Hej confused.
Ja, det er virkelig en situation at være confused omkring. Der er nok desværre ikke nogen let løsning. Jeg forstår godt dine forskellige tanker omkring dine og hendes følelser. Respekt for, at du ikke ønsker at såre hende og for at du ikke har ”dummet” dig!
Jeg kan jo sagtens tage fejl, men det virker, som om du dybest set ikke rigtig tror på jeres forhold længere? I hvert fald skulle der komme nogle følelser tilbage til dig, hvis du skulle tro på det igen. Du har ikke lyst tilat såre hende ved at slå op – men hvis det ikke sårede hende, ville du nok ikke betænke dig så meget.
Ærlighed er bedst
Jeg ved naturligvis ikke, om dine følelser kan komme igen. Jeg tænker, at det kan du kun finde ud af ved at satse 100% på jeres forhold og så se, hvad der sker. Hvis du når frem til, at det ikke går, så tror jeg altså på ærligheden. Sig det lige ud til hende, hvordan du har det. Det vil bestemt ikke såre hende mere, end hvis hun oplever, at du forkaster hende til fordel for en anden pige! Selvfølgelig er det svært for dig at gøre det – men du skylder hende at fortælle, at du ikke længere nærer de samme følelser. Det vil også være svært for hende. Men jeg er overbevist om, at det vil være det bedste for jer begge.
Så: lad være med at blande andre piger ind i det, før jeres forhold til hinanden er sluttet på en åben og ærlig måde!
Læs også dette svar og linkene deri: Kærligheden har ændret sig - hvad skal jeg gøre?
Venlig hilsen
Sprint