Kære N
I udgangspunktet må jeg sige, at jeg ikke har mulighed for at give dig et svar på, om den situation, du beskriver, er udtryk for en fase, eller der er tale om, at I er ved at glide fra hinanden. Men jeg vil gerne prøve at betragte jeres situation lidt udefra og dele mine tanker med dig.
Lang kærestetid som teenagere
I har været kærester i lang tid – næsten alle jeres teenageår. Det betyder, at I sikkert har brugt rigtig meget af jeres fritid sammen, og på den måde kan jeres verden og omgangskreds være blevet begrænset. I den periode, hvor man udvikler sig mest, har I udviklet jer sammen. Det kan være en styrke, men det kan også have begrænset jer i forhold til fremtidsønsker og -forventninger.
I har taget tidligt fat på det seksuelle samliv. Det har givet jer gode oplevelser sammen og en følelse af nærhed, men det kan også resultere i en oplevelse af hverdag, hvor tanker og følelser begynder at cirkulere: Er det bare det? Er der ikke mere i vente? Mere at se frem til eller overraskes over?
Hverdag og rutine
Når I har været sammen så længe, bliver oplevelsen af spænding fra den første tid med stormende følelser nemt erstattet med en form for dagligdag, hvor nogle af de samme spørgsmål melder sig: Er det bare det? Når jeg nu ikke føler det helt så udfordrende mere? Vi kender jo hinanden (alt for) godt.
Rutinen og sikkerheden kan føles trygt, og det at have en kæreste giver en følelse af værdi, men det kan måske også opleves lidt ensformigt og kedeligt.
Helt normalt
Jeg forestiller mig, det er nogle af de tanker, som er begyndt at fylde i din kærestes hoved. Tankerne er helt normale, og ægtepar/par, der har været sammen i længere tid, kan tumle med de samme tanker indimellem. I den situation er der nogle, som giver op og/eller søger nye partnere for at finde spændingen og forelskelsen et andet sted. Nogle resignerer og går i stå i parforholdet og/eller finder noget andet til at udfylde tomrummet: børn, arbejde, hobby, sport osv.
Andre accepterer, at der er meget i livet, som “kun” er hverdag, og at det er ok og trygt, og at det samtidig er muligt at genfinde og uddybe intimiteten og nærheden i parforholdet ved at gøre noget andet – både sammen og hver for sig.
Mærk dine egne følelser
Din kæreste deler sine tanker og usikkerhed med dig, og det er godt, at I også kan dele det svære med hinanden. Men samtidig gør det dig trist og usikker, og der opstår spørgsmål, som der ikke gives entydige svar på.
Når jeg alligevel vil give dig/jer nogle råd, er det vigtigt, du mærker efter, om det er noget, der føles ok for dig, eller du slet ikke kan se dig selv i det.
Måske en pause
Jeg vil foreslå, at I tager en pause fra hinanden. Hvor lang den skal være, må I blive enige om, men der skal nok være tale om nogle måneder, for at I hver især kan blive klar over jeres følelser. Brug tiden på samvær med andre, fritidsinteresser, overvejelser om fremtidsønsker og -planer m.m.
Hvis I vil fortsætte sammen
Hvis I efter en længere periode hver for sig begge ønsker at fortsætte sammen, så foreslår jeg, at I sætter det seksuelle samliv på pause. I samlejet – når det fungerer godt – er det nemt at føle sig tæt, så længe det varer, men det er ikke det, der i sig selv knytter jer sammen på den lange bane, hvis der ikke er meget andet, som også gør det. Brug i stedet tid på at gøre noget andet både sammen og hver for sig.
Prøv at dele hinandens interesser. Vær sammen med andre venner både sammen og hver for sig. Tal sammen om jeres forventninger til fremtiden: Skal I flytte sammen og/eller giftes? Hvornår? Hvad tænker I om uddannelse, arbejde, bolig, fritid, økonomi, rejser, børn osv.? Kan I være uenige sammen? Og løse konflikter? Kan I være sammen uden sex og stadig have det godt sammen? For der vil helt sikkert være perioder i livet, hvor sex sættes på vågeblus, og det er vigtigt, at det er noget, man også kan “overleve” sammen, mens man ser frem til, at det igen kan blive en del af samlivet.
Måske kan du/I få noget ud af at læse vores artikler
Kærlighed og forelskelse
Skal jeg blive eller gå fra min kæreste?
Uanset, hvad der sker mellem jer, håber jeg for dig, at du kan se fremad med håb. Hvis det ikke fungerer mellem jer, er det bedre at blive klar over det nu end at fortsætte. Det er der ikke noget, der bliver nemmere af.
Mange hilsner
Inge
