Ønsker et barn - skal jeg springe ud i det eller lade være?

Vis spørgsmål

Først vil jeg sige tak for en super brevkasse. Men nu er det mig, der skal hjælpes. Jeg er 17 år gammel, har en dejlig kæreste på 23 år. Vi har kendt hinanden i godt 1 år, vi havde "årsdag" d. 17 feb. Men han har ikke altid været den kæreste, jeg drømte om.

I starten af vores forhold var alt fint, men i maj mdr 2010 var jeg ham utro, da jeg ikke følte, at han gengældte min kærlighed til ham. Vi holdt en pause i 1 mdr. Derefter kom vi sammen igen og alt kørte, som det skulle, indtil at han en dag i september (2010) fortalte, at han havde mødt en anden kvinde (hun er 30). De blev hurtigt kærester, og mig og ham var venner.

Han var hende utro med mig. Det fandt hun dog selv ud af, det endte med, at de gik fra hinanden. Jeg havde samtidig, efter at hun fandt ud af det, fortalt hende hele sandheden, om hvad der forgik. Vi snakkede ikke sammen i et stykke tid, men en dag kontaktede han mig og han ville gerne ses. Vi sås så et par gange og nu er vi sammen igen. Jeg skulle først være helt sikker på, at han var helt færdig med hende, før jeg ville give ham en chance.

Han har aldrig været mig utro, ved jeg. Han har fortalt mig her for nylig, at han ønsker sig brændende et barn med mig. Jeg ved, det er tidligt, men det er jo et ønskebarn for os begge 2. Jeg skal afslutte min 9 klasse her til sommer og så skal jeg på SOSU (social og sundheds hjælper) og tage pædagogassistent-grunduddannelsen. Vi har snakket om det, og jeg har sagt, at vi kan prøve, fordi jeg også gerne selv vil.

Jeg ved, at det vil give konsekvenser, men jeg vil rigtig gerne! Jeg har fortalt mine forældre om det og de syns ikke, at det er en god idé, men samtid tager de det helt roligt og har sagt, at de vil støtte mig alt det, de kan, hvis jeg vælger at blive gravid. Jeg ved bare ikke, om jeg "tør". Jeg elsker min kæreste rigtig højt og omvendt, men jeg er så bange for, at det vil ødelægge vores forhold og at han vil finde en anden pige igen, selvom vi ikke får et barn. Det er jo et ønskebarn fra vores begge 2s side. Skal jeg springe ud i det? Eller skal jeg lade være..?

Mvh Maja, 17 år.

SVAR:

Kære Maja

Om du skal "springe ud i det" eller lade være, kan hverken jeg eller andre fortælle dig. I sidste ende bliver det din beslutning. Men jeg vil meget gerne give dig nogle tanker med på vejen, som jeg håber, du kan bruge.

Ønskebarn og parforhold

Jeg forstår på din mail, at du er rigtig glad for din kæreste, men samtidig fortæller du, at han og jeres forhold ikke altid har været, som du havde drømt om. I har bl.a. været fra hinanden i løbet af det år, I har være kærester. Det får mig til at tænke på, om I primært ønsker jer et barn, fordi I har en forventning om, at det vil binde jer sammen og styrke jeres forhold?

Der er i hvert fald mange par før jer, der har tænkt sådan.

At blive forældre

På en måde, kan et barn godt "binde" forældre sammen, fordi de ofte får en stærk kærlighed til deres fælles barn. Men et barn slider også rigtig meget på et parforhold. At få et barn er en stor og dejlig ting, men et lille barn kræver også utrolig meget af sine forældre. En helt lille baby har hele tiden behov for hjælp - til at spise, sove osv. og forældrene oplever som regel, at de får sovet alt for lidt og derfor nemt bliver utålmodige overfor hinanden, kommer til at skændes osv.

Samtidig er der heller ikke den samme tid til at være voksne sammen, til snakke, se en film eller til at have sex - alle de ting, I som par gør sammen.

