Kære du
Tak for dit brev. Der er ikke noget at sige til, at det hele fylder meget for dig lige nu, og at du synes, det tager din energi. Som jeg forstår det, er din situation således:
- Du har haft en kæreste i halvandet år, og du er på mange måder glad for ham.
- Du oplever, at I står meget fjernt fra hinanden, når det gælder troen på Gud, og du tvivler på, at I kan have et holdbart forhold, når han ikke forstår din tro og ikke deler dit ønske om at lære Gud at kende.
- Det lyder, som om du tænker, at hvis bare du kunne svare på alle hans spørgsmål og komme med gode argumenter, så ville han komme til tro på Gud, og du oplever at komme til kort, når han stiller spørgsmål, som du ikke kan svare på.
- Du mærker, at Gud siger til dig, du skal være med en kristen, men du holder for meget af din kæreste til at slå op.
- I har haft sex, og det fortryder du nu, men synes ikke du kan være bekendt at sige stop nu, fordi du ikke gjorde det fra starten.
Personligt forhold til Gud
Allerførst tillykke med det personlige forhold til Gud, som du oplevede begyndte for et år siden. Gud betyder tydeligvis meget for dig, og jeg kan mærke dit ønske om at leve under hans flag og efter hans vilje. For udefrakommende kan det lyde så frihedsberøvende, men jeg oplever personligt, at det giver frihed, mening og masser af action!
Jeg tænker, det derfor giver god mening, at du har ændret dig, siden I begyndte at komme sammen. At dét, der i starten var lige meget, nu har fået anden betydning, og at du kan mærke jeres forskelligheder komme mere til udtryk og blive til større frustration mellem jer, end det var i starten.
Forskellige livssyn
Jeg kender ikke mange, som lykkes godt med et parforhold, hvor den ene ønsker en stærk tilknytning til Gud, og den anden ikke ønsker at have med Gud at gøre. Alt andet i hverdagen kan fungere nok så fint, men det kan samtidig føles smertefuldt og ensomt ikke at blive forstået af din partner, når det handler om livet med Gud. Og ikke at kunne dele en så værdifuld del af dit liv med den, du vil leve sammen med. Hvor der skulle have været delt glæde og fælles udforskning og støtte, kan der i stedet blive modstand, ensomhed og frustration.
Det mærker du allerede – og jeg synes, det er sejt, at du stopper op og spørger, om det er den rette beslutning, at I er sammen. For det gør jo også ondt at slå op, så det kan føles nemmere bare at ignorere tvivlen. Men spørgsmålet er: Er det stadig det rigtige for dig at være i dette parforhold? Det kan jeg ikke besvare for dig – det kan kun du. Men jeg vil give dig nogle input til overvejelser, som måske kan hjælpe dig på vej.
1. For sent at slå op
Du frygter, det er for sent at slå op og finde en ny, når du er fyldt 18. Det er det på ingen – og jeg mener absolut INGEN!! – måde. Du er stadig ved at finde ud af, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig – og du må ikke føle dig bundet af en person af frygt for, at du ikke finder en ny, hvis du giver slip på din kæreste.
Her kan din tro på Gud måske hjælpe dig. For du har lov at stole på, at Gud ikke slipper dig og lader dig vandre alene igennem livet, men hjælper dig hen til de mennesker (måske en kæreste, måske nære venner og fællesskaber) som du har brug for. De færreste finder deres livsledsager som 18 årig, så frygt ikke – du har masser af tid.
2. Måske bliver han aldrig kristen
Selvom du havde de rigtige argumenter og svar på alle din kærestes spørgsmål, er det langt fra sikkert, han bliver kristen. Det er desværre (eller måske heldigvis?) ikke noget, du er herre over, men noget som Gud har styr på. Det er et helt andet emne. Men fordi det lyder, som om du føler dig ansvarlig for at sige de rigtige ting, så din kæreste kommer til tro, er det vigtigt for mig at sige, at kun Gud kan skabe troen i mennesker. Du fejler ikke, fordi din kæreste ikke kommer til tro, mens I er sammen. Det er op til Gud.
