Hun vil hverken have børn eller bruge prævention. Hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal stille henne. Min kæreste og jeg har været sammen i et år. Vi er begge hinandens første rigtige forhold, så det er nyt for os begge, at vi er to mennesker med hver vores meninger. Jeg synes, at vi er super heldige, da vi kan være uenige uden at skændes. Vi har faktisk aldrig haft et skænderi i al den tid, vi har kendt hinanden, og vores fælles venner synes, det er vildt, at vi stadig er i “honeymoonfasen” – selv efter et helt år sammen.

Men for en måneds tid siden var vi til noget hyggedrik, hvor hun fortæller mig, at hun ikke vil have børn. Det gjorde mig utroligt ked af det, men det er bestemt også noget, jeg respekterer. Jeg blev ked af det, fordi det tog hende et år at fortælle mig, og jeg er ked af det, fordi hun fortalte mig det, mens hun var fuld. Hvis jeg nu ikke havde været med til det arrangement, kunne der måske gå yderligere et år, inden hun sagde noget. Jeg er ked af, at hun ikke stolede nok på mig til at sige det noget før. Men jeg respekterer det og hende utroligt meget, hvilket jeg også viste ved at vente over et halvt år, før hun var klar til sex, da det er en stor og vigtig ting, især fordi det var hendes første gang.

For nu at samle op er det sådan, at min kæreste vil ikke have børn, men hun vil ikke tage p-piller eller anden form for beskyttelse, og hun vil heller ikke steriliseres. Hvilket betyder, at jeg skal bruge kondom, hver gang vi har sex. Jeg har ikke noget imod at bruge det, men det er langsomt gået op for mig, at hun tager en beslutning, og jeg tager konsekvensen. Jeg kan sagtens have sex med kondom, men hvis det skal være resten af mit liv pga. en beslutning, hun har taget, som hun ikke selv vil tage konsekvenserne af, synes jeg faktisk ikke, det er okay.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal snakke med hende om det, da jeg heller ikke synes, det er fair, hvis jeg siger, at hun SKAL tage piller, eller hun SKAL steriliseres. Jeg har ikke lyst til at tvinge hende til noget samtidig med, at jeg føler, at jeg bliver tvunget til noget pga. hendes beslutning, som hun ikke selv vil gøre noget ved.

Mand på 24 år

SVAR:

Hej anonyme mand

Tak for dit spørgsmål – det giver god mening, at det fylder hos dig.

Først tillykke med, at du har fundet en kvinde, som du holder af og respekterer – det er jo skønt! Men også udfordrende at være to forskellige mennesker – som du selv beskriver – med forskellige tanker og holdninger, som skal finde vej sammen.

Det er godt tænkt, at du og din kæreste har brug for at snakke om de ting, som fylder for dig. At snakke sammen er den eneste vej frem mod løsninger i et forhold. Du skriver, I aldrig har haft et skænderi og måske heller ingen seriøse konflikter. Derfor kan du måske få noget ud af at læse vores artikel Konflikter i parforholdet, inden du læser videre.

Tip til samtalen

Jeg vil allerførst give dig et tip til den samtale, du skal have med din kæreste om børn, prævention og ærlighed. Når du skal snakke om noget, som måske kan gøre din kæreste ked af det eller vred, er det en rigtig god idé at tage udgangspunkt i dine egne oplevelser, tanker og følelser. Når du starter sætningen med: “Jeg tænker ...” eller “Jeg føler ...” fortæller du hende din side af sagen uden at fortælle hende, hvad hun skal gøre, mene og føle. Og det giver bedre plads for en åben samtale. Så kan du bagefter spørge hende, hvad hun tænker og føler. Først når I begge har fået forståelse for, hvad den anden tænker og føler, kan I finde en fælles løsning i respekt for den anden.

Siger du i stedet “DU siger sådan og sådan!” eller “DU gør sådan og sådan!” er reaktionen måske, at din kæreste vil føle, hun skal forsvare sig, og så bliver det en diskussion i stedet for en samtale, hvor det handler om at få ret og ikke om at finde en fælles løsning. Så tag altid udgangspunkt i dig selv og antag aldrig, at du ved, hvordan din kæreste tænker eller føler – spørg hende i stedet. (Selv efter rigtig mange års forhold må du aldrig antage, at du ved, hvad din partner tænker eller føler!!!)

