Skal jeg blive i forholdet eller ej?

Vis spørgsmål

Kære Adam & Eva. Tusind tak for en super god brevkasse. Jeg er en kvinde på 30 år, som har fået mig en del yngre kæreste på 21 år. Han virker meget moden af sin alder, (men er selvfølgelig kun 21) og ligner heller ikke en på 21 år. Han er ikke den typiske unge fyr i starten af tyverne. Han går ikke så ofte i byen og når han gør, så tager han oftest hjem ved midnatstid og drikker sig ikke fuld. Han er utrolig sød og kærlig og går meget op i, at vi har det godt sammen. Dog er der mange ting, han først lige skal lære, idet han ikke har haft en kæreste før.

Vi har det sådan set godt sammen, men aldersforskellen giver mig mange bekymringer som dukker op indimellem, da jeg tænker, at jeg gerne vil have børn inden jeg bliver 35 år. Min kæreste kan godt mærke, at jeg er bekymret, for jeg bliver ked af det og så trækker jeg mig følelsesmæssigt lidt tilbage, da jeg er bange for at blive rigtig ked af det, hvis vi skulle vælge at gå fra hinanden...

Inden vi fandt sammen i januar 2014, havde min kæreste fortalt mig, at han ønskede børn, hus og bil inden for de næste par år. Jeg havde sagt, at jeg ikke vidste, hvad jeg ville, men ud fra hans udmelding synes jeg, at jeg skyldte ham, at jeg med mig selv fandt ud af, hvad jeg ville, idet jeg havde fortalt ham, at jeg ledte efter den sidste kæreste, hvilket han sagde han også gjorde. Da der var gået knap en måneds tid, fortalte jeg ham, at jeg gerne ville have børn inden jeg blev 35 år. Dette medførte, at han gik lidt i panik, og skiftede mening. Nu var han måske først klar, når han var midt i tyverne og han fortalte mig, at han ikke kunne give mig nogle garantier for, om han ville blive klar til den tid og sagt, at han ikke vil få børn før han (selvfølgelig) er klar til det.

Min store bekymring går på, om jeg tør satse på, om han bliver klar inden for de næste fire-fem år. Jeg frygter så meget, at jeg står som 34 årig med en kæreste, som endnu ikke er klar og jeg panikker over, at jeg så bliver nødt til at gå fra ham, skal lære at være single igen og så derefter finde en ny kæreste, hvilket tager tid, idet jeg ikke bare vil have den første og den bedste samt skal have bygget et nyt stærkt forhold op med en anden fyr... Til den tid frygter jeg, at jeg bliver alt for gammel - i den forstand at jeg ikke ønsker at få mit første barn efter de 36 år, idet jeg så føler, at jeg er for gammel og det er synd for barnet, at få en ældre mor.

Jeg elsker min kæreste meget højt, og er så glad for ham, så jeg har ikke kunne tage beslutningen om enten at nyde forholdet og slippe mine bekymringer eller gå fra ham. Vi har været ved at gå fra hinanden to gange før pga. netop dette problem, idet jeg har været mega nervøs for min fremtid, for jeg bliver ikke yngre og har ikke bare ti år, hvor jeg kan vente ligesom han kan. Det har primært været ham, som har været ved at gå fra mig, fordi han siger, at han ikke vil holde på mig, idet han også er bekymret på mine vegne (hvis han ikke bliver klar). Så det "stresser" sådan set os begge to... Vi har fundet sammen begge gange, idet ingen af os kan give slip på hinanden.

Jeg har prøvet at sige til mig selv, at jeg giver forholdet et års tid og så træffe en beslutning for, hvad jeg gør der. For tænk nu hvis han bliver klar. Men jeg kan mærke, at det alligevel dukker op i tide og utide, idet jeg bekymrer mig meget. Jeg frygter, at det ikke bliver nemmere med tiden, for kan mærke jeg bliver mere og mere glad for ham.

Håber virkelig I kan hjælpe mig, for jeg er meget ulykkelig over dette, og synes det indimellem det er meget svært at slappe af i forholdet.

De bedste hilsner


Jeanet

SVAR:

Kære Jeanet

Tak for din henvendelse til adamogeva.dk. Hvor er det dejligt for dig, at du har fundet kærligheden. Men samtidig trist, at bekymringer sniger sig ind og stjæler glæden fra dig og kæresten.

