"Hvor høj bliver jeg?" Det er et spørgsmål, der fylder hos mange unge drenge, hvor høj man vil ende ud med at blive. Disse tanker kan særligt fylde, hvis man er en af de højeste eller laveste i
klassen eller hvis man har meget høje eller lave forældre. Der findes lidt forskellige
metoder til at give et bud på en sluthøjde, og her i artiklen vil du få svar på et par af dem.
Èn af metoderne er at beregne en forventet sluthøjde ud fra dine forældres højde.
Formlen for både drenge og piger kan du finde i linket her, hvor du kan indtaste dine
forældres højde og beregne et bud på din sluthøjde HER.
Til denne metode tillægges altid en usikkerhed på +/- 8,5 cm. Selvom der er tillagt en
usikkerhed, er det vigtig at understrege at metoden ikke altid har ret.
En anden metode til at få en idé om din sluthøjde er at kigge på din vækstkurve.
Dette er et redskab din læge og sundhedsplejerske benytter for at kunne følge med i
om du vokser meget hurtigere eller langsommere end forventet. Vækstkurven er
beregnet til at følge dig over flere år, hvor man så vil kunne følge om din højdevækst
følger sin egen kurve. Vækstkurven kan også benyttes til at få en idé om, hvor din
højde i forhold til gennemsnittet for din alder ligger og hvor høj du kan forvente at
blive. Du har selv mulighed for at se vækstkurver for piger på linket HER.
Du aflæser vækstkurver ved at se på din nuværende alder og højde. Herved får du
en idé om, hvilken linje/kurve du ligger på. Herefter følger du linjen/kurven op til 17 til
20 årsalderen, hvor du kan aflæse din sluthøjde. Igen er det vigtig at vide at denne
metode er usikker, og ikke et nøjagtigt svar på hvor din højde ender.
Hos drenge starter puberteten oftest i 12-14-årsalderen, som er cirka et år senere
end hos pigerne. Puberteten starter med at hjernen giver signal til testiklerne om at
øge produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Dette medfører at
testiklerne og penis begynder at vokse, men begynder at skyde i vejret, stemmen
går i overgang og man får øget kønsbehåring. Selve drengenes vækstspurt kommer
cirka midtvejs i puberteten, og man vokser op mod 10 cm per år. Højdevæksten vil
typisk være afsluttet mellem 16 til 20-års alderen, hvor man så har opnået sin
sluthøjde.
Tankerne om ens højde kan fylde utroligt meget og det er en meget almindelig tanke. Der kan
være mange bagvedliggende tanker, om højden bliver et problem i forhold til en
kommende kæreste, at man altid er den der skiller ud på klassebilleder, udfordringer med at
finde tøj med den rigtige pasform, der ikke stumper eller er alt for stort samt sko i den rigtige størrelse.
Hvis nogle af disse tanker/bekymringer fylder hos dig, kan det måske være en lettelse at få snakket om disse. Det kunne eventuelt være med dine forældre, som måske har stået med nogle
af de samme tanker eller bekymringer, da de var teenagere, og derfor kan sætte sig
ind i dine bekymringer. Alternativt kunne du måske snakke med en god ven,
en lærer eller en anden som du er fortrolig med. Desuden skal du også vide at du har
muligheden for at tage snakken om bekymringen for din højde med
sundhedsplejersken på din skole eller din egen læge, der vil have mulighed for at
undersøge dig og beroligede dig.