Er det en spiseforstyrrelse, og er det ok med sex som 14 årig?

Vis spørgsmål

Hej :)

Jeg har to dilemmaer, og jeg håber, at I vil hjælpe mig med dem begge.

Jeg er lidt forvirret og bange.

Jeg tænker, at jeg måske har en slags spiseforstyrrelse. Jeg føler mig ikke rigtig sulten for tiden, og derfor spiser jeg ikke ret meget. Jeg plejede at spise 4-5 måltider om dagen, men nu plejer jeg kun at spise 2-3. Men jeg føler mig ikke rigtig sulten nogensinde, så derfor spiser jeg ikke. Og når jeg spiser, er det små portioner.

Min storebror har lagt mærke til det, og sagde det til mig. Jeg tænkte ikke på det, før han sagde det. Han siger til mig, at jeg er nød til at spise mere, men jeg føler, at jeg bliver mæt rigtig hurtigt. Så jeg spiser kun små portioner.

Jeg føler mig utilpas, når jeg spiser slik eller is. Men jeg kan på en måde alligevel lide det.

Jeg føler mig svimmel hele tiden, og jeg har hjertebanken tit. Jeg har fortalt min mor, at jeg føler mig svimmel og om hjertebanken, men hun siger bare ingenting, eller begynder at tale om noget andet.

Jeg har været overvægtig siden anden klasse, men nu er jeg i overkanten af normalvægtig. Jeg har tabt mig nogle kilo, men jeg er faktisk stolt af det ...

Tror I måske, at det er spiseforstyrrelse?

Mit andet dilemma:

Mig og en dreng har noget kørende, og jeg kan rigtig godt lide ham, og jeg tror måske, at han kan lide mig. Men jeg er ikke helt sikker.

Vi har kysset og snavet rigtig tit, og så har jeg også givet ham blowjob og handjob, og han har givet mig finger.

Så for to dage siden havde vi samleje, og det var min første gang. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke eller noget. Men jeg tror nu ikke, at jeg fortryder det. Det gjorde rigtig rigtig ondt, så vi måtte stoppe efter 1-2 min. Men det havde han det okay med.

Problemet er så, at jeg havde virkelig brug for nogen at snakke med det om, så jeg skrev til min veninde, og jeg ved ikke hvorfor, men hun var rigtig sur på mig, og forstod ikke, hvorfor jeg gjorde, hvad jeg gjorde. Og nu vil hun ikke tale med mig, hvad skal jeg gøre?

Jeg er kun 14 år, og han er 15 år, men jeg følte mig klar.

Er det okay, når man er 14 år? Og hvad skal jeg gøre, for at min veninde ikke er sur på mig? Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor hun er sur. Altså hun kunne ikke lide ham, men jeg troede, at hun vil acceptere det, jeg gjorde.

Tak på forhånd, og undskyld at jeg skrev så meget. 

Anonym, 14 år

SVAR:

Kære Anonyme pige

Tak for din henvendelse til AdamogEva.dk. Du skal bestemt ikke undskylde for, at du har skrevet for meget. Du har blot beskrevet to dilemmaer, som lige nu fylder rigtig meget i dit liv, og kun ved at gøre det kan du få hjælp til at håndtere dem. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej med at håndtere dine dilemmaer.

Spiseforstyrrelse

Dit første dilemma går på, om du har en slags spiseforstyrrelse. Du spiser ikke så meget for tiden, da du ikke oplever sult, og ændringerne i din spise-adfærd er så markante, at din storebror har bemærket det og er bekymret for dig. Du giver også udtryk for selv at være bekymret over ændringerne i din appetit og dit spisemønster. Udover ændringerne i din appetit oplever du også svimmelhed og hjertebanken.

Ud fra din beskrivelse kan jeg ikke med sikkerhed afgøre, om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Noget kan tyde på det, at det, du oplever lige nu, kan udvikle sig til en egentlig spiseforstyrrelse, men ændringerne i dit spisemønster, svimmelheden og hjertebanken kan også skyldes anden form for sygdom. Med de symptomer (manglende appetit, vægttab, svimmelhed og hjertebanken), som du oplever, synes jeg, det er vigtigt, at du bliver grundig undersøgt af din læge. Din læge vil kunne undersøge, om der er tale om en fysisk sygdom, og lægen vil også kunne henvise dig til yderligere undersøgelse og behandling, hvis han/hun vurderer, at der er tale om en form for spiseforstyrrelse.

