Kære Forvirrede
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan sandelig godt forstå, du er forvirret.
God grund til at være forvirret
Du har kommet sammen med en kæreste, som har kendt een før dig i 3-4 år, som blev vraget p.g.a hans ekskæreste havde en anden, uden han vidste det. Jeres forhold har været on and off p.g.a hans hadefulde følelser til hende og nu er han igen gået fra dig, da han forventer at få svar på nogle spørgsmål, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Han føler ikke noget for nogen af jer, men du fortæller ham, du stadig elsker ham. Dit hjerte banker for ham. Du står tilbage med ubesvarede spørgsmål. Det kan jeg så sandelig godt forstå.
Svært at se virkeligheden i øjnene
I svære situationer er vi ofte tilbøjelige til at forsvare os imod virkeligheden. Vi forsvarer os mod at se den, vi er sammen med, sådan som vedkommende virkelig er. Vi forsøger at skubbe problemerne væk og sætter den vi elsker på en piedestal. Vi forsøger på at skabe en relation, der svarer til vores fantasi, om hvad kærlighed er og vi holder fast i håbet om at kærligheden kan komme til at tage sig sådan ud, uanset om partneren passer til vores fantasi eller ej. For når vi prøver at rette den anden ind efter vores fantasi, så slipper vi for at se på, hvem vores elskede virkelig er, og vi slipper for at forholde os til, hvad samlivet med denne partner kræver af os. Vi har alle en opfattelse af, hvordan et kærlighedsforhold skal være. Og svarer det ikke til vores opfattelse og vi ikke vil se virkeligheden i øjnene, ja så kan vi ændre på virkeligheden ved at leve i en illusion.
Prisen kan blive for stor
Selv om vi gør os umage, bliver vi ikke altid tilfredse med det billede, der kommer ud af vores fantasi. For nogle gange er vanskelighederne og sorgerne undervejs langt større end glæden ved det, vi ser.. Så er det klogt at give op. For nok skal vi falde for hinanden, men der er ingen grund til, at vi går i stykker.
Du lader forholdet blive på et plan, hvor han kan "komme og gå " som han vil, det er trygt for ham, men hvad med dig og dine følelser. Du må behandle dig selv med respekt og hellere have et godt og lykkeligt liv, end at vente på en partner, du ikke ved, hvor er følelsesmæssigt. Du må styre selv og ikke lade dig styre af ham.
Du kan ikke styre ham, men du kan passe på dig selv
Du må respektere hans valg, men samtidig må du træffe den beslutning, at du hellere vil have det godt alene end at sidde i en venteposition, til han er afklaret, hvis han nogensinde bliver det. Han lever med skammen og vreden over at være blevet forladt og kasseret.
Du må videre med dit liv, Brug det netværk du har til at få tabet bearbejdet, du kan ikke ændre hans valg, men du kan passe på dig selv.
Ønsker for dig at du får et godt liv.
Kærlig hilsen
Lise