Aldersforskellen

Din kæreste er nogle år yngre end dig, men jeg får indtryk af, at I på trods af det har et jævnbyrdigt og velfungerende forhold, hvor I begge både giver og tager imod, og hvor I deler glæder, sorger og bekymringer med hinanden. Mange vil sikkert være misundelige på jeres forhold.

Selvom der er mange gode ting i jeres forhold, er du alligevel i tvivl om, hvorvidt du skal satse på forholdet. Du er nu 30 år og har et stort ønske om at få børn, inden du bliver 35 år. Jeg fornemmer imidlertid ikke, at det er fordi, du aktuelt har et brændende ønske om børn. Du vil bare gerne have børn, inden du bliver for gammel. Din kæreste har også tidligere givet udtryk for, at han gerne ville have børn, indenfor få år, men da du så meldte meget konkret ud med dit ønske om børn, inden du fyldte 35 år, så gik han lidt i panik og blev usikker på sig selv og egne ønsker i forhold til at få børn. Og han har ærligt fortalt dig, at han ikke kan love, at han bliver klar til at få børn, inden du fylder 35 år. Du er derfor nu rigtig meget i tvivl om, hvorvidt du skal satse på, at din kæreste bliver klar til at få børn, indenfor de næste 5 år, eller om du skal gøre forholdet forbi og satse på at finde en nye kæreste, som du kan få børn med. Det er noget af et dilemma.

Kærestens reaktion

Din kærestes reaktion er meget almindelig. Det er let og uforpligtende at tale om bryllup, børn mv., når det ligger år ude i fremtiden og ligesom ikke er aktuelt, men bliver planerne så pludselig mere konkrete, fx i forhold til tidspunkt, kan frygten let snige sig ind, og man kan gå lidt i panik. Og ofte vil det være som i din kærestes tilfælde, at det ikke er fordi, man ikke ønsker fx børn, men man føler sig måske ikke helt klar endnu og har brug for ikke at føle sig bundet af et løfte.

Det, der er bedst at gøre i sådan en situation, er at fjerne presset (det oplevede pres). Men det, ved jeg godt, er lettere sagt end gjort. Det er jo ikke let for dig at fortælle din kæreste, at det er helt ok, at han er usikker på, hvornår han vil have børn, når det omvendt er noget, der betyder rigtig meget for dig.

Ikke alt kan planlægges

Alternativet til at acceptere din kærestes usikkerhed er at forlade ham og forsøge at finde en anden kæreste, som du både kan opbygge et trygt og godt forhold med, og som ønsker børn indenfor de næste 5 år. I din henvendelse får du det næsten til at lyde som om, det er en selvfølge, at der er dette alternativ. Men det er vel egentlig ikke en selvfølge, er det? Der er jo ingen garantier for, at du kan finde dig en anden sød kæreste, som har lyst til at stifte familie med dig. Finder du en ny jævnaldrende kæreste, kan det jo også være, at han allerede har børn fra et tidligere forhold. Hvordan ville du have det med det?

Jeg ved godt, at mine kommentarer og spørgsmål kan virke meget provokerende, men jeg håber, at du ikke bare afviser dem, men i stedet giver dig tid til at overveje dine svar på spørgsmålene.

Fremtiden kan hverken forudsiges eller planlægges

Som jeg ser din situation, så er begge dine alternativer usikre. Du kan blive i dit nuværende forhold med din dejlige og hensynsfulde kæreste uden sikkerhed for, hvornår han bliver klar til at få børn. Eller du kan sige farvel til din kæreste og alt det kendte, der er forbundet med dette forhold for at stå overfor en helt ukendt fremtid, hvor alt måske vil gå, som du ønsker - men der vil ikke være nogen garantier.

Du må træffe et valg

Hvad du vælger, er op til dig. Jeg vil imidlertid opfordre dig til at tage et valg. Det skylder du både dig selv og din søde kæreste. Enten må du vælge ham 100 % til og forpligte og engagere dig uden forbehold i jeres forhold, eller også må du lade ham gå.

Er du interesseret i at læse lidt mere om forpligtelse og engagement, så kan du måske få noget ud af at læse mit svar på en anden henvendelse på adamogeva.dk: Hvordan være sikker på og mærke jeg elsker min kæreste?

Jeg håber, mit svar vil være med til både at skabe overblik og mod til at træffe den rigtige beslutning.

Jette

Tilbage

Skrevet af:

Jette Bak Pedersen

psykolog

Du er god nok!

Et kærlighedsbrev


On 'Play' external media is loaded and the privacy policy of YouTube applies

Lyt til en hyggelig snak om at date 

– AdamogEva på podden!

Annoncer