Kære M
Tak for dit brev og dine relevante spørgsmål.
Hvornår bliver man kærester? spørger du. Umiddelbart vil jeg sige, at det gør man, når man i fællesskab har aftalt, at nu er vi kærester, fordi vi begge vil og har følelser for hinanden.
Men min erfaring er dog også, at det ikke er alle forhold, der fører til, at man bliver kærester til trods for, at man kysser, holder i hånden på gaden, har sex og alt det, som du skriver, kærester har.
Forskellige holdninger
Der er forskellige indgange og holdninger til det at blive kærester og til at indlede et intimt forhold. For nogle hænger sex og forpligtelse ikke nødvendigvis sammen, dvs. at bare fordi man har sex, betyder det ikke, at man er kærester.
For andre har det stor betydning, at man lærer hinanden godt at kende, inden man beslutter sig for at blive kærester og måske indleder et intimt forhold. Årsagen kan skyldes, at det giver tryghed at vide sig sikker på den anden, så man ikke går og frygter det, du skriver: “Jeg ved ikke, om han måske bare ser mig som en, han bare lige kan ses med og så dropper mig igen.”
En tredje gruppe venter med sex, til de bliver gift, dels fordi de mener, at sex hører ægteskabet til og dels, fordi de ønsker at være helt sikre på, at den de gifter sig med, vil være der 100 % både hvad venskab, troskab, tillid, kærlighed, respekt og sex angår.
Afklar forventninger
I den indledende fase, hvor man dater og mødes, er det vigtigt, at man får talt om, hvad man håber og ønsker for forholdet, så man kan få afstemt, om begge ønsker det samme, og om det er et forhold, der er værd at gå videre med. For nogle står det klart efter nogle få dage, at de vil være kærester, for andre kan der gå meget lang tid, før de beslutter sig.
I jeres tilfælde lyder det til, at det endnu ikke står helt klart for din ven, om det skal være jer to. Du skriver, at han endnu ikke har spurgt, om I skal være kærester, men du skriver ikke, om du har spurgt ham. Jeg vil anbefale dig, at du får talt med din ven, om I skal være kærester eller ej, inden du involverer dig mere i ham, så du kan få afklaret, om han også er forelsket i dig, eller om han “bare prøver dig af”, som du skriver.
Ok at gå langsomt frem
En måned er ikke lang tid at have kendt hinanden og heller ikke lang tid til at finde ud af, om I skal være kærester. Måske har din ven brug for at lære dig bedre at kende, før han føler sig sikker på dig og vil præsentere dig for hans familie.
Jeg har lyst til at understrege, at det er helt okay at gå langsomt frem, når man dater. Det er ikke en regel, at man absolut skal give alt, hvad man har, og at man skal gå i seng med hinanden fra første date – det er faktisk helt okay at se tingene an og vente, til man er helt sikker på og tryg ved den anden. Jeg ved godt, at mange forbinder dates med kys, kram og måske sex, men man bestemmer jo selv, hvor langt og hurtigt man vil gå frem.
Venskab er vigtigt
Fordelen ved at gå langsomt frem kan være, at I vil få tid til at lære hinanden bedre at kende på flere områder: interesser, film, gåture, sport, vaner, temperament, værdier osv. Et kæresteforhold, der bygger på et gensidigt venskab, hvor I kan dele stort og småt, er meget værdifuldt, fordi det er hele fundamentet for alt det andet, som et kærlighedsforhold også er: kommunikation, intimitet, fortrolighed, tillid, troskab, tryghed osv.
Du skriver, at I allerede er meget tætte, og at I er gode til at tale med hinanden om dybe ting. Det er en styrke ved jeres forhold, hvis det betyder, at du kan bringe sårbare emner på bordet som, at du er usikker på, om han kan lide dig. Jo mere åbent I kan tale sammen om det, der også er svært mellem jer, jo bedre vilkår vil jeres forhold have.
Måske kan I få noget ud af at læse vores artikel Sådan kan I få et bedre kæresteforhold.
Mærk dig selv
Jeg har forsøgt at besvare dit spørgsmål “Hvornår bliver man kærester?” Uanset mit svar er det dig, der i sidste ende skal være opmærksom på, om du føler dig godt tilpas sammen med din ven, og om du oplever, at dine grænser bliver respekteret, så du ikke lader dig udnytte eller tvunget til noget, du inderst inde ikke har lyst til.
Det er vigtigt, du mærker efter, om du er tryg ved forholdet, om du oplever, at du bliver mødt med kærlighed og respekt, om han behandler dig ordentligt, om han er villig til at sætte alt ind for jer, inkl. at præsentere dig for sin familie osv. Hvis ikke, skal du overveje, om du kan affinde dig med det! Det er helt okay at stille krav og sige, at man ikke vil dele mere ud af sig selv på det intime område, før man er sikker på, om kærlighedsrelationen er gensidig.
Hvis du er usikker på jeres forhold, kan det være en god ide at tale med andre om det, du føler, fx dine forældre, en veninde eller en anden, du er fortrolig med.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til lidt mere afklaring.
Held og lykke med kærlighedslivet.
KH Annette Hassingboe
