Altafgørende for resten af mit liv - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er 22 år og blevet gift for ni måneder siden, og vi har kendt hinanden i alt 2½ år. Jeg kommer i en frikirke og har været kristen hele mit liv, og med begge vores familier er det det samme.

Problemet er, at efter seks måneder er jeg blevet rigtig nervøs for, at det ikke var det rigtige valg, jeg tog, at blive gift. Jeg har ikke lyst til at være sammen med ham mere, han giver mig ingen modspil, og vi har aldrig rigtig noget at snakke om. Jeg har ikke lyst til at ende som en ulykkelig gift kvinde, der gerne ville have oplevet mere i livet, og som er bundet til sit ægteskabsløfte, fordi hun er bange for, at alle vil hade hende, og at hun ikke kommer i himlen.

Min lyst til sex med ham er der overhovedet ikke mere. Jeg ser ham som en lille dreng, og jeg tænder slet ikke på ham mere. Det er tre måneder siden, vi sidst har været sammen. Han får mig ikke til at føle, at jeg er feminin, men nærmere stor (selvom jeg langt fra er det).

Det føles, som om det er alt for tidligt, vi er blevet gift. Jeg er begyndt at ændre holdninger og se livet på en ny måde, og jeg synes, hele min opfattelse af verden er i forvandling, og jeg drømmer ikke om at slå mig ned nu. Men det virker heller ikke, som om han er klar; han har nogle rimeligt vilde drengefantasier, som han slæber mig med til, fx svingerklub, og han snakker tit om en tredje part i sengen.

Da jeg mødte ham, var han vild med livet, var aktiv og huskede mig. Nu spiller han meget computer og ser serier. Han siger, det er hans måde at koble af på. Jeg er selv aktiv med sport. Det er, som om han river mig i modsat retning af, hvad jeg vil.

De første fire måneder af vores ægteskab kom jeg til at kysse en gang med fire forskellige drenge. Og for en måned siden begyndte jeg at se en anden mand og var i seng med ham (det var min tredje). Han er en del ældre og meget selvstændig, og vi har rigtig mange gode snakke, og jeg elsker at dele tanker og ideer med ham. Han synes, jeg er interessant, og jeg synes også, alle hans tanker er meget spændende, og han lærer mig meget nyt. Jeg er ikke stolt af det, jeg har gjort, og jeg har fortalt til min mand, at jeg har kysset med fire og været sammen med en. Jeg kan godt forstå, hvor ondt det gør for ham, for da vi startede med at være kærester, gik han i seng med en anden (det var hans første gang). Og det tog mig halvandet år at komme helt over det.

Vi er nu separeret og bor sammen en måned endnu. Vi elsker stadig hinanden, men det virker ikke som et sundt ægteskab. Jeg er så forvirret, og jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis vi bliver helt skilt, så er jeg ikke sikker på, at jeg kommer i himlen. Og hvis jeg bliver ved min mand, så bliver jeg aldrig fuldt ud lykkelig, men vil altid kigge efter andre. Jeg er ikke sikker på, at vores forhold nogensinde vil kunne tilfredsstille mig.

P.S. Det er nogle utroligt egoistiske tanker, og jeg hader mig selv for, at det skal være mig, der ødelægger noget, Gud har sammenføjet. Men det virker absurd, at fordi man blev gift, så er man fanget for evigt. At hvis man laver lige præcis den ”fejl”, så er den altafgørende for resten af mit liv.

R, 22 år

SVAR:

Kære R

Tak for din henvendelse

Har du / I taget jeres beslutning?

Du skriver, at du og din mand er separeret og bor sammen en måned endnu. Hvis det betyder, at I reelt har taget jeres beslutning om, at I vil opløse jeres ægteskab, kan I nok ikke bruge det, jeg skriver til dig / jer til så meget. Men du vælger at skrive til AdamogEva.dk og dele din smerte og dine tanker med os. Det vælger jeg at tolke som et tegn på, at du endnu ikke har valgt. Desuden vidner dit brev om, at du ikke har det godt med tanken om at vælge at adskille det, som Gud har sammenføjet.

