er klar til at gå ind i voksenlivet med en fyr på 26 år. Når du alligevel føler dig stærkt knyttet til ham, tror jeg, at det er fordi, du har brug for en ven. Måske er det en far, du har brug for. Måske er det i virkeligheden trygheden i at have en god far, som du søger at få opfyldt sammen med denne fyr. Det er selvfølgelig bare mit gæt, ud fra meget lidt viden om dig, men det kunne forklare lidt om, hvorfor han betyder så meget for dig og hvorfor du samtidig har gang i mange andre ting.
I mine øjne er det ikke godt for dig, det du har gang i. Det mærker du jo nok også selv, siden du skriver til os om det.
Det bedste du kan gøre for dig selv er, at du finder en voksen, som du kan dele dit liv med. En som du kan fortælle om disse ting og som kan guide dig på vej. Jeg tror, det kunne være godt for dig at gå ud af forholdet med denne fyr, for jeg tror ikke, at han er løsningen på det, som du har brug for. I er godt nok kærester, men jeg tror, du i virkeligheden har brug for noget helt andet, som din kæreste ikke kan give dig. Du har brug for noget hjælp til at få styr på dit liv. Du har brug for en, som kan hjælpe dig til at få afklaret, hvordan det kan være, at du har brug for at skrive sammen med mange fyre. Hvad er det, du længes efter? Hvordan kan du på en mere sund og moden måde få det indfriet, end ved at skrive med fyre?
Måske er det en professionel ”ven” du har brug for. Måske har du brug for at tale med en terapeut eller en psykolog. Din lyst til at skrive til fyre virker næsten som en afhængighed, som du ikke kan bryde, uden du får hjælp til det. Du skriver: ”Jeg ved, jeg kan stoppe” og lige bagefter ”jeg kan i sidste ende ikke lade være”. Sådan siger alkoholikere også om at drikke. Det tyder på en afhængighed, i mine øjne. Hvad tænker du?
Gør noget godt for dig selv og bryd dit dårlige mønster
Kort fortalt: Jeg tror, du har mere brug for at få talt nogle ting igennem med en fornuftig voksen end for at være sammen med en kæreste. Du har brug for at få brudt et dårligt mønster i dit liv. Det må du søge hjælp til. Hvis du har det rigtig godt med en af dine forældre, kunne det jo være en oplagt mulighed. Hvis du ikke har det, kan du måske bede en anden voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at finde en god samtalepartner. Det kunne være en lærer, en pædagog fra en ungdomsklub eller en anden, som du har tillid til. Det er mit råd til dig, hvis du skulle være rigtig god ved dig selv og gøre noget godt for dig selv.
Jeg ønsker for dig, at du må have mod til at søge hjælp, så du ikke skal gå alene med dit problem.
De bedste hilsner fra Benny