Senere, når barnet vokser op, er der mange beslutninger, der skal tages i fællesskab - om barnets opdragelse, skal det døbes? Hvilken vuggestue skal vi vælge? osv. Ting man ikke nødvendigvis er enige om, "bare" fordi man holder af hinanden som kærester. Derfor er det vigtigt, at man som forældre kan tale med hinanden og blive enige om disse vigtige ting.

Det er med andre ord ikke spor automatisk, at børn styrker et parforhold. Mange dage vil det måske opleves som om, der bliver tæret på forholdet. Derfor er det vigtigt, at jeres kæreste-relation er stærk og stabilt, inden I bliver forældre! Du skriver, at I har været fra hinanden i en periode. Jeg tænker, at det at få et barn, er et livslangt ansvar.

Derfor synes jeg, det er vigtigt, du overvejer, om du tror, at du og din kæreste holder sammen de næste 25 år - ja resten af livet, så I kan være gode forældre SAMMEN.

Hvornår er man så klar til barn?

Ønsket om et barn betyder selvfølgelig meget. Der er også andre ting, som er vigtige at være "klar" med, inden du/I bliver forældre.

Det allervigtigste for et barn er en far og en mor. Derfor er det bedste, du kan give dine kommende børn, at arbejde på at dit gode forhold til din kæreste bliver endnu bedre. Som kærester - og især som forældre - skal I gerne være hinandens bedste venner. Den du kender bedst, den du stoler mest på. Jeg tror, det giver rigtig god mening, hvis du og din kæreste bruger et år eller to endnu på at lære hinanden at kende, inden I pludselig skal lære et lille nyt menneske at kende. Jeg tænker, at I kan bruge tid på at tale om jeres fremtidsdrømme. Du nævner selv lidt om dine uddannelsesplaner - hvad med hans? Hvor vil I gerne bo? Hvordan vil I gerne bo? Hvilken slags opdragelse drømmer I om at give jeres barn/børn?

Inden man selv bliver forældre kan det også være rigtig godt at tænke over, og som kærester snakke om, sin egen opvækst - f.eks. hvad I har været glade for og kede af ved jeres egne forældre, hvordan jeres skoletid har været osv.

Hvis du og din kæreste lærer hinanden at kende i en masse forskellige situationer - ferie, hverdag, besøg hos hinandens familie og venner osv. så vil I være godt rustet, når/hvis I får et barn og hverdagen pludselig forandrer sig meget.

Det er dejligt, at dine forældre vil støtte dig, hvis du vælger at blive ung mor. Der er du meget heldig. Men bedsteforældre kan ikke gå i stedet for en far og mor til barnet. Derfor synes jeg stadig, det vigtigste er, at du og din kæreste opbygger et solidt fundament sammen, for at I så senere kan blive forældre.

Læs også svaret til et andet par, som overvejer at få et barn:

Skal jeg give min kæreste den gave at gøre hende gravid?

Er du mon stadig i tvivl?

Du skriver, at du i starten var ham utro, fordi du tvivlede på, om han virkelig elskede dig. Igen tror jeg, det er rigtig vigtigt, at jeres tillid til hinanden får lov at vokse - måske at I vælger at gifte jer og love at blive sammen altid - inden du bliver mor. Det, at du kan hvile 100 % i, at din kæreste elsker dig, og ikke er i tvivl, tror jeg, er en vigtig forudsætning for, at du kan give kærlighed videre til et barn.

Du fortæller, at din kæreste på et tidspunkt fandt en, der var 30 år, altså betydelig ældre end dig. Har I talt om, hvorvidt aldersforskellen betyder noget? 6 års aldersforskel betyder måske ikke så meget senere i livet, men med den alder I har nu, kan det betyde, at I er vidt forskellige steder i livet.

Håber du kan bruge tankerne her til noget, og at du og din kæreste kan få en rigtig god snak om, hvorfor I ønsker jer et barn, og hvordan I forventer, det vil blive.

Måske har I nogle venner eller søskende, der er forældre, som I kan spørge, hvordan de har oplevet det? 

Med ønsket om alt godt - også når du, forhåbentlig, en dag bliver mor.

Ida Secher Rom

Annoncer