Tre emner til samtalen

Du nævner tre emner, som jeg tænker, I kunne have gavn af at snakke sammen om:

1. Du blev ked af, at din kæreste ikke turde sige til dig, at hun ikke vil have børn, før efter et år inde i jeres forhold. Det hænger sammen med, at du ønsker et ærligt og trygt forhold, hvor I kan fortælle hinanden det, som er svært. Din kæreste holdt sig måske tilbage, fordi hun ikke ville såre dig ved at fortælle, at hun ikke ønsker børn. Men det, som måske sårede dig mest var, at hun ikke var ærlig fra starten. Fortæl hende, hvordan du oplevede det og vær nysgerrig på, hvad der gjorde, at hun ikke talte med dig om det før nu.

2. Børn. Allerførst skal du selv tænke over, om du er okay med ikke at få børn. Det er en stor ting at beslutte sig for at få/ikke få børn og kræver mere samtale end, at den ene bare siger: “Jeg vil ikke have børn.” Er du okay med aldrig at få børn? Der kan ligge en stor sorg i at skulle give afkald på drømmen om at få børn og stifte familie, hvis du har haft en sådan drøm, og den sorg skal du være opmærksom på og give plads til. Ikke at få børn skal være en fælles beslutning og kræver mange samtaler imellem jer, hvis du ikke vil risikere senere at blive bitter på din kæreste.

Så spørgsmålet er, om du er helt afklaret med ikke at få børn? Det kan være en idé at spørge din kæreste, hvorfor hun ikke vil have børn. Og hvor afklaret hun er. Det kan være, hun ikke føler sig klar til børn lige nu, men gerne vil snakke om det igen om nogle år. Det kan være, hun er usikker på sig selv som mor, fordi hun ikke ved, om hun kan klare den rolle. Eller måske er hun helt afklaret med, at hun ikke vil have børn, og så må du forholde dig til, om jeres ønsker til familieliv ligger for langt fra hinanden til, at de kan forenes. Det er et rigtig hårdt valg at skulle vælge mellem drømmen om familieliv (hvis du har en sådan drøm) og dit forhold til din kæreste. Men et nødvendigt valg.

3. Prævention. Lige nu bruger du kondom, når I har sex, fordi din kæreste ikke vil bruge p-piller eller lignende. (Sterilisation er et større indgreb, som jeg ikke vil anbefale til en kvinde i 20’erne, hvis hun nu skulle ombestemme sig). Det lyder, som om du ikke er helt tilfreds med at bruge kondom og gerne vil have snakken om, hvad der ellers kan lade sig gøre.

Her må du igen tage afsæt i dig selv. Fortæl hende, hvordan DU har det – at du måske ikke har lyst til at bruge kondom altid. Vær nysgerrig på, hvorfor hun ikke vil bruge prævention. Så kan du bagefter sige: “Okay, her er vores problem: Jeg vil ikke bruge kondom, fordi ... Og du vil ikke bruge prævention, fordi... Har du forslag til en løsning?” Bagefter kan du komme med dine forslag til en løsning og se, om I kan finde et kompromis. Men det er nødvendigt, at I begge kender til hinandens tanker og følelser, før I snakker løsninger.

Hvis I har brug for konkret viden om forskellige præventionsformer, vil jeg anbefale vores artikel Prævention – hvordan beskytter vi os mod graviditet?

Del dine tanker og følelser

Så altså: Mit bedste råd er at dele dine tanker og følelser med din kæreste og at være nysgerrig og stille spørgsmål til hendes tanker og følelser. Når I hver især føler jer forstået og lyttet til, er det meget nemmere at tage beslutninger, som respekterer begge sider af sagen.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med samtalerne. Jeg tror på Gud, så før jeg skal snakke om noget svært i mit forhold, beder jeg lige Gud om at hjælpe, så jeg ikke føler, jeg står helt alene i det svære. Det var vist mit sidste tip for nu:-)

Alt det bedste til dig
Maria

Annoncer