Kære Malene
Tak for dit brev, hvor du beskriver, at du er fortvivlet og ikke ved, hvad du skal stille op med dit parforhold. Umiddelbart lyder det meget ensomt, når du skriver, at I stort set ikke deler liv sammen længere.
Kærligheden skal plejes
Hvad der er årsagen til, at jeres parforhold har udviklet sig fra at være intenst til at være ensomt, er svært at sige. Der kan være mange gode grunde til, at man vokser fra hinanden. En af dem kan være, hvis man ikke tager sig tid til at pleje kærligheden. Kærligheden kan brænde ud efter nogle år, som du beskriver, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke kan blusse op igen. Når et bål er ved at brænde ud, lægger vi mere brænde på og ilden flammer op, på samme måde kræver kærligheden at blive passer og plejet, så den kan flamme op igen. Det betyder fx, at det er vigtigt, at tage sig tid til hinanden, tale med hinanden, lytte til hinanden, og fortælle hinanden, hvordan I hver især befinder jer i hinandens selskab.
Hvilke forventninger har I hver især?
Du efterlyser et råd til, hvad du skal gøre, men faktisk er mit råd det, som du allerede er godt i gang med, nemlig at finde ud af, hvad du inderst inde tænker om jeres forhold, hvad du drømmer om og savner. Du kunne måske gå et skridt videre og undersøge mere omkring, hvad din kæreste tænker om jeres forhold og hvad han inderst inde drømmer om. Måske savner han også dig og er ked af, at I er gledet fra hinanden? De mange timer foran computeren eller festerne sammen med vennerne, er måske hans måde at udtrykke sin frustration på?
Alt dette ved jeg godt kan være svært at tale om, når man føler, at det hele er gået i hårdknude, men der findes professionel hjælp at hente, hvis I skulle få brug for det. Her på adamogeva.dk kan du finde oplysninger om rådgivning og terapi.
Gensidig respekt vigtig i parforholdet
Tanken om at gøre det forbi mellem jer, er, som du skriver, ikke ny, da du de sidste 2 år har tænkt over den mulighed. Når du så ikke har vovet det, skyldes det måske, som du skriver, at du stadig elsker ham. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du overvejer fordele og ulemper ved at blive sammen med ham. Når man lever sammen med et andet menneske, bør der være en gensidig respekt for hinanden, det betyder, at du godt kan forlange af din kæreste, at han skal investere tid sammen med dig, uden at du skal tigge og bede om det. Du kan jo fx sige til ham, at du føler dig mere som en tjenestepige end som en, han elsker og værdsætter, og at det gør dig ked af det. Det er vigtigt, at du selv kommer på banen og fortæller ham, hvad det er, du vil være med til.
I har begge et ansvar
I et parforhold, er det vigtigt, at begge parter tager ansvar for det, der foregår mellem dem. Du kan og skal ikke tage hans ansvar. Du kan derimod tage dit eget ansvar og fortælle ham, hvad du vil være med til. Det er vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv og lytter til din inderste stemme og får sagt ja og nej de rigtige steder, så du ikke kommer til at gå på kompromis med dine egne tanker og overbevisninger.
Du nævner flere ting, som jeg tænke, må være svære at leve med, fx at han har ændret sig fra at være kærlig til følelseskold, at han kan blive væk flere dage i træk uden at give lyd fra sig, hvilket gør dig nervøs. Du skriver også, at han ind imellem får så meget at drikke, at det udvikle sig til vold med politiet indblandet. Jeg kan godt forstå, hvis du går og er nervøs for, hvad der kan ske. Men jeg tænker også, at det er usundt for et parforhold, når uforudsigelighed, ensomhed, angst og uro præger hverdagen.
Du gør det rigtige ved at reflektere over jeres parforhold
Du slutter dit brev med at spørge, om du gør noget forkert. Jeg synes ikke, det er forkert at reflektere over tingene, for det kan jo i sidste ende være med til at skabe forandringer til noget, der kan blive bedre. Om du skal blive og kæmpe for jeres forhold eller om du skal flytte fra din kæreste er din beslutning, men inderst inde tror jeg godt, du ved, hvad der skal til, for at du kan får det bedre.
Måske kan du have glæde af at læse mere her på siden. Jeg kan foreslå følgende:
Jeg håber, det er svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
Annette Hassingboe