Hvem kommer i Himlen?

Først og fremmest vil jeg kommentere på et par ting i dit brev.

Du skriver: ”Hvis vi bliver skilt, så er jeg ikke sikker på, at jeg kommer i himlen. Og hvis jeg bliver ved min mand, så bliver jeg aldrig fuldt ud lykkelig, men vil altid kigge efter andre”

At lade det, at du bliver skilt eller ikke bliver skilt fra din mand, være det, som afgør, om du kommer i himlen eller ikke, er en misforståelse. Du kan blive skilt og til sin tid ende op i Guds himmel. Og du kan blive i dit ægteskab og ikke ende op i Guds himmel! Om du kommer i himlen – det vil sige: bliver frelst – afgøres nemlig på et helt andet grundlag, end om dit ægteskab holder eller ej.

Gud har for længst besluttet, at hans søn, Jesus Kristus, skulle bære straffen for alle vores synder og fejltrin. Gud har udvalgt Ham til at være vores Frelser! Den, som holder det for sandt, som Gud holder for sandt om Jesus – det vil sige: tror på ham – bliver frelst.

Det er så vigtigt, vi forstår, at om vi bliver frelst, afhænger IKKE af vores gerninger eller af, hvor godt vore liv lykkes for os. Derimod bliver vi frelst og når Guds himmel, fordi Gud lod sin søn, Jesus Kristus, tage straffen for vores synder.

Fuldt ud lykkelig

Videre skriver du: ”Og hvis jeg bliver ved min mand, så bliver jeg aldrig fuldt ud lykkelig, men vil altid kigge efter andre.”

Du har helt sikkert ret i, at du aldrig bliver ”fuldt ud lykkelig”, hvis du bliver hos din mand. Og det bliver han helt sikkert heller ikke, hvis han bliver hos dig! Til gengæld er der heller ingen af jer, som bliver fuldt ud lykkelige, hvis I går fra hinanden.

Virkeligheden er, at INGEN af os bliver fuldt ud lykkelige på denne jord. Vi må lade os nøje med mindre. Ellers vil vi gå evigt skuffede gennem livet! I Guds himmel vil vi være fuldt ud lykkelige. Men indtil vi er dér, er vi i en verden, hvor synden har sat sine mærker på det meste. Vi kan godt få et godt og meningsfuldt liv på denne jord. Det afhænger blandt andet af, om vi udelukkende har os selv og vores egen lykke som centrum i vores liv, eller om vi også har fokus på, at vi hver især gør vores til, at de mennesker, vi lever livet sammen med i det daglige, har et godt liv.

Om du ”altid vil kikke efter andre (mænd)”, afgør du selv. Du kunne også beslutte, at det ikke er det, du vil!

Videre skriver du: ”Jeg har ikke lyst til, at ende som en ulykkelig gift kvinde, der gerne vil have oplevet mere i livet og som er bundet til sit ægteskabsløfte, fordi hun er bange for, at alle vil hade hende, og at hun ikke kommer i himlen”.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke din omgangskreds, men jeg tvivler på, at alle vil hade dig, hvis du lader dig skille. Mon ikke alle dem, som holder af dig, vil vise dig omsorg og kærlighed – også hvis det sker?

En anden mulighed!

Jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at ende op som en ”ulykkelig gift kvinde”.

Men der findes også en anden mulighed! Det er jeg helt sikker på! Men for at du kan blive en lykkelig gift kvinde, kræver det, at du og din mand ”sadler om” – at I sammen beslutter jer for at arbejde konstruktivt med jeres forhold til hinanden.

Tilgivelse

Hvis vi mennesker skal have et godt og givende fællesskab med hinanden, er det afgørende, at vi vil tilgive hinanden og vil tage imod hinandens tilgivelse. Det gælder i særdeleshed i et ægteskab. Bibelens budskab er, at Jesus Kristus tilgiver vores synder, når vi erkender dem som vores og bekender dem for ham. Vi kan ikke tilgive på samme måde, som Jesus gør, men vi skal øve os på det i vores forhold til hinanden.

