PC og druk betyder mere end mig - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg er en pige på 23 år, der har været sammen med min 8 år ældre kæreste i 5½ år. Vi bor i hus sammen, som vi har gjort i 4 år nu. Han startede med at være en sød, følsom og kærlig kæreste, som brugte tid sammen med mig, og vi havde det godt, men det er som om, det hele bare har ændret sig de sidste 2 år.

Hans dag er meget simpel: Han står op, tager på arbejde, kommer hjem og sætter sig ved sin PC og sidder så der, indtil han går i seng. Dette ville ikke gøre mig noget, hvis ikke det var fordi, det var hver dag, og han er ikke til at slæbe væk derfra. Spørg jeg om noget eller skal have hjælp til noget, bliver han sur og skælder ud over, at jeg forstyrrer ham.

Føler efterhånden, at jeg bare er der som hans tjenestepige til at gøre rent og lave mad. Kan ikke huske, hvornår han sidst har kysset mig eller overhovedet set på mig. Udover hans PC, når så endelig han kommer derfra, er det som oftest, fordi han skal i byen med gutterne, men det er ved at eskalere lidt. Han drikker sig så fuld, bliver væk i 2 døgn, bliver smidt ud fra diskoteker pga. vold og han har flere gange haft samtaler med politiet. Bliver så nervøs for der skal ske ham noget, og det eneste, jeg har forlangt af ham, er, at hvis han ikke er hjemme inden kl. 10 om formiddagen, om han så ikke lige kan ringe eller sende en sms, så jeg ved, der ikke er sket ham noget.

Alle disse ting har vi snakket om flere gange, og han har lovet flere gange, at han vil tænke lidt mere over det og prøve at ændre det. Det virker som oftest i en uge eller 2, men så er vi tilbage i de samme problematikker igen. Han mener, at vi har lavet nok sammen, hvis vi har været ude at handle, så får jeg af vide, at så må det være nok opmærksomhed til mig. Jeg synes ikke selv, jeg er en, der har brug for meget opmærksomhed, men jeg forventer da, at vi har et liv sammen og ikke hver for sig, som jeg føler, vi har lige nu.

Jeg har flere gange i løbet af de sidste 2 år overvejet at gøre det forbi mellem os, men elsker ham jo stadig, selvom han langt fra er den mand, jeg forelskede mig i, og nu ved jeg efterhånden ikke helt, hvad jeg skal stille op med "vores forhold", for føler ikke selv, jeg kan leve resten af mit liv sammen med ham sådan her, for har ikke lyst til at stifte familie med en mand, der er blevet følelses kold og ligeglad med mig.

Jeg ved ikke, om jeg skal blive ved med at prøve at få ham til at forstå, hvordan jeg føler, eller om jeg skal stikke halen mellem benene og gå fra ham, ved ikke om jeg forlanger for meget, eller om det her er at gå i små sko. Er virkelig fortvivlet over, at en person kan ændre sig så meget, eller om det her bare er, at vores forhold er blevet en daglig dag. Gør jeg noget forkert?

Vh Malene

SVAR:

Kære Malene

Tak for dit brev, hvor du beskriver, at du er fortvivlet og ikke ved, hvad du skal stille op med dit parforhold. Umiddelbart lyder det meget ensomt, når du skriver, at I stort set ikke deler liv sammen længere.

Kærligheden skal plejes

Hvad der er årsagen til, at jeres parforhold har udviklet sig fra at være intenst til at være ensomt, er svært at sige. Der kan være mange gode grunde til, at man vokser fra hinanden. En af dem kan være, hvis man ikke tager sig tid til at pleje kærligheden. Kærligheden kan brænde ud efter nogle år, som du beskriver, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke kan blusse op igen. Når et bål er ved at brænde ud, lægger vi mere brænde på og ilden flammer op, på samme måde kræver kærligheden at blive passer og plejet, så den kan flamme op igen. Det betyder fx, at det er vigtigt, at tage sig tid til hinanden, tale med hinanden, lytte til hinanden, og fortælle hinanden, hvordan I hver især befinder jer i hinandens selskab.

Hvilke forventninger har I hver især?

Du efterlyser et råd til, hvad du skal gøre, men faktisk er mit råd det, som du allerede er godt i gang med, nemlig at finde ud af, hvad du inderst inde tænker om jeres forhold, hvad du drømmer om og savner. Du kunne måske gå et skridt videre og undersøge mere omkring, hvad din kæreste tænker om jeres forhold og hvad han inderst inde drømmer om. Måske savner han også dig og er ked af, at I er gledet fra hinanden? De mange timer foran computeren eller festerne sammen med vennerne, er måske hans måde at udtrykke sin frustration på?

Alt dette ved jeg godt kan være svært at tale om, når man føler, at det hele er gået i hårdknude, men der findes professionel hjælp at hente, hvis I skulle få brug for det. Her på adamogeva.dk kan du finde oplysninger om rådgivning og terapi.

Gensidig respekt vigtig i parforholdet

Tanken om at gøre det forbi mellem jer, er, som du skriver, ikke ny, da du de sidste 2 år har tænkt over den mulighed. Når du så ikke har vovet det, skyldes det måske, som du skriver, at du stadig elsker ham. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du overvejer fordele og ulemper ved at blive sammen med ham. Når man lever sammen med et andet menneske, bør der være en gensidig respekt for hinanden, det betyder, at du godt kan forlange af din kæreste, at han skal investere tid sammen med dig, uden at du skal tigge og bede om det. Du kan jo fx sige til ham, at du føler dig mere som en tjenestepige end som en, han elsker og værdsætter, og at det gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du selv kommer på banen og fortæller ham, hvad det er, du vil være med til.

I har begge et ansvar

I et parforhold, er det vigtigt, at begge parter tager ansvar for det, der foregår mellem dem. Du kan og skal ikke tage hans ansvar. Du kan derimod tage dit eget ansvar og fortælle ham, hvad du vil være med til. Det er vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv og lytter til din inderste stemme og får sagt ja og nej de rigtige steder, så du ikke kommer til at gå på kompromis med dine egne tanker og overbevisninger. 

Du nævner flere ting, som jeg tænke, må være svære at leve med, fx at han har ændret sig fra at være kærlig til følelseskold, at han kan blive væk flere dage i træk uden at give lyd fra sig, hvilket gør dig nervøs. Du skriver også, at han ind imellem får så meget at drikke, at det udvikle sig til vold med politiet indblandet. Jeg kan godt forstå, hvis du går og er nervøs for, hvad der kan ske. Men jeg tænker også, at det er usundt for et parforhold, når uforudsigelighed, ensomhed, angst og uro præger hverdagen.

Du gør det rigtige ved at reflektere over jeres parforhold

Du slutter dit brev med at spørge, om du gør noget forkert. Jeg synes ikke, det er forkert at reflektere over tingene, for det kan jo i sidste ende være med til at skabe forandringer til noget, der kan blive bedre. Om du skal blive og kæmpe for jeres forhold eller om du skal flytte fra din kæreste er din beslutning, men inderst inde tror jeg godt, du ved, hvad der skal til, for at du kan får det bedre.

Måske kan du have glæde af at læse mere her på siden. Jeg kan foreslå følgende:

At flytte sammen

Kærlighed i praksis

Ridderen på den hvide hest

Jeg håber, det er svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Kærlig hilsen

Annette Hassingboe

Annoncer