Så jeg synes helt klart, at du igen skal forsøge at tale med din mor om, hvordan du har det, så I kan følges ad til lægen. Da du tidligere har oplevet, at din mor ikke rigtigt reagerer på, at du har det skidt, kan din storebror evt. hjælpe dig med at tale med din mor.

Seksuel debut som 14-årig

Dit andet dilemma går på, at du, som du selv udtrykker det, har noget kørende med en dreng. Du er rigtig glad for drengen, men du er lidt usikker på, om følelserne er gengældt. På trods af denne usikkerhed har I imidlertid kysset og snavet, du har givet blowjob og handjob, han har givet dig finger, og senest har I også haft samleje. Det var første gang for dig, og du virker lidt uafklaret i forhold til, hvordan du har det med det. Derfor har du brug for én at tale med om det. Du har forsøgt at tale med din veninde om det, men hun blev sur og gav mest af alt udtryk for, at hun ikke forstod dig. Din venindes reaktion forvirrer dig også.

Dit andet dilemma indeholder flere under-dilemmaer, så jeg kan godt forstå, hvis du har svært ved at danne dig overblik og forholde dig til det alt sammen.

Lad os først se på din venindes reaktion. Der kan være flere grunde til, at din veninde reagerer, som hun gør. Jeg vælger dog at tro, at hun reagerer, som hun gør, fordi hun holder af dig og derfor har svært ved at være vidne til, at du ikke passer godt nok på dig selv. Måske føler din veninde sig ked af det og afmægtig og reagerer på baggrund heraf med at blive sur og uforstående overfor, hvorfor du har valgt at have samleje i så ung en alder med en, som måske ikke engang er ægte interesseret i dig som person?

Derudover er du også generelt usikker på, hvorvidt samlejet med din ven var en god idé. Du skriver blandt andet, at du ikke tror, du fortryder det, og spørger om det er ok at have samleje, når man kun er 14 år.

Selvom mange 14-årige piger har fået deres første menstruation og er fysisk udvoksede, så er det de færreste 14-årige, der er klar til at være seksuelt aktive med alt, hvad det indebærer af både fysisk og følelsesmæssig engagement i et andet menneske. Det er også med baggrund heri, at man i Danmark har den seksuelle lavalder, der beskytter unge under 15 år mod at blive inddraget i seksuelle aktiviteter, som de unge endnu ikke kan forstå rækkeviden af, udviklingsmæssigt ikke er parate til og derfor ikke kan give tilladelse til.

Med den forvirring, du beskriver i din henvendelse, er jeg heller ikke sikker på, at du var helt klar til at dele dig selv med et andet menneske på den måde. Du kan imidlertid ikke ændre på det nu, så det vigtigste for dig lige nu er at få dine seksuelle erfaringer bearbejdet og på baggrund heraf måske blive bedre til at passe på dig selv i fremtiden. Fx synes jeg, at det vil være godt for dig i fremtiden, kun at være seksuelt sammen med en dreng, som du ved, hvad føler for dig og hvor du har trygheden i, at I har et gensidigt forpligtende forhold.

Læs mere om det at have sex i disse artikler:
Sex og følelser
Jo tættere, jo bedre – med omtanke
10 gode grunde til at vente med sex

Find en at tale med

Som du selv skriver, har du brug for én at tale med, og jeg regner ikke med, at mine kommentarer her på AdamogEva.dk kan gøre det ud for egentlig samtale. Jeg vil derfor opfordre dig til at forsøge at finde én, som du kan tale med om dine seksuelle erfaringer – gerne én, der er mere erfaren og moden end du selv. Et konkret forslag til én, som du måske kan tale med, er sundhedsplejersken på din skole. Sundhedsplejerskerne kan man tit komme til at tale med, hvis man som ung oplever et behov, og de er blandt andet uddannet til at tale med unge om sex og følelser.

Hvis du ikke ved, hvordan du kan komme til at tale med sundhedsplejersken på din skole, så spørg evt. din klasselærer, om han/hun kan hjælpe dig med at få kontakt til sundhedsplejersken (din klasselærer behøver ikke få at vide, hvorfor du ønsker at tale med sundhedsplejersken). Og har du først kontakt med sundhedsplejersken, så kan du også tale med hende om dit første dilemma, om en spiseforstyrrelse kan være under udvikling.

Det blev et langt svar, men jeg håber meget, at du kan bruge nogle af mine kommentarer i dit videre arbejde med dine dilemmaer.

Jette

Annoncer