Som jeg ser det, trænger I vældig meget til at få ryddet op i jeres forhold til hinanden. Du fortæller om din mands fantasier om ”en tredje part i sengen”. Det er ikke konstruktivt for hverken ham selv eller for jeres forhold, at han leger med den slags fantasier. Dem må han vise vilje til at opgive, og du må derpå have vilje til at ville tilgive ham. Du skriver, at du har været din mand utro, og at du har fortalt ham om det. På samme måde som det er vigtigt, at du tilgiver din mand, er det vigtigt for jeres liv sammen, at han viser vilje til at ville tilgive dig din utroskab.

Ægteskaber kan blive sunde!

Men det indebær, at I begge har vilje til at arbejde på jeres forhold til hinanden – og til hver især at rydde op i jeres liv og tanker. Intet parforhold bliver godt af sig selv. For at et ægteskab kan blive godt og givende, kræver det vilje til at arbejde med det og til sammen at træffe gode beslutninger.

Du skriver, at I stadig elsker hinanden. Derudover valgte I for ni måneder siden at blive gift. Det er to rigtig gode grunde til, at I satser meget på, at jeres forhold til hinanden skal blive sundt og berigende for jer begge.

Min vurdering er, at I vil kunne have stor hjælp af at opsøge en parterapeut, som vil kunne støtte jer i jeres arbejde med at genoprette jeres forhold. Derfor vil jeg opfordre jer til at g're det.

Gode vaner

Jeg vil opfordre jer til at sørge for, at der i jeres dagligdag bliver tid til, at I kan være sammen uden at lade jer forstyrre af telefon eller TV. Øv jer i at fortælle hinanden om de ting i jeres forhold, som i hver især er glade for; det I savner; det I hver især kunne ønske jer mere af; de ting I kunne ønske jer at ændre og i det hele taget om jeres tanker og bekymringer.

Og så har I den store fordel, at I tror på samme Gud. Det giver jer mulighed for at kunne bede til ham sammen. Det kan være nærmest grænseoverskridende at gøre de første gange, men jeg er ikke i tvivl om, at det kunne blive en berigelse for jer nogle gange at bede sammen.

Giv hinanden frihed

I har valgt, at blive gift i en forholdsvis ung alder. Også af den grund er det vigtigt, at I giver hinanden frihed til at I hver især kan være sammen med jeres venner og til at dyrke jeres interesser hver for sig. I intet ægteskab er det sådan, at ægtefæller kan opfylde alle behov hos den anden. Det gælder også i jeres ægteskab. I kan give hinanden meget. Men langt fra alt.

En anden konsekvens af, at I har valgt at blive gift i en forholdsvis ung alder er, at I begge i de kommende år sikkert vil ændre syn på mange ting og på nogle måder ændre jer som personer. Derfor ligger der for jer også en udfordring i at give hinanden plads til denne udvikling og samtidig sørge for, at jeres udvikling ikke får jer til at vokse fra hinanden. Det indebærer først og fremmest, at I er bevidste om at sætte tid af til at tale sammen om jeres (nye) tanker og ønsker.

Vis dig selv respekt

For ni måneder siden valgte du at afgive dit ægteskabsløfte. Det er et stort løfte at give til din mand – foran Gud og mennesker. Da I blev gift, lovede I hinanden troskab, og I lovede, at I ville elske og ære hinanden. Det kunne I love hinanden, fordi det at elske og ære ikke først og fremmest handler om følelser, men om jeres vilje. Jeg vil opfordre dig til at vise dig selv den store respekt, at du står ved det løfte, som du gav foran Guds ansigt for ni måneder siden.

God arbejdslyst!

Flemming H. Møller

Tilbage

Skrevet af:

Flemming Harpøth Møller

psykoterapeut, præst