Kære dig
Tak for din henvendelse til brevkassen. Det er rigtig fint at spørge, hvor du/I er i tvivl.
Overnatning
Dit spørgsmål er ganske kort, om det er ok som kærester, at sove hos hinanden i samme værelse, i hver sin seng.
Og svaret på det kan gøres lige så kort: Det er der principielt ikke noget forkert i.
Dog kunne jeg godt tænke mig at tilføje lidt flere tanker og ord til spørgsmålet. Og jeg tænker, at du er lidt usikker på det, når du vælger at stille et spørgsmål om det. Er det egentlig ok, det vi gør.
Overvej lige …
Nu ved jeg naturligvis ikke, hvorfor I vælger at sove hos hinanden. Måske er det fordi, det er mest praktisk ikke at skulle hjem i sin egen lejlighed sent om aftenen, men det kan også være andre ting. Har I overvejet, hvorfor I gør det? Jeg synes, det er vigtigt, at I får snakket om, hvorfor I har denne praksis – og også hvor langt I vil gå.
Du nævner, at I er kristne, og at I sover i hver jeres seng, når I overnatter hos hinanden. Med det fornemmer jeg, at I ikke ønsker at have sex før ægteskabet, eller flytte rigtig sammen på samme adresse før ægteskabet. Og det er super godt, hold fast i det.
Med den praksis, I har, udsætter I jer selv for meget store fristelser til at gå over stregen, hvilket I måske vil komme til at fortryde. Hvis du er forelsket i din kæreste og synes, hun er dejlig, hvilket jeg håber, du gør, så skal der jo ikke meget til at invitere hende ind under dynen. Eller en invitation fra hende den anden vej. Og hvor langt vil I da gå?
I er oppe imod stærke kræfter
Menneskets seksuelle drift er virkelig stærk og frister os, når chancen er der. Den kan være meget svær at holde nede og styre, hvor meget man end vil.
Prøv lige at følge med i denne tankerække: I er alene i lejligheden. I sidder og snakker rigtig godt sammen, holder hinanden i hånden og stryger måske hinanden på ryggen. I rykker tættere sammen, for I har det rigtig godt i hinandens selskab og føler jer tiltrukket af hinanden. I kysser en enkelt gang og måske en gang mere, I begynder at røre hinanden andre steder og … Ja, hvornår stopper det? – Fristelsen kan simpelthen blive for stor, og så kan det være rigtig, rigtig svært at sige stop, hvis mulighederne og omstændighederne er til stede, og pludselig er I måske gået længere, end nogen af jer ønsker.
Jeres praksis kræver en meget stor viljestyrke, som jeg ikke påstår, at I ikke har, for ikke at gå over stregen. Det er fint, hvis I kan holde det, I ønsker, men pas på jer selv og hinanden.
Hvis I vælger at køre hjem hver aften, så ville det være med til igen og igen at styrke jeres beslutning om at vente med sex til ægteskabet.
Hvad skal der til?
En anden ting, jeg gerne vil udfordre jer på, er, hvor lang tid I vil fortsætte den praksis, I har nu? Du skriver ikke, om I er forlovet og skal giftes, men hvis det virkelig skal være jer to, hvorfor så ikke tage skridtet og blive mand og kone?
Overvej, hvad der skal til for at tage den beslutning – og gør noget ved det, hvis I ikke allerede har gjort det.
Læs også svar til andre, der spørger om lidt det samme Er det ok at tage på rejse med kæresten?
Alt det bedste til jer.
Kærlig hilsen
Steen
