Voksne kristne kærester vil vente med sex - hvordan gør vi det?

Kære redaktion!

Tak for det gode arbejde, I gør for at hjælpe unge med deres spørgsmål. Jeg har før fået besvaret nogle af mine spørgsmål ved at læse jeres artikler og andres spørgsmål og svar på disse, men nu er turen kommet til, at jeg selv må spørge lidt mere konkret.

Jeg er en pige på 21 år med en sød kæreste, og nogle gange er han lidt for sød til, at jeg kan holde mig helt fra ham. Vi har været kærester i lidt over et år, og særligt de sidste to måneder har det været svært. Vi er begge kristne og stoler på, at når Gud siger, at sex hører til i ægteskabet, så er det, fordi det er bedst for os mennesker. Det vil vi altså gerne vente med til ægteskabet, og vi sover heller ikke sammen, men det begynder at blive sværere og sværere. Især for mig.

Vi har altid tøj på, når vi kysser, og har ikke rørt hinanden inden for "bikini-områderne", men på det sidste er der kommet flere og flere bevægelser ind over det, så det ikke er så sobert, som det kunne lyde. Jeg har tit fået orgasme, når vi kysser, og jeg tror lidt, det er en del af problemet.
Jeg har læst herinde og hørt folk sige, at det smarteste ofte er at lade være med at søge de intime situationer for ikke at blive for fristet og sætte sig selv på alt for svære prøver. Og det giver så god mening for mig, men jeg har så svært ved at lytte til det, når jeg er sammen med min kæreste. 

Konkret eksempel:

Vi sidder i stuen i hver sin stol og ser TV. Programmet slutter, og inden et nyt starter, slukker jeg og foreslår, at vi laver noget andet. Ham: "Hvad vil du gerne lave?" Mig i spøg: "Vi kan gå op og hoppe i sengen." Efter lidt snak frem og tilbage ender vi med at tumle rundt i sengen og kilde hinanden, og langsomt går det over i mere kys end kild. Efter noget tid tager min lyst over, og selvom jeg ved, at det nok vil føre til en orgasme hos mig, lader jeg begge mine ben folde sig rundt om ham.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan styre mig selv og min lyst, og jeg bliver sur på mig selv, fordi jeg netop søger de situationer, som jeg ved, er svære, og som fører til "oplevelser", som man kun bør få i et ægteskab. Også fordi det følelsesmæssigt går lige så meget ud over min kæreste, at jeg ikke kan styre mig selv.

Jeg håber, I kan give mig nogle råd eller henvise til nogle af jeres gode artikler. Der er helt sikkert nogle guldkorn, jeg ikke har fundet endnu.

Kærlig hilsen A, 21 år