Hvordan stoppe al snak om forlovelse og takle fascinationen af en anden?

Vis spørgsmål

Hej jeg er en fyr på 21 år. Jeg har haft en dejlig kæreste i snart to år, med ups og downs. Men overall mit hidtil bedste forhold.

Vi er begge kristne og har en god del fælles kristne venner. Og vores samtaler er ligeså stille begyndt at falde på forlovelse, altså både mellem venner og mig, og mig og kæresten.

Og tja jeg er ikke afvisende overfor det, og siger til min kæreste, at jeg elsker hende, og det mener jeg også, jeg gør... men det er bare som om, der mangler noget. Som om der er et eller andet, der bare ikke fitter, som om jeg ikke vil være "glad"/"stolt" over hende som hustru. Og jeg ved bare ikke hvorfor.

Dertil kommer at min kæreste har været ude at rejse i et halvt år, imens mødte jeg en pige på mit studie. Det var ikke engang fordi, vi blev så close, vi var med i den samme vennegruppe, men ellers ikke noget. Jeg følte altid, der var et eller andet imellem os, og hun fascinerede mig altid. Men valgte ikke at handle på det. Og så nu næsten et år efter tænker jeg stadig på hende pigen. Vi mødes af og til sammen med vores venneflok, engang sagde min kæreste helt spontant, at hun troede, at pigen havde følt noget for mig.

Så for at udforme mine tanker til spørgsmål:

Hvordan sætter man en stopper, uden at skuffe den anden hvis muligt, for al den snak om forlovelse?

Og hvordan skal man håndtere en sådan "obsession" af hende pigen?

SVAR:

Hej

Forlovelsen – et stort spring

Du skriver, at I begge er kristne. Jeg ved jo ikke, om det er tilfældet, men det får mig til at tænke, at jeres mening med at gå fra ”kærester” til ”forlovede” er:

  • som ”kærester” er vi bare ved at undersøge, om det skal være os to for resten af livet. Vi lærer hinanden bedre at kende, vi beder Gud om vejledning osv.
  • når vi bli’r forlovet, siger vi til hinanden, til Gud og til alle, der kender os: ”Nu regner vi med, at det skal være os to, der skal giftes. Så nu går vi ind i den sidste fase, hvor vi bliver helt sikre og hvor vi så forbereder bryllup”.

I så fald bliver forlovelsen det ”store spring”, jeg synes at kunne læse i din mail, at det er sådan, det er for jer. Og dette spring er du ikke klar til. Ja, du er vel egentlig så usikker på, om du nogensinde vil blive klar til det, at du vil stoppe al snak om forlovelse.

Fortæl hende det

Jeg kan naturligvis ikke ane det fjerneste om, hvorvidt det skal være jer to eller ej. Men jeg kan prøve at sige lidt generelt:

I har været kærester i to år, og du siger til hende, at du elsker hende og I snakker om forlovelse. Så kan der vel være god grund til at antage, at hun tror, at I er godt på vej mod forlovelse og bryllup. Hvis du dybest set er af en anden mening, er det absolut rigtigt af dig at få hende ud af den misforståelse. Ellers bliver jeres forhold uægte og når så det til sidst bliver klart, at du ikke er med på drømmen, vil hun få en rigtig nedtur. Så selvom det nok ikke er muligt at ”sætte en stopper uden at skuffe hende”, er det bedre for hende, at du gør det nu, end at du trækker tiden ud.

Sig det stille og roligt og giv dig god tid, til at hun kan sige det, hun gerne vil sige.

Hun fitter ikke

Det kan jo også være, at du er rigtig usikker på det hele – og derfor ikke kan sige, at du er sikker på, at det ikke skal være jer to.

I så fald kunne du prøve at overveje disse tanker:

  • Din kæreste er den bedste af dem, du endnu har haft, skriver du. Men det, at være den bedste, du endnu har prøvet, siger intet om, hvorvidt hun er PIGEN i dit liv. Der skal altså noget mere begejstring for hende til, hvis du elsker hende. Man kunne spørge: hvordan var det at være væk fra hinanden i det halve år? Hvis du nemt kunne undvære hende dér, kan du så tro på, at I vil blive uadskillelige resten af livet?
  • Hun ”fitter” ikke helt ind i dit billede af en hustru. Well, enten er der noget ved hende, der ikke passer ind – eller også er det dit billede af en ”hustru”, der trænger til en justering… Hvordan skal en passende hustru være?
  • Du elsker hende – men er ikke helt glad/stolt ved hende som hustru. Er det fordi, hende fra studiet synes at passe bedre? Er du måske ved at lave dig et drømmebillede af hende? Et drømmebillede kan INTET levende menneske konkurrere med – det er jo netop et drømmebillede. Måske ville et nærmere bekendtskab med pigen afsløre, at hun heller ikke fitter?

Obsession

Din obsession af pigen: du har indtil nu valgt ikke at handle på den, skriver du. Er det af respekt for det forhold, du er i med din kæreste? Eller er det, fordi du egentlig helst vil have hende på afstand, så din fascination ikke bliver ødelagt af virkeligheden?

Du er i hvert fald ikke i den situation, at du ikke tænker på din obsession, kan jeg læse :-)

Hvis du vil have den ud af hovedet (og følelserne) må du vel enten prøve konsekvent at smide alle den slags tanker ud med det samme, de kommer ind i dig. Eller også må du prøve at lære hende nærmere at kende og se, hvad der så sker med din fascination. Sidstnævnte taktik selvfølgelig kun, hvis du reelt kan forestille dig, at det kunne ende med, at I to deler livet sammen. Ellers er der kun den første taktik tilbage – det duer ikke at indlede et forhold bare for at få afmystificeret sit billede af den anden.

Til videre overvejelser vil jeg anbefale dig at læse følgende artikler og svar:

Kærlighed og forelskelse

Den eneste ene

Tro og livssyn

Ridderen på den hvide hest

Sprint

Annoncer