Kære Andres
Måske er du allerede på ferie, når du modtager dette svar, og så har du fundet din egen vej med de beslutninger, du nu engang måtte træffe i forhold til den omtalte pige, som du skriver, at du elsker rigtigt højt.
Da du ikke skriver så udførligt, må jeg gætte lidt på, hvad jeg tror, du mener, når du skriver, at pigen siger, hun ikke føler, hun er ” klar”, og hvad du tænker på, når du skriver: ”Jeg har spurgt ind til, om vi ikke skulle finde ud af noget sammen, istedet for at være hver for sig”.
Er det at blive kærester? Er det at flytte sammen? Er det at gå i seng sammen? Eller noget helt andet?
Du skriver ikke, hvor gammel pigen er, og det kan jo godt have en stor betydning i forhold til at være/blive ”klar” til en sød fyr, som jeg tror, du er. Og måske er du noget ældre, end hun er?
Kærligheden er tålmodig
Det hjælper ikke at presse på, tvinge, true eller andet i den retning, hvis hun ikke er klar. Kærligheden har brug for frihed til ”at være sig selv” – at mærke hvordan det står til, og tænke sig grundigt om. Og det kræver tid. Så mit svar på dit spørgsmål, om du skal vente på hende eller give slip (og gøre hende – og måske dig selv? ked af det) må blive et spørgsmål tilbage til dig: Er hun værd at vente på? Hvis du kan svare ”ja” til det – så vent. Er du utålmodig, fordi hun skal opfylde dine behov lige nu – så gør hende ked af det – og dig selv med, for kærligheden fortjener noget mere og dybere, og kan vente og få det senere. Tro mig: Der er tid nok!
Jeg ønsker for dig og hende, at kærligheden må have gode betingelser for jer begge, og at I begge må opleve glæden ved, at I respekterer hinandens grænser og lader livet og kærligheden gro i det tempo, som passer for jer begge to. Ikke alle planter vokser lige hurtigt :-)
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen