Kære movielover 123
Tak for dine spørgsmål. Jeg vil gerne forsøge at svare på dem og give dig noget sparring på, hvad du kan gøre ved din situation.
Idealer og virkelighed
Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det ikke er unormalt, at du føler som du gør. Mange på din alder har haft følelser for en filmstjerne eller et andet idol. Vores idoler er, hvad enten det er film-, sports- eller popstjerner, som ordet også antyder, det ideelle, noget som er specielt godt og værd at stræbe efter. De bliver ofte fremstillet som noget helt specielt, og man ser ikke så meget de dårlige og dumme sider. Når man fx ser film og serier, er der ikke så meget kedelig hverdag, men livet der bliver fremstillet er fiktion, noget som er værd at stræbe efter, men ikke er en del af den virkelighed, almindelige mennesker lever i.
Du kan læse mere om det i artiklen Reality kontra virkelighed.
Dine følelser
I dit tilfælde har du alligevel fundet en, som kan leve op til filmstjernen i virkeligheden, og det lyder, som om du ikke helt kan finde ud af, hvor filmen stopper og virkeligheden begynder. Du skriver meget ærligt, at din forelskelse både handler om ham fra serien og ham fra virkeligheden.
Det betyder ikke, at det ikke kan være godt og virkeligt, at du nu er forelsket i fyren, men det betyder, at du først og fremmest skal finde ud af, om det du føler for ham kan holde til virkeligheden, eller hvad dine følelser egentlig handler om.
Pubertet og usikkerhed
Forelskelse er en dejlig følelse, og det er godt at kunne drømme om at være sammen med drømmefyren; det synes jeg ikke er pinligt. Du skriver, at du er meget genert og ikke har kunnet score nogen i virkeligheden. Når man har det sådan, kan det være endnu mere fristende at blive i en drømmeverden, hvor fyren er beslægtet med det, man drømmer om.
Mange ting forandrer sig i krop og sind i løbet af puberteten. Du har sikkert mærket, at din krop forandrer sig, men samtidig med at hormonerne forandrer kroppen, forandrer du dig også mentalt. Det betyder, at mange bliver mere usikker på sig selv, har svært ved at kende sig selv; og mange har svært ved at finde ud af at være sig selv, specielt når det gælder en af det andet køn.
Læs mere i artiklen Fra pige til kvinde.
Jeg tror, at den usikkerhed du mærker, er et udslag af, at du lige nu er mellem barn og voksen. Du er ikke længere et barn og kan lege med drengene, men samtidig er du ikke blevet voksen. Derfor er det svært at vide, hvordan man er sammen med drenge, når man også kan mærke, at kroppen reagerer på dem på en anden måde.
Du er værdifuld
Du spørger, hvordan du skal tage kontakt med ham, og hvordan du scorer ham. Det er svært at svare på, fordi jeg hverken kender ham eller dig, men det vigtigste er at du finder ud af, hvad det er du er forelsket i: Er det den virkelige fyr eller fordi han ligner en fra en serie. Dit brev bærer præg af, at du ikke selv rigtig tror på, at det kunne blive jer to, og flere gange skriver du om, at du ikke er en, han ville blive forelsket i.
Det er et dårligt tegn, når du føler, at han er helt uopnåelig og i en anden liga end dig. På den måde har du allerede gjort dig selv lille og så kommer du ikke til at kunne tage kontakt til ham. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at tænke godt om dig selv og arbejder med dit selvværd, så du kan nærme dig ham med tro på, at du er værd at satse på.
Læs mere om det i vores artikel Hvad er jeg værd?
Tag det med ro
Jeg tror derfor, at du skal give dig god tid til at finde fodfæste i de kaotiske følelser, du har lige nu. Det er ok, at du en tid er forelsket i ham på afstand, for du behøver ikke handle på det lige nu. Det vil samtidig også give dig mulighed for at finde ud af, hvad han indeholder, og om han er værd at satse på i virkeligheden.
Det svarer samtidig på dine andre spørgsmål: Jeg synes, du skal tage den med ro og bare blive ved med at tænke på ham. Det er rart at have en fyr at være forelsket i, hvor du også kan få afprøvet, om I har noget til fælles og på afstand se, om han er noget for dig. Det er en god ide at forsøge at komme i snak med ham næste gang I mødes. Det behøver ikke være de dybe snakke, men du skal prøve at nærme dig ham stille og roligt, uden at det er enten kæreste eller slet ingenting. Måske er han en, du kan blive ven med og evt. senere kærester, men det er en proces, som skal have tid og ro; der kommer ikke noget godt ud af at forcere det. I den proces kan det være, at dine følelser forsvinder af sig selv lige så stille, eller det kan være, du ender med at score ham.
Jeg har fundet nogle artikler og svar, som du kan få mere inspiration af:
Slå koldt vand i blodet
Jeg er forelsket! – Eller er jeg?
Altid usikker og genert – har I nogle råd?
Jeg håber, du kan bruge mine svar; ellers er du velkommen til at skrive tilbage for at få det uddybet mere.
Jeg vil ønske dig held og lykke med kærligheden.
Mvh Kirsten Kirk Christensen
