Kære ”ærlige mod mig selv”
Tak for dit brev, der netop vidner om, at du oplever et stærkt behov for at være ærlig mod dig selv. Det kan være rigtig svært at være, hvis man ikke kan overskue konsekvensen af de følelser, som man mærker hos sig selv. Derfor er det modigt og stærkt af dig, at du tør erkende dine følelser og ikke bare skubber dem fra dig. Det er helt rigtigt at gøre. For følelserne er der og hvor besværlige de end er, så må du forholde dig til dem.
Vigtigt ”at have sig selv med”
Som du beskriver dit forhold til din kæreste og det hverdagsliv, som I har valgt med hinanden, så har du åbenlyst brug for at standse op. Du oplever, at de ting, I har valgt at have sammen, er sket i den forkerte rækkefølge og du har ikke haft dig selv med i processen. Jeg vil gerne støtte dig i den oplevelse, som du har og jeg forstår den godt. I har ganske enkelt forpligtet jer på hinanden hurtigere end følelserne har kunnet følge med og har manglet forlovelsestidens eftertænksomhed og langsomme tilpasning til hinanden.
Der findes en vej fremad – lyt til hinanden og find den sammen!
Men selvom det ikke er muligt at skrue tiden tilbage, så tror jeg, at det er muligt for jer at finde en vej. Du skriver, at du har fortalt din kæreste, hvordan du har det, men ikke noget om, hvordan hun oplever jeres forhold. Og jeg mener, at det er her, I skal begynde. Med at lytte meget til hinanden og forsøge at udtrykke, jeres følelser, ønsker, forventninger og drømme overfor den anden. Som jeg ser det, så er det ikke en løsning, hvis den ene bare skærer igennem og siger, hvordan han/hun vil have tingene. I skal forsøge at finde en måde at leve sammen og være sammen på, som I begge kan være med til.
Det kan godt betyde, at I for en tid aftaler, at det intime skal fylde mindre i jeres samvær, ved at I prioriterer aftener, weekender, hvor I kun gør kæreste-ting sammen (gåture, snakke, biograftur el. lign). Men det er ikke realistisk, at I bor sammen og så helt lægger det intime på hylden. Hvis I helt skal holde jer fra hinanden, for at du kan finde dig selv og din kærlighed til din kæreste, så vil jeg mene, at I bør flytte fra hinanden for en tid og måske først flytte sammen, når I bliver gift. Det er bestemt også en mulighed, men det bør være en beslutning, som I er fælles om.
Find gerne en person der kan støtte jer i processen
Jeg håber, at I finder en god vej fremad sammen og vil også gerne opfordre til, at I finder en god lokal rådgiver, som I er trygge ved og som vil tage dine følelser alvorligt.
Hilsen Brian Christensen