Derfor skal du også spørge dig selv, om du kan se en fremtid i jeres forhold, som det er nu og her – ikke som det kunne blive, hvis han blev kristen. For det har du ingen garanti for, at han bliver. Og det er heller ikke fair overfor ham at være i et parforhold, hvor du hele tiden ønsker, at han var anderledes, og hvor jeres samtaler handler om at overbevise ham om at ændre sin tro.
Så: Kan du se dig selv en dag blive gift med ham, som han er nu og her? Have en hverdag hvor du er en del af en kirke og har et liv med bøn og bibel og kristne venner, som han ikke ønsker at dele? Kan du leve med, at I har forskellige værdier og tro, også når det handler om børneopdragelse, hvis I en dag vil have børn? Som sagt er der måske nogle få, som er lykkedes med et sådant parforhold, men ingen tvivl om, at det koster mange kræfter og afsavn.
3. I har sex med hinanden
Du fortryder, at I har haft sex. Du føler, at det er lige meget nu, når I har haft sex, selvom du faktisk gerne vil stoppe. Her skal du bare vide, at det gør en kæmpe forskel, at du stopper med at have sex med ham, hvis det er det, du vil. Dine værdier er ved at ændre sig i takt med, at du lærer Guds vilje for dit liv at kende.
Du kan ikke gøre noget ved, at I har haft sex. Men du kan gøre noget ved, at du nu ønsker et sexliv i ægteskabet og ikke før. Det kan føles akavet og svært at sige til din kæreste, at du har ændret mening og ikke vil have sex længere – det vil han måske ikke kunne forstå. Men jeg vil gerne opmuntre dig til at være tro mod dig selv, tage dig selv alvorligt og sætte de grænser, som du har det godt med nu. Ellers risikerer du, at sex bliver blandet sammen med skyldfølelse, og at det bliver svært at adskille igen, selv når det er efter Guds vilje engang i fremtiden.
Gud tilgiver og gør hel
Og Gud tilgiver! Du behøver bare spørge. Måske har du brug for at høre fra et andet menneske, at du er helt tilgivet (det kan du gøre helt fortroligt hos en præst – det hedder skriftemål og kan være en hjælp, hvis du har svært ved at tro på, at du er 100% tilgivet).
Jeg kan afsløre, at jeg er gift med en mand, som havde sex med en anden før mig, og det betød SÅ meget for mig, at han – før vi mødte hinanden – havde fortrudt og havde besluttet fremover at vente med sex til ægteskabet. Så det er bestemt ikke for sent at ændre dit liv og dine værdier om sex. Sex har evnen til at knytte os til hinanden. Det betyder også, at det kan føles sværere for dig at afslutte jeres forhold, fordi sex har gjort, at du føler dig særlig knyttet til din kæreste. Så pas på, at denne tilknytning ikke snyder dig til at tro, at I hører sammen lige meget hvad.
Det gør ondt at slå op
Du skriver selv: “Jeg synes, det hele kører lidt i en ond cirkel, hvor jeg holder for meget af ham til at kunne give slip, men jeg ved også, det er Guds vilje, at jeg skal være sammen med en kristen, som kan styrke mig i troen.” Det lyder, som om du ved, hvad den rigtige beslutning for dig er, men fordi det gør ondt at slutte et forhold, trækker det ud.
At afslutte et forhold betyder naturligvis en sorg over det gode, du siger farvel til. Så hvis du ender med at afslutte forholdet, må du give dig plads til at sørge og huske på, at det er helt naturligt at være ked af det – det betyder ikke, at det er den forkerte beslutning. Det betyder bare, at det gør ondt at sige farvel – selv når det er det rigtige at gøre.
Et levende liv med Gud
Livet med Gud kan være fantastisk – men det kan også være hårdt, når det får svære konsekvenser i hverdagen. Det er dog også her, jeg oplever at vokse i min tro – at jeg mærker, det ikke bare er ord for mig, men et ægte, spillevende liv med Gud. Jeg håber, du får samme oplevelse i din vandring med Gud, hvor du prøver at leve efter hans vilje. At det bringer dig nærmere det liv, du ønsker med ham – og at spørgsmål om kærester, kærlighed, fremtid og sex falder ligeså stille på plads, når du snakker med ham og inddrager ham i hele dit liv.
Jeg håber, du vil opleve, at Gud er med dig, når du skal tage denne beslutning. Det er jeg nemlig sikker på, han er.
Bedste hilsner
Maria
